først i vor Tid kunnet øve en mere indgribende Indflydelse paa de europæiske Forhold. Saalænge nemlig Handelen paa disse fjerne Egne kun kunde drives ved Hjælp af Seilskibe, maatte Udviklingen gaae temmeligt trægt, og det var vort Aarhundrede forbeholdt at bringe Dampen til Anvendelse som Bevægkraft i Skibe.
Mange frugtesløse Forsøg vare gjorte i England, Skotland og Frankrig, indtil det endelig lykkedes Amerikaneren Robert Fulton, hvis første Forsøg ogsaa vare mislykkede, at construere et Dampfartøi, der overtraf Alles Forventninger. I 1807 løb det af Stabelen i Newyork og fik Navnet Clermont. Det havde en Drægtighed af 80 Commercelæster, var 133 Fod langt, 18 Fod bredt og 7 Fod dybt. Det seilede paa sin anden Prøvefart opad Hudsonfloden under Tilskuernes store Forbauselse, og et amerikansk Blad fra hiin Tid giver følgende Skildring af den Skræk, som betog Mandskaberne ombord paa de andre Fartøier: »Uagtet Vind og Strøm vare Skibets Nærmelse imod, saae de med Forbauselse, at det stævnede hurtigt frem imod dem, og da det kom saa nær, at man kunde høre Støien af Maskineriet og Skovlene, hændtes det paa nogle Skibe, at Mandskaberne smuttede ned under Dækket for at blive det rædsomme Syn qvit, eller ogsaa forlode de Fartøierne og skyndte sig iland, medens Andre kastede sig paa Knæ og bønfaldt Forsynet om at befrie dem for enhver Berørelse med det forfærdelige Uhyre, der gik frem paa Bølgerne og belyste sin Vei med den Ild, som det udspyede.«
Der hengik nu fire Aar indtil Henry Bell i Glasgow lod sætte i Søen den første af de Dampbaade, som vare i regelmæssig Fart i Europa, nemlig Cometen, som fra 1811 farede paa Firth of Forth. Dens Størrelse var kun tolv Læster og den havde en Maskine af tre Hestes Kraft, men kunde dog tilbagelægge omtrent 2 Miil i Timen. Nu gik det rask frem med Bygningen af Dampskibe,
