Midttrafik
Midttrafik | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Interessentskab, interessentskab |
Branche | 493110 Rutebuskørsel, by- og nærtrafik |
Grundlagt | 1. januar 2007 |
Grundlægger | Region Midtjylland |
Hovedsæde | Aarhus, Danmark |
Nøglepersoner | Jens Erik Sørensen (Direktør) |
Organisation | |
Antal ansatte | 116 |
Ejer | Region Midtjylland samt kommunerne i denne region |
Datterselskaber | Midtjyske Jernbaner,Rejsekort & Rejseplan A/S, Flexdanmark, Andelsselskabet Århus Rutebilstation |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 29943176 |
OpenCorporates | dk/29943176 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Midttrafik er et dansk trafikselskab, der administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland. Midttrafik ejer Busselskabet Aarhus Sporveje og aktiemajoriteten i Midtjyske Jernbaner, der ejer Lemvigbanen og driver trafikken på en statsbane mellem Skjern og Holstebro.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Midttrafik, der oprettedes som følge af Strukturreformen, er en fusion af det tidligere Århus Sporveje, dele af Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab (VAFT) og Vejle Amts Trafikselskab og trafikselskaberne i Århus og Ringkøbing Amter. Midttrafik startede operationerne den 1 Januar 2007.
Produkter
[redigér | rediger kildetekst]Letbane
[redigér | rediger kildetekst]De daglige funktioner varetages af et letbanesekretariat, som også fungerer som initiativtager og tovholder for at sikre fremdriften af projektet. Letbanesekretariatet har kontor hos Midttrafik og er under daglig ledelse af Midttrafiks direktion.
A-Busser
[redigér | rediger kildetekst]A-busser er en bustype med høj frekvens der kører i Aarhus[2] og Randers[3] der kører med høj frekvens, Busserne i Aarhus kører med ned til 7 minutters mellemrum hvorimod at Busserne i Randers kører med ned til 10 minutters mellemrum i spidsbelastningsperioderne. Disse typer af busruter indgår under byernes respektive bybussystemer.
Bybusser
[redigér | rediger kildetekst]Midttrafik driver foruden A-busserne i Aarhus og Randers også almindelige bybus ruter der kører med noget lavere frekvens end A-busserne. I byerne Aarhus, Herning, Horsens, (Holstebro)*, Randers, Silkeborg, og Viborg kører bybusserne fra tidlig morgen (4.30 tiden) og til ud på aftenen. Busserne for det meste halvtimedrift i hele driftsdøgnet i disse byer. I enkelte tilfælde kan der på visse ruter dog køres med timedrift. På hverdage gælder det at der hovedsageligt er timedrift på hverdage efter klokken 19. I Weekender og helligdage køres der hovedsageligt timedrift, men 2 timedrift kan også finde sted.
I Byerne Grenaa, Ikast, Odder (by), Skive, og Struer køres der også bybusser. I Disse byer fungere bybussystemerne mere eller mindre som et Servicebuskoncept hovedsageligt med mindre busser og hovedsageligt er det 1 bus der kører byens linjer. Linjerne kører hovedsageligt timedrift men halvtimedrift kan forekomme i morgenmyldretiden. Bybussystemerne kører ikke efter klokken 17.00
Bybusserne i Midttrafik er farvet gule.[4]
*Se Holstebro under "Telebybus"
Telebybus
[redigér | rediger kildetekst]I Byerne Grenå, Holstebro og Skive kører der udover almindelig bybusbetjening også en såkaldt "Telebybus", Telebybussen fungere på den måde at der i byen er busbetjening efter klokken 17.00 hvis man ringer til bussen, Bussen afgår primært fra et knudepunkt i byen. Hovedsageligt Sygehus eller Station for derefter at befordre passagerene til et reelt busstoppested nær den adresse man skal af ved. det er derudover chaufføren der tilrettelægger ruten og kørslen for at nå frem til planlagte busstoppested. I Grenå kører Telebybussen ligeledes mellem klokken 09.30 og 14.30 når de 2 reelle bybuslinjer 1 og 2 holder pause hen over formiddagen. I Holstebro kører telebybussen efter klokken 18.00 på hverdage og indtil midnat. Om lørdagen er der betjening imellem klokken 15.00 og midnat. Der er ingen betjening af hverken bybusser eller telebybus om Søndagen. I Skive kører telebybussen på hverdage efter klokken 18.00 når de 4 almindelige bybuslinjer kører i garage, ingen betjening i weekenden. Telebybusserne i samtlige af byerne koster normal billettakst.
I Holstebro og Skive går betegnelsen "Telebybus" under navnet "Flextur" for Holstebros vedkommende og "Flextaxa" for Skives vedkommende men overordnet er det det samme princip [5] [6] [7]
Servicebus
[redigér | rediger kildetekst]Servicebusserne betjente ældrecentre, biblioteker og indkøbscentre med busser, som er beregnet til ældre mennesker med plads til rollatorer og let påstigning, Servicebusserne kørte i Horsens med rute 12, og i Viborg med ruterne S1 og S2 som kørte imellem klokken 7.30 og 17.00 på hverdage.[8]
Servicebuskonceptet blev i Horsens og Viborg nedlagt pr 25. Juni 2023. I Horsens blev linje 12 nedlagt grundet igangsættelse af et nyt bybusnet. I Viborg skyldtes nedlæggelsen besparelser.
Natbusser
[redigér | rediger kildetekst]Natbusser er en bustype der kører natten efter Fredag og Lørdag i Aarhus, Busserne er nummereret linjerne 40 - 46. Der er diskussion på kommunalt plan om at natbusserne skal udrulles til at kører alle ugens dage og udvides til at kører i et større tidsrum end det nuværende natbussystem gør. [9] At kører med natbus koster dobbelttakst af billetten om dagen. [10]
Udover natbusserne i Aarhus køres der omkring Jul også natbusser regionalt mellem byerne i Region Midtjylland samt internt i Silkeborg og Viborg by [11]
Regionale Busruter
[redigér | rediger kildetekst]De regionale busruter binder byerne i Region Midtjylland sammen på kryds og tværs af kommunerne. De starter for det meste i de større byer, før de fortsætter gennem mindre byer og ender i en anden større by. eksempler på disse ruter er eksempelvis linje 200 der Starter i Skanderborg, kører igennem Aarhus og slutter i Hinnerup. et andet eksempel på regionale ruter er Xbusserne der starter i de største byer og slutter i en anden storby eller et sted med et stort kundegrundlag eksempelvis en lufthavn. Af disse eksempler har vi rute 912X der forbinder Aarhus med Billund Lufthavn.
Disse ruter finansieres af Region Midtjylland.
X-busser
[redigér | rediger kildetekst]X-busserne er et koncept med hurtige regionale busruter der kører på tværs af alle regionerne i Jylland og forbinder udelukkende de største af byerne i Region Midtjylland, de seneste år er der sket store besparelser på X-bus området hvor blandt andet en af besparelserne var linje 918X imellem Aarhus og Randers som blev nedlagt og erstattet af linje 118 Denne nedlæggelse har skabt en del avisoverskrifter. [12]
X-busserne kan kendes på et have et stort Xbus logo på siden af busserne der betjener ruterne.
Lokale busruter og speciale ruter
[redigér | rediger kildetekst]Lokale busruter er ruter der betjener primært inden for kommunegrænser men de kan også i flere tilfælde krydse kommunegrænser, Disse ruter betjener primært de største byers oplands byer og bringer disse byers passagerer indtil de store byer hvor der kan skiftes til Regionale linjer eller bybusser. Af eksempler på en lokal oplandslinje der både krydser Region og kommune grænse er linje 237 i Randers kommune der kører imellem Hadsund og Randers Af eksempler på en normal lokalrute er linje 314 der holder sig inde for Favrskov Kommune.
Speciale ruter
[redigér | rediger kildetekst]Midttrafik driver ligesom Nordjyllands Trafikselskab et par ruter der kun kører ved speciale lejligheder, i Midttrafik drejer det sig dog kun om buslinje 400 som kører mellem Ryomgård og Djurs Sommerland på sommerlandets åbningsdage. [13]
Midtjyske Jernbaner
[redigér | rediger kildetekst]Foruden Bustrafik så har Midttrafik også ansvaret for togtrafiken underlagt Midtjyske Jernbaner der driver jernbanestrækningerne mellem Thyborøn og Vemb. Den 13 December 2020 overtog Midtjyske Jernbaner ligeså jernbanedriften imellem Holstebro og Skjern fra Arriva der havde drevet trafikken siden starten af det 20 århundrede.[14]
Tidligere ejede Midtjyske Jernbaner også privatbanen Odderbanen(HHJ)
Midttrafiks overordnede opgaver
[redigér | rediger kildetekst]- Indkøb af offentlig servicetrafik
- Skabe mobilitet og hørings udkast [15]
- Fastlæggelse af rutenet og køreplaner for lokal og regional bustrafik ud fra kommunernes og regionens ønske og koordineret, så trafikken udgør et sammenhængende tilbud for kunderne inden for trafikselskabet og på tværs af trafikselskaber
- Udarbejdelse af en trafikplan, der hænger sammen med statens, og som udtrykker regionens og kommunernes politiske/økonomiske målsætninger for den offentlige servicetrafik
- Fastsættelse af takstsystem, takster og billetteringssystem for den trafik, der varetages af trafikselskabet
- Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Herudover kan region og kommuner vælge at lade trafikselskabet udføre individuel personbefordring som følge af anden lovgivning
- Trafikkøber og infrastruktur forvalter på privatbaneområdet.
Midttrafiks prisområder
[redigér | rediger kildetekst]Midttrafik er inddelt i 3 prisområder, der nogenlunde svarer til de gamle trafikselskabers områder:
- (MTØ) Midttrafik Øst: Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Odder, Favrskov, Randers, Syddjurs, Norddjurs, Samsø, Horsens og Hedensted kommuner.
- (MTV) Midttrafik Vest: Herning, Ikast Brande, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Struer kommuner.
- (MTM) Midttrafik Midt: Viborg og Skive kommuner
Tidligere fandtes der også et (MTS) = Midttrafik Syd der dækkede Horsens og Hedensted kommuner men disse områder blev lagt sammen med takstområde øst, Takstområde Syd blev sløjfet den 18 Marts 2018[16]
Midttrafik i tal
[redigér | rediger kildetekst]2015 | 2016 | |
---|---|---|
Køreplantimer pr. år | 2 mio. | 2 mio. |
Kontraktbusser | 888 | 905 |
Ruter | 652 | 628 |
Udgifter | 1.409 mio. | 1.377 mio. |
Indtægter | 703 mio. | 709 mio. |
Udgifter pr. køreplantime | 705 | 680 |
Indtægter pr. køreplantime | 352 | 350 |
Selvfinansieringsgrad | 50% | 51% |
Rutetype | Antal ruter | Antal passagerer |
---|---|---|
Bybusser | 164 | 46.6 mio. |
Regionale ruter | 89 | 15.1 mio. |
Lokalruter | 136 | 3.3 mio. |
Rabatruter/åbne skolebusruter | 239 | |
I ALT | 628 | 65. mio. |
Billetmuligheder
[redigér | rediger kildetekst]- Aarhusbilletten: - Rejs internt i Aarhus kommune for 49kr, billetten gælder frem til klokken 23.59
- Enkeltbillet: Kan købes i bussen og prisen starter fra 22kr og stiger 10kr pr ekstra zone
- Rejsekort: Kan benyttes ved stortset alle trafikselskaber i Danmark
- Klippekort: De fysiske Klippekort er udfaset for flere år siden en Midttrafik tilbyder klippekort igennem deres blletapp
- Midttrafik travelpass: Rejs i hele region Midtjylland fra 162kr for 24timer, 240kr for 48timer og 320 for 72timer
- Djurs Sommerland billet: Koster 320 kr og giver adgang til gratis transport og entré til sommerlandet.[17]
Busselskaberne
[redigér | rediger kildetekst]Per 1. januar 2018 kører disse busselskaber regionale/lokale ruter (blå busser) og bybus (gule busser) for Midttrafik.
- Arriva Danmark A/S
- Brande Buslinier ApS / Herning Turist
- Brøchners Biler
- Busselskabet Aarhus Sporveje
- De Blaa Busser(Umove Skive) (Jens Jensen og Sønner A/S)
- De Grønne Busser
- De Gule Busser
- Engesvang Turistfart I/S
- Faarup Rute- og Turistbusser
- Grethes Busser
- Grund Taxi og Turistbusser
- Holstebro Turistbusser
- Jørns Busser
- Keolis
- Ketty og Villy's Buslinier
- Lemvig Turist (Bæks Bus)
- Malling Turistbusser ApS
- Midtbus Jylland
- Mørups Turistfart ApS
- Nobina Danmark A/S
- Rougsø Buslinier ApS
- Ry Bussen
- Silkebus
- Skave Turistfart A/S
- Skjern Bilen Gruppen (Herning Bilen)
- Svidt Rutebiler A/S
- Tide Bus Danmark
- TK-Bus
- Todbjerg Busser A/S
- U-move Vest
- Venø Bussen
Busdesign
[redigér | rediger kildetekst]På et bestyrelsesmøde 23. marts 2007 besluttedes det, at Midttrafiks farver skal være blå for rutebiler og gul for bybusser. Disse farver benyttedes i forvejen af rutebilerne i det tidligere Århus Amt hhv. bybusserne hos det tidligere Århus Sporveje.
Bybusser
[redigér | rediger kildetekst]Lakeres i farven RAL 1005.
Regional- og lokalbusser
[redigér | rediger kildetekst]Lakeres i farven RAL 5012.
X-Busser
[redigér | rediger kildetekst]Lakeres i farven RAL 5015.
Lufthavnsbusser
[redigér | rediger kildetekst]Lakeres i farven RAL 5015.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Midttrafik Regional rute 117 på Randersvej i Aarhus
-
Tidligere Xbus linje 918X på Europaplads i Aarhus. Linjen blev lagt sammen med rute 118 i 2021
-
På nogle af de ældre udbudskontrakter måtte vognmændene stadigvæk kører rundt med busser i deres eget design, her fx Bent Thykjær rute 150 i Herning
-
I Aarhus benyttes på linje 100 ledbusser imellem Hornslet og Odder da denne regionalrute er meget godt benyttet
-
Aarhus Rutebilsstation før renoveringen i 2020/2021. her linje 918X
-
Rutebiler på Herning Station
-
Herning bybuslinje 6 på Herning Station og Busterminal
-
Horsens Bybuslinje 2 på Horsens Trafikterminal
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Midtjyske Jernbaner A/S". Arkiveret fra originalen 8. maj 2014. Hentet 8. maj 2014.
- ^ Bus hver 5. minut til Holmstrup, Gellerup og Hasselager | Skræppebladet - Brabrand Boligforening
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. december 2021. Hentet 23. december 2021.
- ^ Bybusser | Se køreplaner for bybusser i Midttrafiks område
- ^ https://www.midttrafik.dk/media/20165/flextur-holstbro-bybus_a4_print-003-_final-a.pdf
- ^ Layout 1
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. december 2021. Hentet 23. december 2021.
- ^ Servicebus skal lukke munden på buskritikere | viborg-folkeblad.dk
- ^ Lang vej hjem efter en sjov aften i byen: Aarhus bør have flere natbusser | stiften.dk
- ^ Natbus | Priser og billetter
- ^ Mangler du et lift hjem fra julefrokosten? Midttrafik indsætter særlige jule-natbusser i de kommende weekender | viborg-folkeblad.dk
- ^ Midttrafik nedlægger populær pendlerrute – Mette er en af de ramte | TV2 Østjylland
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. december 2021. Hentet 23. december 2021.
- ^ Midtjyske Jernbaner og Midttrafik overtager togstrækningen Holstebro-Skjern » Kollektiv Trafik Forum
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. december 2021. Hentet 23. december 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. december 2021. Hentet 22. december 2021.
- ^ Billetter | Se dine billetmuligheder