Kratér
Udseende
Et kratér (græsk: κρατήρ, kratēr, fra κεράννυμι, "at blande") er i græsk keramik et blandingskar til vand og vin. Under et symposion blev et kratér stillet midt i rummet. Karret er gerne så stort, at man kan øse vinen op i et mindre kar som en oinokhoe og derfra i gæsternes bægre. Kratérer er gerne rigt dekoreret på ydersiden og glaseret på indersiden.
Der findes flere hovedtyper:
- Søjlekratér: Korinthisk form, som athenerne brugte. Ofte dekoreret med sortfigurmaleri.
- Kalyxkratér: Antagelig lavet af Exekias omkring 525 f.Kr.
- Volutkratér: Attisk form brugt gennem 300-tallet f.Kr.
- Klokkekratér: altid dekoreret med rødfigurmaleri.