Spring til indhold

Spaniens autonome regioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Autonome regioner i Spanien.

Spaniens autonome regioner (spansk: comunidades autónomas) er regioner med forholdsvis stor grad af autonomi fastlagt i den spanske grundlov og i de statutter, de forskellige regioner har forhandlet sig frem til.[1] Spaniens 50 provinser er grupperet i 17 autonome regioner. Derudover er der to afrikanske autonome byer (ciudades autónomas), Ceuta og Melilla.

Grundlæggelse og magt

[redigér | rediger kildetekst]

Centralisme, nationalisme og separatisme spillede en vigtig rolle i Spaniens historie. Et kompromis blev indgået af de moderate politiske partier som deltog i skitseringen af den Spanske Grundlov fra 1978, da man frygtede, at separatisme skulle føre til ustabilitet og et diktatorisk uføre. Målet var at formilde separatistgrupperne og så afvæbne den ekstreme højrefløj. En decentraliseret stat var blevet grundlagt, sammenlignet med både Francisco Francos regime og de fleste moderne territorielle arrangementer i de vesteuropæiske stater.

I grundloven er det fastlagt, hvilke lovgivende og udøvende rettigheder de autonome regioner har, og hvilken grad af uafhængighed hver enkelt autonome region har. De har eget parlament og regionale guvernører.

Andelen af kompetence er forskellig fra region til region. Det er en klar forskel mellem historiske regioner som Baskerlandet, Catalonien, Galicien, Andalusien og de andre. De historiske regioner havde fra begyndelsen flere funktionerer, bl.a. kunne de regionale præsidenter vælge, hvornår næste valg skulle være (givet at der var maksimalt 4 år i mellem hvert valg). Et andet eksempel er, at Baskerlandet og Catalonien begge har egne politistyrker, Ertzaintza og Mossos d'Esquadra.

Grundloven giver udtryk for de historiske rettigheder til de forskellige områder. Oprindelig var det meningen, at kun de historiske regioner skulle blive autonome. Kort tid efter at grundloven var vedtaget, opstod der en bølge med nye autonome bestræbelser. Dette blev kaldt café para todos "kaffe til alle" af decentraliseringens kritikere.

Den spanske grundlov fra 1931 gav autonomi til Catalonien, Galicien og Baskerlandet, men den spanske borgerkrig knuste dette eksperiment.

Oversigt over provinser og autonome regioner

[redigér | rediger kildetekst]
Navn
Lokalt navn
Hovedstad Provins Hovedstad
Andalusien
Andalucía
Sevilla Almería Almería
Cádiz Cádiz
Córdoba Córdoba
Granada Granada
Huelva Huelva
Jaén Jaén
Málaga Málaga
Sevilla Sevilla
'Aragon
Aragón
Zaragoza Huesca Huesca
Teruel Teruel
Zaragoza Zaragoza
Asturien
As. Asturies
Oviedo Asturias
As. Asturies
Oviedo
Baleariske Øer
Cat. Illes Balears
Sp. Islas Baleares
Palma de Mallorca Balearerne
Cat. Illes Balears
Sp. Islas Baleares
Palma de Mallorca
Baskerlandet
Ba. Euskadi
Sp. País Vasco
Vitoria
Ba. Gasteiz
Álava
Ba. Araba
Vitoria
Ba. Gasteiz
Guipúzcoa
Ba. Gipuzkoa
San Sebastián
Ba. Donostia
Vizcaya
Ba. Bizkaia
Bilbao
Ba. Bilbo
Cantabrien
Santander Cantabria Santander
Castilla-La Mancha
Castilla-La Mancha
Toledo Albacete Albacete
Ciudad Real Ciudad Real
Cuenca Cuenca
Guadalajara Guadalajara
Toledo Toledo
Castilla y León
Castilla y León
Valladolid Ávila Ávila
Burgos Burgos
León León
Palencia Palencia
Salamanca Salamanca
Segovia Segovia
Soria Soria
Valladolid Valladolid
Zamora Zamora
Extremadura
Mérida Badajoz Badajoz
Cáceres Cáceres
Galicien
Ga. Galiza
Santiago de Compostela A Coruña
Sp. La Coruña
A Coruña
Sp. La Coruña
Lugo Lugo
Ourense
Sp. Orense
Ourense
Sp. Orense
Pontevedra Pontevedra
Kanariske Øer
Islas Canarias
Santa Cruz de Tenerife/
Las Palmas
Santa Cruz de Tenerife Santa Cruz de Tenerife
Las Palmas Las Palmas
Catalonien
Cat. Catalunya
Sp. Cataluña
Barcelona Barcelona Barcelona
Girona
Sp. Gerona
Girona
Sp. Gerona
Lleida
Sp. Lérida
Lleida
Sp. Lérida
Tarragona Tarragona
La Rioja
Logroño La Rioja Logroño
Madrid
Madrid Madrid Madrid
Murcia
Murcia Murcia Murcia
Navarra
Ba. Nafarroa
Sp. Navarra
Pamplona
Ba. Iruña
Navarra
Ba. Nafarroa
Sp. Navarra
Pamplona
Ba. Iruña
Valencia
Vl. Comunitat Valenciana
Sp. Comunidad Valenciana
Valencia Alicante
Vl. Alacant
Alicante
Vl. Alacant
Castellón
Vl. Castelló
Castellón de la Plana
Vl. Castelló de la Plana
Valencia
Vl. València
Valencia
Vl. València


  1. ^ "Organización territorial. El Estado de las Autonomías" (PDF). Recursos Educativos. Instituto Nacional de Tecnologías Educativas y de Formación del Profesorado. Ministerio de Eduación, Cultura y Deporte. Hentet 19. oktober 2012.