EØSU info

EØSU har understreget betydningen af at integrere unges perspektiver i EU's politikker og opfordrer indtrængende ungdomsorganisationerne til at engagere sig i EØSU's ungdomstest. Det er et initiativ, der har til formål at øge de unges gennemslagskraft i den politiske beslutningsproces. 

I sin nylige indkaldelse af ansøgninger opfordrede EØSU ungdomsorganisationer til at ansøge om at deltage i EØSU's ungdomstest. Ansøgningsfristen er den 30. juni 2024. Udvalgte organisationer vil identificere de EØSU-udtalelser, de ønsker at påvirke, deltage i møder og høringer og komme med skriftlige bidrag. For at komme i betragtning, skal organisationerne være demokratisk etablerede, overholde principperne i den europæiske menneskerettighedskonvention og have aktiviteter eller beslutningstagende organer ledet af unge. 

I løbet af det seneste år har EØSU afprøvet denne test og givet ungdomsrepræsentanter i hele Europa mulighed for at bidrage til drøftelser om vigtige spørgsmål såsom demokrati, den fælles landbrugspolitik og inddragelse af unge fra EU og UK. Pilotprojektets succes har ført til, at det er blevet indført som et permanent redskab, og EØSU opfordrer andre EU-institutioner til at iværksætte lignende foranstaltninger. 

Under en nylig plenardebat udtrykte ungdomsrepræsentanter tilfredshed med initiativet, som sikrer, at de inddrages i flere spørgsmål end de traditionelle med fokus på de unge såsom klimakrisen. 

EØSU's formand, Oliver Röpke, fremhævede initiativet som en central politisk forpligtelse og understregede behovet for fortsat inddragelse af unge i EU's beslutningsproces. Han udtalte, at valg ikke bør være den eneste lejlighed for de unge til at blive hørt, og at ungdomstesten vil være med til at sikre, at de unge regelmæssigt kan komme med input til EU's politikker. 

Katrīna Leitāne, formand for EØSU's ad hoc-ungdomsgruppe, mindede om fremskridtene med at integrere unge i EU's beslutningstagning og bemærkede, at ungdomstesten er et levende dokument, der vil udvikle sig i takt med erfaringerne. Elias Dray, næstformand for Det Europæiske Ungdomsforum, roste EØSU for dets lederskab og opfordrede ungdomsorganisationerne til at indgå i initiativet og være med til at sikre, at deres synspunkter kommer til at præge kommende EØSU-udtalelser. 

Albaniens minister for børn og unge, Bora Muzhaqi, deltog også i EØSU's plenarforsamling. Hendes land stræber efter at blive et forbillede på det ungdomspolitiske område ved at vise værdien af at have embedsfolk, som udelukkende er ansvarlige for ungdomsspørgsmål. "Jeg er virkelig overbevist om, at vi med vores arbejde med og for unge i dag gør den yngre generation klar til fremtiden... vi giver dem mulighed for at sætte deres præg på dagens verden, så vi sikrer, at de overtager en planet, der er bæredygtig og miljømæssigt mangfoldig."

EØSU har et fremragende samarbejde med Albanien, hvilket understreger den centrale rolle, som tværnationale partnerskaber spiller med hensyn til at fremme unges deltagelse på alle forvaltningsniveauer.

EØSU har været engageret i dette initiativ siden september 2022, hvor udvalget vedtog en udtalelse om EU's ungdomstest. EØSU's løbende indsats, herunder det årlige arrangement Dit Europa, din mening! er yderligere et bevis på udvalgets dedikerede indsats for at øge unges deltagelse i EU's beslutningsproces. 

Dette års anbefalinger fra arrangementet, der blev afholdt i marts 2024, er rettet mod EU's kommende ledere og er tilgængelige online. (ks)

Tendensen til hadefuld tale og hadforbrydelser stiger i et skæmmende tempo, og civilsamfund, borgere og institutioner er derfor gået sammen om at optrappe indsatsen mod alle former for had for at sende et budskab om, at der ikke er plads til had i EU. 

EØSU deltager i EU-indsatsen for at bekæmpe tendensen til had i EU, som har nået et alarmerende højt niveau, og hvor grupper og enkeltpersoner i stigende grad udsættes for had på grund af deres tro, etnicitet, køn, seksuelle orientering eller politiske overbevisning. 

EØSU sagde under en debat på højt plan på plenarforsamlingen i maj, at det sammen med borgere og andre institutioner er opsat på at gøre mere for at bekæmpe had både online og offline. I den forbindelse vedtog udvalget også udtalelsen Ingen plads til had: et forenet Europa mod had, hvori det tager afstand fra alle former for had og bifalder Kommissionens meddelelse om samme emne. 

"Vi har alle et ansvar for at bekæmpe had", sagde EØSU's formand, Oliver Röpke, da han åbnede debatten på EØSU's plenarforsamling. "For at kunne gøre dette effektivt er alle – såvel politikere som civilsamfundet og borgerne – nødt til at arbejde sammen. Kun sammen og i dialog med hinanden kan vi vinde kampen mod den stigende fjendtlighed i vores samfund, som er en reel trussel mod vores demokrati."

Debatten samlede højtstående embedsmænd fra Kommissionen og den belgiske regering samt repræsentanter for borgere og civilsamfundsorganisationer (herunder ILGA-Europe og Det Europæiske Netværk mod Racisme (ENAR)), som satte fokus på stigningen i had og vold. 

Nylige angreb på politikere har vist, at der er en dyb splittelse inden for det europæiske samfund. Tallene viser, at antimuslimske og antisemitiske budskaber blev fordoblet i 2023. De er oftest rettet mod LGBTQIA+-personer, mennesker af afrikansk afstamning og migranter. Kvindehad er også fremherskende. En nylig analyse af onlinemeddelelser i EU viser, at den giftige spredning af had er steget med 30 % siden begyndelsen af 2023. 

Kommissionens meddelelse Ingen plads til had: et forenet Europa mod had er en opfordring til at gøre en indsats mod had og slå til lyd for tolerance og respekt. 

"De værdier, der opstilles i EU-traktaten, forbyder helt tydeligt hadforbrydelser og hadefuld tale. Men vi har desværre set en stigning inden for begge dele på det seneste", sagde Kommissionens næstformand for demokrati og demografi, Dubravka Šuica.

I sin udtalelse opfordrer EØSU EU til at vedtage en samlet tilgang til bekæmpelse af had mod enhver beskyttet menneskelig egenskab og til at anvende samme tilgang til bekæmpelse af alle former for had. (ll)

På sin plenarforsamling i maj drøftede EØSU, hvad EU har lært af udvidelsen i 2004. Den aktuelle geopolitiske og sikkerhedsmæssige situation gør en yderligere udvidelse endnu mere presserende for Europa. 

I forbindelse med sin plenardebat om den store udvidelse i 2004 kunne EØSU byde velkommen til talere, som spillede en vigtig rolle i forhandlingsprocessen, herunder tidligere polsk statssekretær med ansvar for EU-tiltrædelse, Jarosław Pietras, generalsekretær for Foundation for European Progressive Studies, László Andor fra Ungarn, og tidligere EU-kommissær med ansvar for udvidelse, Štefan Füle fra Tjekkiet. 

I debatten understregede deltagerne, at EU – som først for nylig har genvundet interessen i yderligere udvidelser – er nødt til at udarbejde en klar køreplan for kandidatlandenes tiltrædelse. Hvis man lader dem stå uden for døren og banke på i alt for lang tid, kan udvidelsesprocessen miste sin troværdighed. 

EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde: "20 års-jubilæet er ikke blot en væsentlig milepæl. Det er også et udtryk for, at EU's udvidelsesproces er en succeshistorie, som flere lande ønsker at blive en del af". 

Jarosław Pietras påpegede: "Udvidelse er en omstillingsproces, som går to veje og ikke blot kommer kandidatlandene, men også EU's medlemsstater til gode". 

Štefan Füle, som nu er formand for European Policy Centre Task Force for EU-udvidelse, understregede, at "vi er nødt til at forberede både kandidatlandene og EU's medlemsstater på den nye udvidelsesbølge". 

Dr Tinatin Akhvlediani, seniorforsker i EU's udenrigspolitiske enhed ved Centre for European Policy Studies, talte om drivkraften for udvidelsen i 2004 og understregede de økonomiske aspekter af udvidelsen, idet kandidatlandene på daværende tidspunkt havde oplevet økonomisk tilbagegang. Denne gang er den vigtigste motivation for fremtidig udvidelse imidlertid sikkerheden. 

Ifølge László Andor udgjorde retsstatsprincippet et af problemerne i forbindelse med udvidelsen i 2004, idet EU ikke fik skabt de rette værktøjer til at tage hånd om det. Dette førte til, at man for nylig indførte reglen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet. 

I september afholder EØSU et udvidelsestopmøde for civilsamfundet, hvor alle medlemmerne fra et kandidatland for første gang nogensinde vil blive indbudt til at deltage i udvalgets plenarforsamling.

EØSU vedtog to udtalelser på sin plenarforsamling i maj, hvori det understreger den centrale rolle, som samhørighedspolitikken, der er EU's primære finansieringsinstrument for regional udvikling, spiller for fremtidige udvidelser. EØSU opfordrer bl.a. til, at der medtages overholdelsesværktøjer i tiltrædelsestraktaterne for at håndtere eventuelle udfordringer efter tiltrædelsen som f.eks. udvandring og retsstatsproblemer. 

I sine seneste anbefalinger fremhæver EØSU betydningen af at integrere og styrke civilsamfundsorganisationerne for at sikre en effektiv anvendelse af samhørighedsfondene. Samhørighedspolitikkens succes måles ud fra territoriale og sociale resultater og ikke blot økonomiske investeringer. En styrkelse af den offentlige forvaltningskapacitet er afgørende for at opnå samhørighed. 

Plenardebatten med kommissæren med ansvar for samhørighed og reformer, Elisa Ferreira, og formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, Vasco Alves Cordeiro, fremhævede betydningen af at yde førtiltrædelsesstøtte og give civilsamfundsorganisationerne større indflydelse. 

EØSU's formand, Oliver Röpke, og andre talere understregede, at det er nødvendigt med en solid samhørighedspolitik for at kunne løfte udfordringerne i forbindelse med EU's udvidelse og undgå et fragmenteret EU. Det er afgørende for fred og velstand at skræddersy bistand til kandidatregionerne med centrale anbefalinger om bl.a. styrkelse af uddannelse, inddragelse af civilsamfundsorganisationer og anvendelse af særlige mekanismer for lande som Ukraine. 

EØSU gør i sine udtalelser ligeledes opmærksom på de bredere konsekvenser af udvidelse for de nuværende medlemsstater og lægger særlig vægt på behovet for yderligere midler til de pågældende regioner. I den 9. samhørighedsrapport opfordres der til, at man tilpasser sig de nye udfordringer ved at investere i SMV'er, styrke de lokale forvaltninger og støtte lige adgang til beskæftigelse. En dynamisk samhørighedspolitik er afgørende for at frigøre EU's økonomiske potentiale og sikre en effektiv integration af de nye medlemsstater (tk).

Nuklearmedicin og forsyning af radioisotoper skal være en topprioritet for Den Europæiske Union, hvis vi ønsker at sikre lige adgang til kræftbehandling for alle patienter i Europa. 

EU og medlemsstaterne bør sikre, at der er midler til rådighed for radiologiske og nukleare teknologier til medicinske formål. Samtidig bør de også intensivere deres samarbejde for at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for forsyningen af radioisotoper og mindske deres afhængighed af tredjelande, når det gælder råstoffer. 

Med dette for øje fremhævede EØSU i sin udtalelse EU's kræfthandlingsplan: drivkræfter for at sikre forsyningen af medicinske radioisotoper, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, behovet for at sætte alt ind i kampen mod kræft. 

Ordførerne Alena Mastantuono og Philippe Charry var begge af den faste overbevisning, at den eneste måde, hvorpå man bedst kan sikre forsyningen af radioisotoper i Europa og imødekomme patienternes stigende efterspørgsel, er at træffe modige politiske beslutninger og have en fornuftig lovgivning. 

Hvert år bliver op mod 10 millioner patienter i Europa diagnosticeret med kræft, hjertesygdom eller andre sygdomme ved hjælp af nuklearmedicinsk billeddannelse. Radiologiske og nukleare teknologier, der anvender radioisotoper, er helt afgørende i bekæmpelsen af kræft på alle stadier af sygdomsforløbet, herunder tidlig opdagelse, diagnosticering, behandling og palliativ pleje. (mp)

Antallet af kræfttilfælde og kræftrelaterede dødsfald i EU stiger med alarmerende fart, og EØSU efterlyser hårdt tiltrængte kræftforebyggelsesforanstaltninger, da det vurderes, at omkring 40 % af alle kræfttilfælde er mulige at forebygge. 

På sin plenarforsamling i maj vedtog EØSU en udtalelse, hvori udvalget glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets henstilling om kræftformer, der kan forebygges ved vaccination, som et opfølgende initiativ til EU's kræfthandlingsplan. 

Udtalelsen fokuserer på vaccination mod human papillomavirus (HPV) og hepatitis B-virus (HBV), da vaccination kan forhindre flere former for kræft forårsaget af disse vira. 

EØSU fremhæver behovet for ordentlig oplysning, uddannelse og kommunikation, der tilskynder målgrupperne til at blive vaccineret. Udvalget understreger også, at alment praktiserende læger, skolelæger og civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. 

Milena Angelova, ordfører for udtalelsen om Kræft, der kan forebygges ved vaccination, sagde: "Vi må bekæmpe stigmatisering og misforståelser omkring vacciner. Der er f.eks. en fejlagtig opfattelse af, at vaccinationer kun er for unge piger. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Hvis det skal lykkes at udrydde disse vira (HPV og HBV), er vi også nødt til at have fat i drengene og deres forældre". Vacciner skal være tilgængelige for alle. 

Det er ekstremt vigtigt at få vendt tendensen til skepsis, tilføjede medordfører Sára Felszeghi. Bekæmpelse af misinformation og desinformation er en vigtig del af arbejdet med at overbevise folk om at blive vaccineret. 

EØSU efterlyser en samlet tilgang til kræftbekæmpelse med et velfungerende og integreret forebyggelsessystem på alle niveauer, herunder primær forebyggelse (vaccination, sund livsstil), sekundær forebyggelse (screening) og tertiær forebyggelse (pleje og genoptræning). 

Milena Angelova gentog, at "medlemsstaterne er nødt til at koordinere mere og udveksle bedste praksis" for at være langt mere effektive i bekæmpelsen af kræft og øge vaccinationsdækningen i hele EU. Det er yderst vigtigt, at forebyggelse af kræft ses som en politisk prioritet. (sg)

Kommissionen har foreslået et mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med 90 % inden 2040 med henblik på klimaneutralitet senest i 2050. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) godkendte dette mål på sin plenarforsamling i maj og understregede, at disse mål er i overensstemmelse med videnskabelige anbefalinger om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. 

Ved at tilbyde sin støtte understregede EØSU betydningen af at yde et rimeligt bidrag til den globale klimaindsats og samtidig sikre de europæiske industriers konkurrenceevne under overgangen til en lavemissionsøkonomi. Teppo Säkkinen, ordfører for udtalelsen om EU's klimamål for 2040, understregede behovet for et kulstoffrit elsystem senest i 2040 for at fremme dekarboniseringen af industri, transport og bygninger samtidig med, at han slog til lyd for reelle emissionsreduktioner ved at udfase fossile brændstoffer. 

EØSU advarede mod at sætte al for stor lid til kulstoffjernelse på grund af risici såsom skovbrande og skadedyr og opfordrede indtrængende til en tilgang, hvor der søges balance mellem emissionsreduktioner og kulstoffjernelse. Næste fase af EU's klimapolitik bør fokusere på investeringer, skabelse af en robust økonomi, forbedring af energisikkerheden og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet. Det er i den forbindelse afgørende at nå 2030-målet om en emissionsreduktion på 55 % og gennemføre Fit for 55-pakken. 

EØSU forventer en kulstoffri elproduktionssektor inden 2040 efterfulgt af dekarboniseret opvarmning og køling. Ren og økonomisk overkommelig energi er afgørende for dekarbonisering af industrien, bygninger og transportsektoren. 

EØSU foreslog tillige et emissionsreduktionsmål for landbrugsfødevaresektoren, der er udviklet gennem dialog med landbrugere og interessenter for at garantere fødevaresikkerheden og tage hensyn til forskellige naturlige forhold i hele EU. 

Offentlig støtte og inddragelse af interessenter er afgørende for at nå 2040-målet. EØSU opfordrer derfor til en bred dialog, herunder med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og borgerne, om fastsættelse af mål og udvikling af politikker. 

I forbindelse med EU's udarbejdelse af sit lovgivningsforslag om 2040-målet understreger EØSU behovet for en omfattende kontrol af konkurrenceevnen i forhold til andre større økonomier for at bevare Europas globale konkurrenceevne og industrielle grundlag, samtidig med at der opretholdes høje miljømæssige og sociale standarder. (ks)

20 år efter Sloveniens tiltrædelse af EU samlede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) politiske ledere og civilsamfundsledere i Ljubljana for at markere dette symbolske jubilæum. Udvalget fremhævede de grundlæggende fordele ved EU-medlemskab og bekræftede, at fremtiden for Vestbalkan ligger i Den Europæiske Union. 

Konferencen "Continuing the success story of EU enlargement - Bringing benefits to the Western Balkans in advance of accession", som blev arrangeret af EØSU i tæt samarbejde med Kommissionen og Open Society Foundation – Western Balkans, satte fokus på de reformer, som er nødvendige for at gøre fremskridt på vejen mod tiltrædelse af EU, og på betydningen af at værne om EU's grundlæggende værdier. 

På konferencen talte formand Oliver Röpke, den slovenske udenrigsminister Tanja Fajon, den slovenske arbejdsminister Luka Mesec og generalsekretær for Det Regionale Samarbejdsråd, Majlinda Bregu. 

Som EØSU's formand Oliver Röpke fremhævede: "Vestbalkans plads er i EU. Indtil da er vores EU-familie ikke fuldstændig. I kan stole på, at EØSU fortsætter med at gøre sit til dette ved at afholde et "udvidelsestopmøde for civilsamfundet" i september." 

Tanja Fajon, Sloveniens udenrigsminister, udtalte: "Jeg mener, at vi i den nuværende geopolitiske situation har brug for hinanden mere end nogensinde før. I denne proces har vi brug for, at civilsamfundet lægger pres på, for at politikkerne og regeringen bevæger sig i en retning, hvor Vestbalkan kommer tættere på EU." 

Luka Mesec, Sloveniens arbejds-, familie-, social- og ligestillingsminister, udtalte: "Slovenien og landene på Vestbalkan har en lang fælles historie. Vores fælles hjemsted er Den Europæiske Union, så jeg vil samarbejde med den slovenske regering om at lette Vestbalkanlandenes tiltrædelse af Den Europæiske Union". (mt)

EØSU har iværksat et nyt program med henblik på at videreudvikle sine forbindelser til de nationale økonomiske og sociale råd. Hensigten med initiativet er at muliggøre mere regelmæssige udvekslinger om prioriterede emner, planlagte udtalelser og rapporter samt om god praksis.

Den første udveksling af denne art fandt sted i marts måned i Frankrig, hvor formanden for EØSU's ungdomsgruppe Katrīna Leitāne aflagde et todages besøg i det franske økonomiske, sociale og miljømæssige råd (CESE) for at udveksle synspunkter om ungdomspolitikker. Hvilket resultat førte det til? Nye idéer til fremme af ungdomsdagsordenen på EU-plan og nationalt plan, integration af unges forventninger i EØSU's aktiviteter og møde med nye kolleger, der arbejder med samme emne i andre medlemsstater. 

I denne video fortæller Katrīna Leitāne om sine indtryk fra arbejdsbesøget og de udbytterige udvekslinger, hun havde med CESE i Frankrig. 

Yderligere oplysninger om udvekslingsprogrammet findes på vores webside her. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatet for CSS-kontoret for forbindelser med de nationale økonomiske og sociale råd og civilsamfundet ([email protected]).