Spring til indhold

Mangel

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Afledning fra verbet mangeln.

Udtale

Substantiv

Mangel hankøn

  1. mangel

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Mangel die Mängel
Genitiv des Mangels der Mängel
Dativ dem Mangel den Mängeln
Akkusativ den Mangel die Mängel

Etymologi 2

Fra middelhøjtysk mange.[1]

Substantiv

Mangel hunkøn

  1. (maskine) strygerulle

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Mangel die Mangeln
Genitiv der Mangel der Mangeln
Dativ der Mangel den Mangeln
Akkusativ die Mangel die Mangeln

Kilder

  1. Mangel“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache