Grethe Ilsøe
Grethe Ilsøe | |
---|---|
Født | Grethe Madsen 21. maj 1933 Lellinge, Danmark |
Død | 4. juli 2015 (82 år) Frederiksberg, Danmark |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Haslev Gymnasium (til 1951), Københavns Universitet |
Medlem af | Arkivforeningen, Etisk Råd (1991-1993), Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie (fra 1999) |
Beskæftigelse | Forperson (1990-1996), historiker, arkivar (1959-1965, 1965-1985) |
Arbejdsgiver | Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (fra 1965), Rigsarkivet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Grethe Ilsøe (21. maj 1933 i Lellinge - 4. juli 2015 på Frederiksberg) var en dansk historiker og arkivar.
Hun blev nysproglig student fra Haslev Gymnasium 1951, fik sølvmedalje for besvarelse af Københavns Universitets prisopgave i historie, 1956 og blev mag. art i historie, 1959. Grethe Ilsøe havde særlig interesse for forvaltnings-, lokal- og kvindehistorie samt arkivforhold.
Grethe Ilsøe blev ansat som arkivar i Rigsarkivet i 1959,[1] i øvrigt som den første, gifte kvinde. I 1965 kom hun til Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, hvor hun var landsarkivar fra 1985 og frem til sin pensionering i 1998. I forlængelse af sine faglige aktiviteter havde Grethe Ilsøe en række tillidshverv og bestyrelsesposter. Hun var eksempelvis formand i Arkivforeningen 1967-1970 og Dansk Historisk Fællesråd 1990-1996.
Efter pensioneringen helligede Grethe Ilsøe sig interessen for kvindehistorie, idet hun var medlem af komiteen til udgivelse af Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- "Søg - og I skal finde veje til kvinders historie i arkiver og samlinger" (sammen med Karen Hjorth, Birgitte Possing og Nanna Damsholt) 1991.
- "Underdanigst pro memoria!: indberetninger til amtmænd på Sjælland med Møn, Lolland-Falster, Bornholm, 1720-1860" (sammen med Knud Prange), 1992.
- "Bur : kan, kan ikke - vil, vil ikke : kvindeliv i perspektiv" (sammen med Karen Hjorth og Minna Kragelund), 1996.
- Grethe Ilsøe var desuden medlem af bl.a. redaktionskomiteen for tidsskriftet Archivum, 1984-88 og redaktør af det fælles-nordiske tidsskrift, Nordisk Arkivnyt 1982-87.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Erik Nørr (1. december 2015), "Grethe Ilsøe (21. maj 1933 – 4. juli 2015)", Historisk Tidsskrift, 115 (2), Wikidata Q79344913
Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst]- Biografi på Store Danske
- Omtale på Kvinfo
- Grethe Ilsøe på gravsted.dk