Mary Willumsen
Mary Willumsen | |
---|---|
Født | 13. juli 1884 Frederiksberg, Danmark |
Død | 25. oktober 1961 (77 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fotograf |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mary Birgitte Cecilie Magdalene Willumsen (født 13. juli 1884 på Frederiksberg, død 25. oktober 1961 i København[1]) var en dansk fotograf, syerske, issælger og gartner.
Hun voksede op i Valby og begyndte i 1899 at arbejde som syerske hos Magasin du Nord efter sin konfirmation.[1] Hun giftede sig i 1910 med Harald Axel Larsen, der var maler og fotograf.[1][2] Efter hans død i 1913, begyndte hun at fotografere erotiske motiver af kvinder ved badeanstalten Helgoland.[2] Efter et stykke tid begyndte hun at betale modellerne for at lade sig fotografere.[2] Hun betragtes som verdens første kvindelige erotiske fotograf.[3]
Fra 1915 begyndte hun sammen med sin kommende ægtemand Ludwig Willumsen (de blev gift i 1917[1]) at sælge håndlavede postkort med erotiske motiver..[2] Nogle af billederne blev trykt i damebladet Vore Damer - dog uden at nævne hendes navn.[1]
Efter ca. fem år blev hun blev anmeldt af Vigilia, der var en forening, skabt af Indre Mission i 1898, der bekæmpede ugudelighed og usædelighed (billedpornografi blev først tilladt i Danmark i 1969).[2] Sagen blev dog frafaldet pga. Willumsens samarbejdsvilje.[2]
Efter at være stoppet som fotograf, fortsatte hun som issælger ved Helgoland og arbejdede efterfølgende som gartner.[2] Hun tjente også penge på at videresælge nips og antikviteter, købt ved marskandisere og auktioner.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f Kvinfo (2003). "Mary Willumsen (1884 - 1961) Willumsen, Mary Birgitte Cecilie Magdalene". Hentet 8. oktober 2022.
- ^ a b c d e f g "Takt & tone: Moralens vogtere jagtede de forbudte billeder". Politikenhistorie. 13. juni 2019. Hentet 8. oktober 2022.
- ^ Freyheit, Berit (1. november 2020). "Bag om København: Verdens første kvindelige erotiske fotograf - Mary Willumsen". Københavns Biblioteker. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022.