Spring til indhold

Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vilhelm
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Regerede24. april 1816 – 6. juli 1825
ForgængerFrederik Karl Ludvig
EfterfølgerIngen (Titel ændret)
ÆgtefælleLouise Karoline af Hessen-Kassel (g. 1810)
Børn
Fulde navndansk: Frederik Vilhelm Paul Leopold
tysk: Friedrich Wilhelm Paul Leopold
HusHuset Oldenburg
FarFrederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
MorFriederikke Amalie Grevinde von Schlieben
Født4. januar 1785(1785-01-04)
Lindenau, Østpreussen, Preussen
Død17. februar 1831 (46 år)
Glücksborg Slot, Slesvig
HvilestedSlesvig Domkirke
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1811

Hertug Vilhelm til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (dansk: Frederik Vilhelm Paul Leopold; tysk: Friedrich Wilhelm Paul Leopold; 4. januar 1785 – 17. februar 1831) var en dansk–tysk prins og officer, der var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1816 til 1825 og herefter hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1825 til 1831. Hertug Vilhelm er stamfar til fyrstehuset Glücksborg og grundlagde dermed et fyrstehus, der omfatter kongehusene i Danmark, Grækenland, Norge og Storbritannien.

Vilhelm var søn af hertug Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og grevinde Friederike von Schlieben.[1] Han tilhørte slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, Huset Oldenborg, hvis medlemmer i generationer havde været i preussisk, polsk og russisk tjeneste.[2] I 1804 sendte hans far ham imidlertid til slægtens hjemstavn i Danmark, hvor han gjorde karriere som officer i den danske hær under Napoleonskrigene. Gennem sit ægteskab med Louise Karoline af Hessen-Kassel i 1810 blev han svoger til Kong Frederik 6., der i 1825 overdrog Glücksborg Slot til Hertug Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Dermed blev den den yngre linje af Huset Glücksborg grundlagt.

Hertug Vilhelm og Hertuginde Louise Karoline fik ti børn, hvoraf den ældste søn, Carl efterfulgte ham som hertug af Glücksborg, mens den fjerde søn blev konge af Danmark som Christian 9. i 1863.

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Tidlige liv

[redigér | rediger kildetekst]

Fødsel og familiebaggrund

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: De sønderborgske hertughuse
Prins Vilhelms barndomshjem, herregården i Lindenau i 2008.

Vilhelm blev født den 4. januar 1785(1785-01-04) på herregården i Lindenau ved byen Braunsberg nær Königsberg i Østpreussen, den nordøstligste provins i Kongeriget Preussen (i dag Lipowina i Polen).[3] Han var det tredje og yngste barn og den eneste søn af hertug Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (1757–1816) og grevinde Friederike von Schlieben (1757-1827).[1] Den nyfødte prins blev døbt med navnene Frederik Vilhelm Paul Leopold[a] og fik sin fjerne slægtning, kronprins Frederik af Danmark og Norge (den fremtidige Kong Frederik 6.) som sin gudfar.

Prins Vilhelms far var overhoved for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, Huset Oldenborg. Familien nedstammede fra Kong Christian 3.'s yngre søn, Hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg, hvis barnebarn Hertug August Philip havde afbrudt forbindelsen til Danmark og var rejst til Tyskland. Der erhvervede han herregården Haus Beck i Westfalen, hvorefter slægten antog navnet Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck.[5] Hans sønner og deres slægt gik i preussisk, polsk og russisk tjeneste.[6] Senest havde både Vilhelms far og farfar haft høje stillinger i den preussiske hær.[4]

Opvækst og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Hestgardekasernen ved Frederiksholms Kanal i København i 1800-tallet.

Prins Vilhelm voksede op med sine to søstre på Lindenau, hvor han modtog sin første undervisning i hjemmet.[4] I 1798 trak Wilhelms far sig tilbage fra sin preussiske militærtjeneste og slog sig ned i Leipzig.[1] Samtidig blev Vilhelm sendt til Ridderakademiet i Brandenburg an der Havel, hvor han modtog sin undervisning fra 1798 til 1802, hvorefter han fra 1803 læste ved Universitetet i Leipzig under faderens opsyn.[7] Selv om Friedrich Wilhelms forfædre havde været i preussisk tjeneste, stod faderen på grund af nogle uheldige dispositioner ikke mere på god fod med den preussiske konge og så sig derfor nødt til at finde karrieremuligheder for sin søn et andet sted.[1] I 1804 sendte hans far ham derfor til slægtens hjemstavn i Danmark, hvor drengens gudfar, Frederik 6., allerede i 1803 havde optaget ham som ritmester à la suite og året efter trådte han ind i Hestgarden i København.[8]

Militær karriere

[redigér | rediger kildetekst]
Slaget ved Stralsund i 1809.

Prins Vilhelm gjorde herefter karriere som officer i den danske hær under Napoleonskrigene. Efter kun et år i hovedstaden blev Vilhelm efter eget ønske forflyttet til Holsten, hvor den danske hær opretholdt bevogtningstjeneste langs sydgrænsen. Han kom her fra 1805 til 1807 til at fungere som sekond-ritmester ved Livregiment Dragoner, hvor han deltog i bevogtningen af grænsen og flere gange fik lejlighed til at demonstrere gode militære evner, særlig ved rekognoscering.[9] I de følgende år blev han sendt rundt for blandt andet at angribe de engelske landtropper under Københavns bombardement i 1807, men kom for sent. Og året efter skulle han have deltaget i det efter de spanske troppers oprør mislykkede angreb på Sverige. Først i 1809 fik han sin første og eneste træfning ved Stralsund mod preussiske tropper. Pudsigt nok havde Vilhelm både i 1803 og 1806 imod faderens ønske haft seriøse tanker om ligesom sine forfædre at tilslutte sig den preussiske hær, men fik nu i stedet tildelt en række ridderkors fra Frankrig, Holland og Danmark for sin medvirken til at slå en enhed fra selvsamme hær.

Ægteskab

[redigér | rediger kildetekst]
Prins Vilhelms hustru, prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel.
Carl Andreas August Goos, Glücksborg Slot (1829)

Vilhelm blev derefter samme år udnævnt til major ved Hertugdømmernes generalstab, og i 1809 blev han indkvarteret på Gottorp Slot hos hærens stabschef, landgreve Carl af Hessen. Her mødte Vilhelm Carls 20-årige datter prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel, og de to blev forlovet i november 1809. Den 26. januar 1810 fejrede de et stilfærdigt "krigsbryllup" på Gottorp Slot[3] uden deltagelse af Vilhelms forældre eller hans gudfar Frederik 6.

Dette nye ægteskab gjorde at Vilhelm nu tillige var blevet svoger med Frederik 6., da hans nye kones søster var gift med kongen.[4] Ydermere var hans svigermor, Louise af Danmark, af oldenborgsk afstamning, og det var blandt andet takket være disse forbindelser, at Vilhelms søn Christian (9.) senere kunne betragtes som legitim "oldenborgsk" tronfølger i 1852.

Vilhelms svigerfar tilbød det fattige nygifte par at bo på Gottorp Slot. Her fik de en hel etage i en sidefløj og rådighed over nogle værelser på sommerslottet Louisenlund.

Senere liv

[redigér | rediger kildetekst]

Hertug

[redigér | rediger kildetekst]

Ved faderens død den 25. marts 1816 arvede Vilhelm titlen som hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck.[10]

Huset Glücksborgs stamsæde Glücksborg Slot (2012).

Den barnløse enkehertuginde efter Frederik Henrik Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Anna Karoline af Nassau-Saarbrücken, født 31. december 1751, døde den 12. april 1824 på Glücksborg Slot, og denne gamle hertuglinje var derved ophørt med at eksistere, og dens ejendom tilfaldt derfor kronen. Frederik 6. skulle nu finde ud af, hvad han skulle stille op med det 250 år gamle slot, og her kom hans kone, Marie, ham til hjælp, da hun foreslog ham at overlade det til Vilhelm og hendes søster, der på det tidspunkt allerede havde 8 børn og stadig boede hos hendes far. Så ved kongeligt patent af 6. juli 1825 overdrog han Glücksborg til Vilhelm med tilhørende hertugtitel for ham og hans efterslægt.

Død

[redigér | rediger kildetekst]

Vilhelm døde i februar 1831 af en forkølelse, der havde udviklet sig til lungebetændelse og, efter hertugens eget skøn, skarlagensfeber, som forinden havde ramt to af hertugens børn.

Børn

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ tysk: Friedrich Wilhelm Paul Leopold. I Tyskland kendes han normalt under navnet Friedrich Wilhelm, hvorimod han i Danmark normalt blot er kendt under navnet Vilhelm.[4][3]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d Lohmeier 1987, s. 385.
  2. ^ Bramsen 1992, s. 50, 63.
  3. ^ a b c Rockstroh 1943, s. 586.
  4. ^ a b c d Tuxen 1904, s. 583.
  5. ^ Bramsen 1992, s. 50.
  6. ^ Bramsen 1992, s. 63.
  7. ^ von Leers, Walter (1913). "778. Prinz von Holstein-Beck-Glücksburg, Friedrich Wilhelm Paul Leopold". Die Zöglinge der Ritterakademie zu Brandenburg a. H. 1705 – 1913. Alumnatsverzeichnis (tysk). Vol. I. Belzig, Ludwigslust: Verein der ehemaligen Zöglinge der Ritterakademie zu Brandenburg a. H. s. 152.
  8. ^ Tuxen 1904, s. 583-584.
  9. ^ Tuxen 1904, s. 584.
  10. ^ Rockstroh 1943, s. 588.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Vilhelm
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 4. januar 1785 Død: 17. februar 1831
Titler som regent
Foregående:
Frederik Carl Ludvig 		Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
1816-1825 		Efterfølgende:
Ingen
(titel nedlagt)
Ubesat
Forrige indehaver af titlen:
Frederik Henrik Vilhelm 		Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
1825-1831 		Efterfølgende:
Carl
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vilhelm_af_Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg&oldid=11757858"