Spring til indhold

Henriette Hahn-Brinckmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henriette Hahn-Brinckmann
Henriette Hahn-Brinckman, Selvportræt, 1893/94
Personlig information
Født12. september 1862 Rediger på Wikidata
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Død2. april 1934 (71 år) Rediger på Wikidata
Hamburg-Bergedorf, Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
ÆgtefælleJustus Brinckmann (fra 1901) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henriette Christine Hahn-Brinckmann (født 12. september 1862 i København; død 2. april 1934 i Bergedorf bei Hamburg) var en dansk-tysk maler. Hun blev i 1901 gift med den tyske museumsdirektør og kunsthistoriker Justus Brinckmann.[1]

Hahn-Brinckman modtog undervisning hos Pietro Krohn og Kristian ZahrtmannTegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder og studerede i Dresden og 1892-94 i Paris.[1]
1887-93 var hun lærer ved Gewerbe-schule für Mädchen i Hamborg[2], og tidligst fra 1894 var hun ved Tegneskolen i samme by.[1]

Uddannelse og gennembrud

[redigér | rediger kildetekst]

Hahn-Brinckmann blev uddannet i årene 1877 - 1886 på “Tegneskolen for kvinder” i København, da det først fra 1888 var muligt for kvinder at gå på Kunstakademiet. I 1887 kommer hun til Hamborg på et stipendium.  Fra 1887 - 1992 var hun ansat som tegnelærer på Gewerschule für Mädchen i Hamborg, som på det tidspunkt blev ledet af Justus Brinckmann (1843 - 1915), grundlæggeren og den første direktør for Hamborgs museum for kunst og håndværk. Her underviste hun i at tegne planter efter naturen som basis for udkast til ornamentik. Hun udformede blomsterakvareller i storformat med botanisk nøjagtighed. Hun videreuddannede sig fra 1892 - 1894 først i Dresden og derefter i Paris.[3]

Den 14. april 1893 fødte hun Stephanie, kendt som Steffi, en datter af Brinckmann, som stadig var gift med Maria Pia Adele von Froschauer. I denne tid malede hun miniaturer på elfenben og mødte Niels Hansen-Jacobsen, den senere grundlægger af Vejens Kunstmuseum.

Efter sin hjemkomst til Hamborg åbnede hun sit eget atelier i 1894 og en skole for tegne- og maleundervisning i 1896. Hun lavede design til gobeliner til Scherrebeker Kunstwebschule og illustrationer til museumspublikationer. De japanske samlinger på Museum für Kunst und Gewerbe inspirerede hende til at skabe farvetræsnit med op til seks farver. Med disse er hun en af de første brugere af denne teknologi i Tyskland sammen med Otto Eckmann og Peter Behrens. Træsnittene blev udstillet i Hamborg, Dresden, København og Paris. På verdensudstillingen i Paris i 1900 modtog hun en sølvmedalje. Motiverne for hendes træsnit var natur, bybilleder og portrætter i jugendstil.

Ægteskab og professional pause

[redigér | rediger kildetekst]

Henriette Hahn-Brinckmann giftede i 1901 med Justus Brinckmann. Under hendes 13-årige ægteskab holdt hun en pause i sit professionelle arbejde, da Brinckmann forbød hende at arbejde. Parret fik i alt fire børn. Hun genoptog sit arbejde efter hans død i 1915.[4] [3]

Genoptagelse af karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Hendes farvetræsnit vistes formodentlig for sidste gang på udstillingen på Kunstindustrimuseet i København i 1904. I 1906 deltog hun med malede fajancefliser i afdelingen for folkekunst på den 3. tyske kunstværksudstilling i Dresden.[3]

Væsentlige teknikker

[redigér | rediger kildetekst]

Hahn-Brinckmann er blandt de første nordeuropæiske kunstnere til at lave store, japanistiske farvetræsnit. Især inspireret af jugenstil. Herudover arbejdede hun med tekstildesign og miniaturemalerier på elfenben.[5]

Hun var pioner indenfor farvetræsnittets udvikling i Tyskland omkring år 1900 tegnede, skar og trykte hun selv sine blade i processen. Hun opdelte sit tegnede motiv i farvefelter og skar de træstokke, der skulle være hvert tryk. Det gjorde hun op til 9 gange hver gang. Hun blandede selv sine akvarelfarver, satte farveflader op imod hinanden og skabte flydende overgange mellem farvetonerne uden konturlinjer. Denne teknik giver en subtil og raffineret balance mellem farve og form på papiret.[4]

Hun var en af de første tyske kunstnere, der blev inspireret til at bearbejde indflydelse fra japansk trykgrafik i farvetræsnit. Hendes glæde ved at eksperimentere er karakteristisk.[3]

Væsentlige udstillinger

[redigér | rediger kildetekst]

Medaljer og priser'

[redigér | rediger kildetekst]

Hun fik i 1900 tildelt en sølvmedalje for sit grafiske arbejde med farvetræsnit på Verdensudstillingen i Paris.[4]

Bronzemedalje for underglasurmaleri, Hamborg 1889[5]

Væsentlige værker

[redigér | rediger kildetekst]

I 1894 malede hun portrættet af Anna Gabriele Jacobsen (1862-1902), en nær ven fra Paris og en af de første kvindelige elever på Kunstakademiets malerskole i København. Værket vidner om en skolet teknik og et talent for portrætfremstilling, hvilket kommer til udtryk i kompositionen, lyset, skildringen af hendes tøj og det naturlige i gengivelsen af hendes ansigt.

I 1998 skabte sit mest kendte farvetræsnit “Schwanenwiek” som forestillet et vinterlandskab i Hamborg med svaner på en sø. Det blev udstillet hos Societé Nationale  des Beaux Arts årlige udstilling i Paris samme år.

I 1904 lavede værket “Aftenstemning”, et farvetræsnit som portrætterer billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), gift med Anna Gabriele Jacobsen. Motivet blev til på baggrund af skitser som Henriette Hahn-Brinckmann havde tegnet fire år tidligere i Paris, men da portrætsligheden ikke længere var præcis, fik det titlen “Aftenstemning”. Ansigtet er modelleret i felter af lys og skygge, bygget op af flader af kontrastfarver uden tydelige konturlinjer, en teknik, der giver en subtil og raffineret balance mellem farve og form på papiret.[4][3]

Værker af Hahn-Brinckmann kan findes på følgende museer:

[redigér | rediger kildetekst]
  • Museum for kunsthåndværk Hamborg
  • Kunsthalle Hamburg, Kupferstichkabinett
  • Statens Kunstmuseum, Kobberstiksamlingen
  • Kunstmuseer Krefeld
  • Dithmarscher Landesmuseum Meldorf
  • Vejens Kunstmuseum
  1. ^ a b c d Henriette Hahn-Brinckmann af Birgit Jenvold hos Kulturarv.dk. (Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon)
  2. ^ a b Om Henriette Hahn, hendes træsnit og billedet af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen fra 1904. Billedet kaldte hun blot Aftenstemning, fordi det var udført efter en ældre skitse, og hun ikke længere var sikker på portrætligheden. − Hos Vejenkunstmuseum.dk af Teresa Nielsen
  3. ^ a b c d e Hrymfaxe: kunsttidskrift, Pritzl, Regina 1999, arg. 29, nr. 4, s.4-6
  4. ^ a b c d Against All Odds katalog, “Værkfortællinger” af Emilie Boe Bierlich, 2024
  5. ^ a b https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=4625&wsektion=alle
  6. ^ "Die Verlegung der Begräbnisplätze in Hamburg um 1800" fra Ohlsdorf.de og 'Hamburg (ehemaliger Friedhof St. Jacobi)' fra Denkmalprojekt.org ("...Der Friedhof existiert nicht mehr. Er ist heute Vorplatz des Hamburger Hauptbahnhofs. ..." (da: 'Kirkegården eksisterer ikke længere. I dag er det forpladsen til Hamburg Hauptbahnhof')

Litteraturhenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Hahn. Henriette Christine Hahn. In: Philip Weilbach: Nyt dansk kunstnerlexikon. Band: A–K. 2. Auflage 1895/96, S. 340–341 (rosekamp.dk Digitalisat).
  • Andreas Røder: . In: Ulrich Thieme, Fred. C. Willis (Hrsg.):  Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Band 15: Gresse–Hanselmann. E. A. Seemann, Leipzig 1922, S. 480 (Textarchiv – Internet Archive).
  • Ulrike Wolff-Thomsen: Hahn, Henriette Christine, verh. Brinckmann. In: Ulrike Wolff-Thomsen: Lexikon Schleswig-Holsteinischer Künstlerinnen. Städtisches Museum Flensburg (Hrsg.), Verlag Boyens & Co., Heide 1994, ISBN 3-8042-0664-6, S. 128–130.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]