Spring til indhold

Invalidenfriedhof

Koordinater: 52°31′55″N 13°22′16″Ø / 52.53194°N 13.37111°Ø / 52.53194; 13.37111
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

52°31′55″N 13°22′16″Ø / 52.53194°N 13.37111°Ø / 52.53194; 13.37111

Fra gravpladsen.
En barok sarkofaggrav.
Berlinmuren og sikkerhedszonen (Todesstreifen = "dødszonen") gennem gravpladsen. Samlet optog denne en tredjedel af den tidligere gravplads.

Invalidenfriedhof er en berømt gravplads i Berlin-bydelen Mitte. Den ligger mellem Scharnhorststraße og Berlin-Spandauer Schifffahrtskanal, nord for det føderale erhvervs- og teknologiministerium. Et omkring 180 meter langt, gennembrudt stykke af en "baglandsmur" (opbakning af Berlinmuren), samt en noget længere strækning af vejen, der siden 1975 har gennemskåret gravpladsen, blev fredet i 1990. [1]

Invalidenfriedhof hører til de ældste gravpladser i Berlin. Den blev etableret i 1748 efter ordre fra Fredrik den Store som gravsted for de skadede og invalide fra Den østrigske arvefølgekrig, og for beboerne på det nærliggende militære plejehjem, Invalidenhaus. Gravpladsen og dens historie er nært knyttet til prøjsisk militærhistorie og Revolutionskrigene 181315. Blandt de første prominente prøjsiske militærpersoner, der blev begravet på Invalidenfriedhof, var Bogislav Friedrich Emanuel von Tauentzien. I 1919 blev plejehjemmet lukket, og flyttede til bydelen Frohnau i 1923. [2]

Gravpladsen blev beskadiget under anden verdenskrig, men led større skade efter afslutningen af krigen og i perioden under Den kolde krig. Umiddelbart efter krigsafslutningen blev flere gravsteder vandaliseret, bl.a. fordi flere højtstående nazister var begravet på Invalidenfriedhof. Byrådet i Østberlin lukkede i 1951 gravpladsen for offentligheden for at restaurere stedet. Invalidenfriedhof lå på grænsen mellem den sovjetiske sektor og britiske sektor, og i forbindelse med DDR's opførelse af Berlinmuren i 1961 blev en tredjedel af gravpladsen inddraget i forbindelse med byggeriet af muren og oprettelse af anlæg omkring muren til hindring af passage fra øst til vest. Ca. 230 grave eksisterer stadig. En forening har siden 1992 arbejdet for at restaurere anlæggene og gravene.

Kendte personer

[redigér | rediger kildetekst]

I kronologisk orden:

  1. ^ Berliner Mauer / Senatsverwaltung für Stadtentwicklung Berlin
  2. ^ Invalidenfriedhof - Die Geschichte Berlins - Verein für die Geschichte Berlins e.V. - gegr. 1865
  3. ^ https://www.telegraph.co.uk/history/world-war-one/11009437/Red-Barons-cemetery-will-see-few-visitors-saluting-First-World-War-dead.html

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]