Spring til indhold

Wikipedia:Ugens artikel/2025

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 200520062007200820092010201120122013201420152016201720182019202020212022202320242025

I dag er det mandag, 6. januar 2025; klokken er 10:03 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2025

Melbourne ved nat.

Melbourne er Australiens næststørste by og hovedstad i delstaten Victoria.

Det bymæssige område Melbourne dækker 9.900 km2; selve byens centrum ligger ud til bugten Port Phillip. Melbourne omfatter 31 lokalregeringsområder (kommuner) og havde 5.031.195 indbyggere i 2022.

Byen blev grundlagt af frie bosættere fra den britiske kronkoloni Van Diemen's Land 30. august 1835 i kolonien New South Wales. Byen fik navn af guvernøren i kolonien, Sir Richard Bourke, til ære for den daværende britiske premierminister viscount Melbourne. Den blev officielt erklæret en by af dronning Victoria i 1847 og blev hovedstad i den nye koloni Victoria i 1851. Under guldfeberen i 1850'erne forvandledes den frem mod 1890 til en af verdens største og rigeste byer. Efter det Australske Statsforbunds oprettelse i 1901 var den midlertidigt nationens hovedstad indtil 1927.

Melbourne indtog førstepladsen i 2015 på listen over de bedste byer at bo i og er et førende finansielt center i Asien-Stillehavsregionen. Byen kaldes Australiens "kulturhovedstad" og er oprindelsesstedet for blandt andet australsk fodbold, den australske film- og fjernsynsindustri og moderne australsk dans som Melbourne Shuffle. Byen var vært for OL 1956. (Læs mere..)

Uge 2, 2025

Chuck Berry, 2007

Chuck Berry (født Charles Edward Anderson Berry, 1926-2017) var en amerikansk guitarist, sanger og sangskriver. Han skrev og indspillede store rock and roll-hits som "Maybellene" (1955), "Memphis, Tennessee", "Johnny B. Goode" (1958), "Sweet Little Sixteen", "Rock and Roll Music" (1957) og "Roll over Beethoven" (1956) samt den småvulgære "My Ding-A-Ling". Hans musik er indspillet af talrige senere musiker og grupper og er stadig med til at inspirere musikere i dag.

Hans sceneoptræden var meget levende, og han var kendt for sin "duck walk", hvor han bøjede sig langt ned i knæene, mens han gik frem og tilbage over scenen samtidig med, at at han spillede.

Chuck Berry havde stor indflydelse på rock and roll-musikken, hvor han var en af pionererne. Cub Koda skrev "Af alle de tidlige rock & roll kunstnere har ingen været vigtigere for udviklingen af musikken end Chuck Berry. Han er dens bedste sangskriver, den primære udformer af dens instrumentelle stemme, en af dens bedste guitarister og en af dens bedste performere."

Berry var blandt den første gruppe musikere, som optaget i Rock and Roll Hall of Fame ved åbningen i 1986. (Læs mere..)

Uge 3, 2025

Rejseholdet

Rejseholdet er en dansk krimi-drama-serie fra 2000, som er udviklet og skrevet af Peter Thorsboe for DR1. Serien havde premiere på DR1 1. oktober 2000 og løb frem til 1. januar 2004 med i alt 32 afsnit à 60 minutters varighed fordelt på fire sæsoner. Flere instruktører har instrueret seriens afsnit, såsom Jørn Faurschou, Charlotte Sieling, Martin Schmidt og Ole Christian Madsen, ligesom at adskillige manuskriptforfattere har bidraget til serien, såsom Mai Brostrøm, Kari Vidø og Stig Thorsboe.

Serien er inspireret af den danske drabsefterforskningsenhed 'Rigspolitichefens Rejseafdeling' eller blot 'Rejseholdet', og seriens afsnit er alle inspireret af autentiske sager fra dansk eller udenlandsk kriminalhistorie. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en sag, der skal opklares, og man følger herefter enhedens arbejde igennem efterforskningen, samtidig med at man også får indblik i de enkelte medlemmer af gruppens privatliv. Hovedpersonerne i serien er Charlotte Fich, Mads Mikkelsen, Lars Brygmann, Waage Sandø, Trine Pallesen, Erik Wedersøe og Lars Bom.

Efter premieren blev serien hurtigt en stor succes, og den havde gennemsnitligt seertal på cirka 1,5 million seere for hvert afsnit. Serien modtog stor ros og anerkendelse for dens udførelse og modtog en Emmy Award for bedste internationale dramaserie i 2002 som den første danske tv-serie nogensinde.

Serien er speciel ved at være den eneste danske tv-serie, som geografisk foregår over hele Danmark, da de fleste afsnit foregår i forskellige danske provinsbyer. (Læs mere..)

Uge 4, 2025

Stykker af thallium i en glasampul.

Thallium er det 81. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Tl. Thallium i sin rene, isolerede form er gråt og blødt og minder om tin, men ændrer farve ved kontakt med luft. Det forekommer ikke i sin rene form i naturen. Thallium blev opdaget i 1861 af to kemikere, W. Crookes og C.-A. Lamy, uafhængigt af hinanden i rester fra produktionen af svovlsyre. De benyttede den nyligt opfundne flammespektroskopi, ved hvilken thallium danner en markant grøn spektrallinje. Navnet thallium, fra græsk θαλλός, thallos ('grønt skud'), blev givet af Crookes. Året efter isolerede Lamy thallium ved hjælp af elektrolyse.

Geologisk set forekommer thallium fortrinsvis i kaliumholdige malme, og i organismen (ved indtagelse) håndteres det på mange måder som kaliumioner (K+) af cellernes ionpumper.

Kommercielt produceres thallium som et biprodukt ved raffinering af tungmetalsulfid-malme. Omkring 60-70 % af det producerede thallium bruges i elektronikindustrien, og resten finder anvendelse i den farmaceutiske industri og ved glasfremstilling. Det bruges desuden i infrarøde detektorer. Den radioaktive isotop thallium-201 anvendes i små, ugiftige mængder (i form af det opløselige klorid TlCl) til nuklearmedicinsk scanning i forbindelse med en type hjertediagnostik.

Opløselige thalliumsalte er yderst giftige og er tidligere blevet anvendt som rottegift og insekticider. Brugen af thallium til skadedyrsbekæmpelse er blevet begrænset eller forbudt i mange lande. Thalliumforgiftning resulterer bl.a. i hårtab. Historisk set har thallium været populært som mordvåben (i lighed med arsenik). (Læs mere..)

Uge 5, 2025

Den eneste tilbageværende sukkerfabrik på Lolland; sukkerproduktionen har præget øens historie gennem 150 år.

Lollands historie er fortællingen om udviklingen på Lolland siden oldtiden og dermed både om de forhold, som øen har tilfælles med hele Danmarks historie, og de forhold, der er særlige for øen - og ofte naboøen Falster - i forhold til det øvrige Danmark.

Blandt øens særtræk, som har præget historien, er, at Lolland og Falsters jord hører til den mest frugtbare jord i riget, så den har kunnet dyrkes mere intensivt end i middelalderen. Især sukkeroerne har sat et markant præg på øens øens udvikling siden 1870'erne. Øen er meget flad, og meget af jorden har været vandlidende, og de sumpede områder medførte tidligere, at malaria var en plage for befolkningen, mens øen ofte er blevet hårdt ramt af oversvømmelser, blandt andet under stormfloden 1872.

Lolland har siden middelalderen været præget af mange store herregård, hvor adelen dominerede i usædvanlig grad, bl.a. gennem vedtagelsen af Lollands Vilkår. Vornedskabet blev først indført på Lolland, og efter landboreformerne var der usædvanlig mange husmænd og landarbejdere på øen.

Med sin beliggenhed ved Østersøen har øen haft gode muligheder for handel og udveksling allerede i oldtiden, blandt andet med venderne. I 1800- og 1900-tallet bosatte mange polakker, der arbejdede i roemarkerne, sig på øen. I fremtiden ventes Femern Bælt-forbindelsen og store havvindmølleparker at spille en vigtig rolle for udviklingen. (Læs mere..)

Uge 6, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 6, 2025

Uge 7, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 7, 2025

Uge 8, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 8, 2025

Uge 9, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 9, 2025

Uge 10, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 10, 2025

Uge 11, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 11, 2025

Uge 12, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 12, 2025

Uge 13, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 13, 2025

Uge 14, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 14, 2025

Uge 15, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 15, 2025

Uge 16, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2025

Uge 17, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2025

Uge 18, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2025

Uge 19, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2025

Uge 20, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2025

Uge 21, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2025

Uge 22, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2025

Uge 23, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2025

Uge 24, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2025

Uge 25, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2025

Uge 26, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2025

Uge 27, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2025

Uge 28, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2025

Uge 29, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2025

Uge 30, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2025

Uge 31, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2025

Uge 32, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2025

Uge 33, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2025

Uge 34, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2025

Uge 35, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2025

Uge 36, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2025

Uge 37, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2025

Uge 38, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2025

Uge 39, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2025

Uge 40, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2025

Uge 41, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2025

Uge 42, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2025

Uge 43, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2025

Uge 44, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2025

Uge 45, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2025

Uge 46, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2025

Uge 47, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2025

Uge 48, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2025

Uge 49, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2025

Uge 50, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2025

Uge 51, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2025

Uge 52, 2025

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2025