Viborg F.F.
Viborg F.F. | ||||
---|---|---|---|---|
Klubdetaljer | ||||
Fulde navn | Viborg Fodsports Forening | |||
Kaldenavn(e) | De Grønne[1] | |||
Grundlagt | 1. april 1896 (128 år) | |||
Forbund | DBU (lokalunion: DBU Jylland) | |||
Hjemmebane | Energi Viborg Arena Viborg, Danmark | |||
Kapacitet | 10.000 tilskuere (10.000 sæder) | |||
Direktør | Morten Jensen | |||
Cheftræner | Jakob Poulsen | |||
Liga 2024-25 | 3F Superligaen | |||
Liga 2023-24 | 3F Superligaen, 8. | |||
Andet | ||||
CVR-nummer | 83073713 | |||
Websted | www.vff.dk | |||
| ||||
Infoboks opdateret: 20. juni 2019 Nuværende sæson | ||||
Viborg Fodsports Forening (forkortet Viborg F.F., VFF) er en dansk fodboldklub hjemmehørende i den midtjyske domkirkeby Viborg. Klubben blev stiftet den 1. april 1896.
Klubbens førstehold spillede fra 1998 til 2008 i Superligaen, men måtte rykke ned i 1. division efter ti år i den bedste fodboldrække. Efter fem sæsoner i 1. division vendte klubben tilbage til Superligaen for sæsonen 2013/2014, hvorefter klubben rykkede ned til 1. division i sæsonen 2014/2015, og efterfølgende rykkede klubben op i Superligaen igen til sæsonen 2015/2016. Sidenhen er klubben atter rykket ned til 1. division.
Efter at have vundet NordicBet Ligaen (1. division) i sæsonen 2020-21 vendte klubben atter tilbage til Superligaen til sæsonen, hvor det blev til en 7. plads.
Klubben spiller sine hjemmebanekampe på Energi Viborg Arena, der har plads til 10.000 tilskuere.
Fra sæsonen 2022/23 overtog Capelli Sport sponsoratet af spillertøj til hele Viborg F.F., herunder også amatørafdelingen. Klubbens hjemmebanetrøje er grøn med nedtonet kløverprint, grønne shorts og grønne strømper. Udebanetrøjen er hvid med hvide shorts og hvide strømper.
Klubbens historie
[redigér | rediger kildetekst]1896-1930
[redigér | rediger kildetekst]Viborg Fodsports Forening blev oprettet 1. april 1896, oprindelig som en klub for flere forskellige sportsgrene, blandt andet cricket, atletik og brydning.
Villy Buhl blev klubbens første medaljevinder ved danske mesterskaber da han 1910 fik sølv i længdespring og bronze på 100 meter.
Fodbold kom først for alvor til senere. I 1924 vandt Viborg F.F. Mesterrækken, hvilket var datidens bedste fodboldliga i Jylland.
Hermann Brügmann deltog i OL 1928, som klubbens første og frem til i dag eneste OL-deltager. Ved OL i Amsterdam deltog han som længdespringer og trespringer. I længdespring blev han nummer 30 med et spring på 6.62 og i trespring nummer 18 med 13,82. Han vandt i perioden 1921-1927 fire danske mesterskaber i længdespring og to i trespring derudover satte han to danske rekorder i trespring. Brügmann havde også en 20-årig karriere som fodboldspiller i klubben.
Efter en række idrætsgrene i 1929 blev udskilt i selvstændige foreninger, dyrkedes herfra udelukkende fodbold i klubben.
1931-1989
[redigér | rediger kildetekst]Op gennem 1950’erne kæmpede VFF for at komme op i divisionerne, men først i 1959 lykkedes det at komme op i 4. division for første gang, idet kvalifikationen hertil havde fejlet ved adskillige tætte forsøg.
En af de spillere, der var med til oprykningen i 1959, var Erik Bundgaard. Bundgaards 421 kampe stod som klubrekord indtil 2008, hvor Jakob Glerup overtog denne rekord.
Bortset fra et par sæsoner i starten af 1970’erne har klubben siden 1959 aldrig været placeret i turneringer under divisionsrækkerne.[2]
1990-2000
[redigér | rediger kildetekst]Det var først i 1990'erne, at klubben gjorde væsen af sig i fodbold på landsplan. Indtil da havde klubben haft en tilværelse i de lavere rækker på nær en enkelt sæson i 1. division (dengang den bedste række) i 1980 og 1989. En væsentlig investering i ungdomsfodbold gav imidlertid bonus, og i 1993 kom klubben for første gang op i landets bedste fodboldrække, Superligaen, som var blevet grundlagt i 1991. Opholdet i topdivisionen varede dog kun én sæson, inden man igen måtte en tur ned i 1. division. Men allerede året efter vendte klubben tilbage til Superligaen, og efter et par op- og nedrykninger rykkede man endeligt op i 1998 og vedblev at være der indtil sæsonen 2007/2008.
2000-2010
[redigér | rediger kildetekst]Klubbens fineste sæson kom i 1999/2000, hvor klubben vandt den danske Pokalturnering med en sejr på 1-0 over AaB i finalen, og desuden sluttede på en 4. plads, hvilket er klubbens højeste slutplacering i Superligaen.
I sæsonen 05/06 var VFF tæt på at snuppe bronze, dog kneb det med at vinde de afgørende kampe, hvilket medførte endnu en fjerdeplads.
Sæsonen efter blev meget skuffende. Man havde ansat den tidligere assistenttræner, Flemming Nielsen som sportsdirektør[3]. Efter få kampe stod den daværende træner Ove Christensen frem på TV og kritiserede offentligt ledelsens indkøb[4]. Han fik sammen med Flemming Nielsen fyresedlen onsdag den 26. juli[5]. Derefter blev assistenttræneren Tommy Møller Nielsen ansat som cheftræner, indtil han blev erstattet af den succesfulde svenske træner Anders Linderoth, mens Møller Nielsen igen blev ansat som assistenttræner[6]. Man havde stor tiltro til Linderoths evner, men successen fulgte ikke til Danmark, og det blev kun til en skuffende 9. plads i Superligaen. I sæsonen 07/08 forsatte Viborg F.F. med dårlige resultater. Det medførte fyringen af træneren Anders Linderoth og assistenttræneren Tommy Møller Nielsen den 9. november 2007, hvorefter målmandstræneren Stephen Lowe og U-18 træneren Jan Østergaard overtog i de sidste kampe i efterårssæsonen[7].
Klubben ansatte herefter Hans Eklund[8] og Søren Frederiksen[9], der blev købt fri af Skive IK[10]. Herefter hentede klubben en næsten ny trup, og efter nogle gode træningskampe havde man tiltro til, at skuden kunne vende for Viborg F.F.. Desværre forsatte man i samme spor i forårssæsonen som i efterårssæsonen, og snart blev man klar over, at vejen gik mod 1. division.
I 1. division lagde Viborg F.F. hårdt fra land, og røg direkte ind på førstepladsen fra starten. Men efter den gode start gik holdet i stå, og begyndte at tabe kampe. Efter at klubben havde tabt 2-3 til det absolutte bundhold Lolland-Falster Alliancen blev Hans Eklund fyret den 8. april 2009[11], og Søren Frederiksen overtog pladsen com cheftræner.
I sommeren 2009 blev den danske træner Lars Søndergaard ansat som cheftræner i Viborg F.F., og Søren Frederiksen indtog atter rollen som assistenttræner[12]. Desuden blev der fremsat en 3 års plan for klubben, som betyder, at man ønsker en større satsning på talenterne fra FK Viborg, og en oprykning til Superligaen skal nåes i løbet af 3 år. Det første år med Søndergaard og Frederiksen på bænken har betydet, at tre FK Viborg talenter har fået deres debut, Christian Stisen, Kasper Østervemb og Carlos Shiralipoor, men holdet hører stadig til den bløde mellemvare i 1. division. .
I vinterpausen 2009/2010 skiftede Ralf Pedersen til Danmarksserieklubben Kjellerup IF som spillende assistenttræner. Jesper Lindegaard fik ikke forlænget sin kontrakt, og brasilianeren Alex da Silva valgte at blive væk fra Viborg, hvilket betød en opsigelse af dennes kontrakt[13]. Vinterpausen 2009/10 blev især kendt for en episode en lørdag morgen, hvor direktøren Morten Jensen og en række af spillerne mødte op en hel dag for at rydde kunstgræsbanen for sne[14].
2011-nu
[redigér | rediger kildetekst]Viborg FF har i årene til 2011 og frem til i dag (2023) præsteret svingende og er som resultat deraf rykket frem og tilbage mellem Superligaen og 1. division ad flere omgange.
I 2019 hentede Viborg FF fodboldspilleren Bernio Verhagen til klubben. Det viste sig dog, at der var tale om yderst veludført bedrageri, hvilket blev afsløret, da Verhagen deltog i træningerne og præsterede langt under det forventede niveau.[15][16]
I foråret 2022 fik reportageserien For enhver fucking pris premiere, hvilket gav et indblik i klubbens organisation. I løbet af serien sagde daværende cheftræner Lars Friis op.
I efteråret 2022 blev Viborg FFs daværende sportschef, Jesper Fredberg, tilbudt et job i Anderlecht, som han endte med at acceptere og tiltrådte 1. januar 2023.[17] Mads Agesen blev sidenhen sportschef i Viborg efter Fredbergs skifte.
Den 29. maj 2023 blev der sat tilskuerrekord for Viborg FF, da der var samlet 9.523 tilskuere til kampen mod F.C. København. Dermed blev rekorden fra 2006 slået – dengang var det også mod FCK i en kamp, der blev overværet af 9.353 tilskuere.
I august 2023 satte klubben endnu en rekord med salget af Anton Gaaei til hollandske AFC Ajax som den dyreste solgte spiller i klubben nogensinde.[18]
Placeringer gennem tiderne
[redigér | rediger kildetekst]Viborg F.F.'s placeringer gennem tiderne. (pr. 25. maj 2024)
Sæson | Division | Placering | Point (i alt) | Vundet | Uafgjort | Tabte | Mål (for) | Mål (imod) | Pokalturneringen | UEFA Kampe |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
2023/2024 | Superligaen | 8 | 40 | 10 | 7 | 14 | 38 | 48 | 4. Runde | Ikke deltagende |
2022/2023 | Superligaen | 4 | 51 | 14 | 9 | 9 | 44 | 35 | Kvartfinale | Playoff i Conference League |
2021/2022 | Superligaen | 7 | 44 | 10 | 14 | 8 | 45 | 43 | 2. Runde | Ikke deltagende |
2020/2021 | 1. division | 1 | 76 | 23 | 7 | 2 | 71 | 24 | 2. Runde | Ikke deltagende |
2019/2020 | 1. division | 2 | 59 | 17 | 8 | 8 | 66 | 44 | 3. Runde | Ikke deltagende |
2018/2019 | 1. division | 2 | 60 | 17 | 9 | 7 | 61 | 37 | 2. Runde | Ikke deltagende |
2017/2018 | 1. division | 4 | 54 | 15 | 9 | 9 | 58 | 42 | 2. Runde | Ikke deltagende |
2016/2017 | Superligaen | 13 | 33 | 8 | 9 | 15 | 35 | 47 | 3 Runde | Ikke deltagende |
2015/2016 | Superligaen | 8 | 40 | 11 | 7 | 15 | 34 | 42 | 1/8 finale | Ikke deltagende |
2014/2015 | 1. division | 1 | 65 | 17 | 14 | 2 | 47 | 20 | 1. Runde | Ikke deltagende |
2013/2014 | Superligaen | 12 | 28 | 6 | 10 | 17 | 38 | 63 | 3. Runde | Ikke deltagende |
2012/2013 | 1. division | 1 | 62 | 17 | 11 | 5 | 60 | 30 | 2. Runde | Ikke deltagende |
2011/2012 | 1. division | 4 | 40 | 10 | 10 | 6 | 45 | 34 | 1/8 finale | Ikke deltagende |
2010/2011 | 1. division | 11 | 33 | 9 | 6 | 15 | 37 | 43 | 1/8-finale | Ikke deltagende |
2009/2010 | 1. division | 7 | 44 | 10 | 14 | 6 | 30 | 26 | 4. runde | Ikke deltagende |
2008/2009 | 1. division | 4 | 54 | 17 | 3 | 9 | 59 | 40 | 2. runde | Ikke deltagende |
2007/2008 | Superligaen | 11 | 20 | 5 | 5 | 23 | 29 | 68 | 2. runde | Ikke deltagende |
2006/2007 | Superligaen | 9 | 29 | 8 | 5 | 20 | 34 | 64 | Semifinale | Ikke deltagende |
2005/2006 | Superligaen | 4 | 54 | 15 | 9 | 9 | 62 | 43 | 5. runde | Ikke deltagende |
2004/2005 | Superligaen | 7 | 48 | 13 | 9 | 11 | 43 | 45 | 4. runde | Ikke deltagende |
2003/2004 | Superligaen | 7 | 42 | 11 | 9 | 13 | 47 | 44 | Kvartfinale | Ikke deltagende |
2002/2003 | Superligaen | 8 | 43 | 11 | 10 | 12 | 58 | 55 | Semifinale | Ikke deltagende |
2001/2002 | Superligaen | 8 | 41 | 10 | 11 | 12 | 46 | 45 | 5. runde | Ikke deltagende |
2000/2001 | Superligaen | 6 | 46 | 13 | 7 | 13 | 52 | 42 | Semifinale | 2. runde i UEFA Cuppen |
1999/2000 | Superligaen | 4 | 52 | 15 | 7 | 11 | 56 | 50 | Vundet | Ikke deltagende |
1998/1999 | Superligaen | 8 | 44 | 13 | 5 | 15 | 61 | 59 | 5. runde | Ikke deltagende |
1997/1998 | 1. division | 1 | 67 | 20 | 7 | 3 | 72 | 29 | 5. runde | Ikke deltagende |
Europæisk deltagelse
[redigér | rediger kildetekst]UEFA cuppen 2000-01
Runde | Dato | Match | Resultat | Kommentar |
---|---|---|---|---|
1. | 14.09 | CSKA Moskva - Viborg FF | 0 - 0 | |
28.09 | Viborg FF - CSKA Moskva | 1 - 0 | Efter forlænget spilletid | |
2. | 26.10 | Rayo Vallecano - Viborg FF | 1 - 0 | |
09.11 | Viborg FF - Rayo Vallecano | 2 - 1 | Viborg FF færrest mål ude |
UEFA Europa Conference League 2022-23
Runde | Dato | Match | Resultat | Kommentar |
---|---|---|---|---|
2. | 21.07 | FK Sūduva - Viborg FF | 0 - 1 | |
28.07 | Viborg FF - FK Sūduva | 1 - 0 | ||
3. | 03.08 | Viborg FF - B36 Tórshavn | 3 - 0 | |
09.08 | B36 Tórshavn - Viborg FF | 1 - 2 | ||
Playoff. | 18.08 | West Ham - Viborg FF | 3 - 1 | |
25.08 | Viborg FF - West Ham | 0 - 3 |
Viborg F.F. Football Academy, Nigeria
[redigér | rediger kildetekst]Viborg F.F. har haft et fodboldakademi i den nigerianske by Owerri, hvorfra man bl.a. har hentet Paul Obiefule, Kingsley Onyenekwe, Christian Muomaife, Chukwunonso Oneugbu og Seyi Fayini. Akadamiet eksisterer dog ikke længere.
Hjemmebane
[redigér | rediger kildetekst]Viborg F.F. har hjemmebane på Energi Viborg Arena. Der er overdækket siddepladser på hele stadionet, der er inddelt i fire afsnit. Nord med 2.072 siddepladser, vest med 2.662 siddepladser, øst 2.762 siddepladser og syd med 2.040 siddepladser. I alt 9.566 siddepladser. Afsnit nord bliver brugt af udeholdets fan, mens afsnit syd bliver brugt af de forskellige fanklubber og supportere. Banen måler 105m x 68m. Der er varme i banen, og banen er godkendt som DBU og UEFA stadion. Kvindelandsholdet i fodbold har ofte brugt Viborg Stadion som deres hjemmebane. Det nuværende stadion er bygget ovenpå et ældre stadion, hvor der var plads til ca. 15.000 tilskuere (dog var der klart flest ståpladser), og der var desuden en løbebane.
Supportere
[redigér | rediger kildetekst]The Green Pride er klubbens officielle fanklub. Tidligere var The Green Pride en af de største i Danmark med over 500 medlemmer. Den første Ultras-gruppe blev født i 2002, da en gruppe teenagere etablerede Fanatikos. I 2004 blev Shamrock Ultras skabt. Grøn Fight bør også nævnes. Den består primært af ældre fans der har fulgt klubben i årtier.
FK Viborg
[redigér | rediger kildetekst]Forenede Klubber i Viborg (eller FK Viborg) er en fodboldklub, stiftet 2002, som en elite- overbygning/sammenslutning for U13-U15, som består af moderklubberne Viborg Nørremarken Viborg FF, Houlkær IF, Overlund GF, Viborg B67, Viborg Søndermarken, Ravnsbjerg IF og BT/SVIF. De yngre årgange er en del af Viborg FF Talent fra U5-U12, mens Viborg FF har licensen fra U17-U21.[19]
Allerede i overbygningens første sæson blev det til et Jysk Mesterskab for drenge i Mesterrække 2, hvor holdet bestod af den talentfulde årgang 89-90.
Siden hen er det blevet til flere jyske mesterskaber, og FK Viborg er også godt repræsenteret på diverse Unionshold.
FK Viborg har udviklet mange lokale fodboldtalenter, herunder Kevin Mensah, Alexander Juel Andersen, Martin Christensen, Henrik Kappelborg, Christian Stisen, Thor Haarh, Michael Worret og Carlos Shiralipour.
Landsholdsspillere og profiler
[redigér | rediger kildetekst]Selvom klubben blot har været i landets bedste række i cirka 10 år, har klubben alligevel fostret flere landsholdsspillere, heriblandt Thomas Frandsen, Steffen Højer og Søren Frederiksen. Jesper Christiansen og Michael Gravgaard fik begge debut på landsholdet i 2005, men for Michael Gravgaards vedkommende var det dog først efter at være skiftet fra VFF til FC København, at han kom på banen for landsholdet. Han var dog udtaget til Morten Olsens landshold, mens han spillede i Viborg. Både Frandsen, Højer og Fredriksen er efter ophold i andre klubber vendt tilbage til Viborg
Viborg har længe haft tradition for at huse stærke målmænd, da den seneste navnerække tæller profiler som Arek Onyszko, Jesper Christiansen og John Alvbåge
Blandt de tidligere profiler kan nævnes angriberne Søren Frederiksen og Heine Fernandez, der begge oplevede at blive topscorere i landets bedste række, mens de var i klubben. I en afstemning foretaget i efteråret 2007 blev de to tilmed kåret til henholdsvis den største og den tredjestørste Viborg-profil nogensinde. En anden succesfuld angriber var Thomas Dalgaard, som blev topscorer i 2 sæsoner i træk, med 27 mål i 1 division og efterfølgende 18 mål i Superligaen. Dertil skal anføren Jakob Glerup Nielsen heller ikke glemmes. Han var været i klubben i over 10 år, og må om nogen betragtes som en legende.
De største VFF-profiler gennem tiden
[redigér | rediger kildetekst]I efteråret 2007 afholdte VFF en konkurrence, hvor man kunne stemme på alletiders bedste VFF'er blandt 48 nominerede kandidater[20].
Top 10-resultatet af afstemningen blev:
- Søren Frederiksen
- Finn Døssing
- Heine Fernandez
- Jakob Glerup
- Steffen Højer
- Jørgen Pedersen
- Michael Gravgaard
- Erik Bundgaard
- Arek Onyszko
- Hans Ove Andersen
Spillere
[redigér | rediger kildetekst]A-Truppen
[redigér | rediger kildetekst]- Oversigten er opdateret til og med 13. september 2024.[21]
|
|
Spillere af egen avl i brug
[redigér | rediger kildetekst]
|
Udlejede spillere
[redigér | rediger kildetekst]
|
Trænerstaben
[redigér | rediger kildetekst]Periode | Cheftræner | Assistent(er) |
---|---|---|
19. december 2023 — | Jakob Poulsen | 20. juni 2023 — Pål Fjelde (Assistent og analyseansvarlig) 5. juli 2023 — Markus Uglebjerg (Assistent med fokus på standardsituationer) 7. marts 2024 — Ralf Pedersen (assistenttræner) 11. marts 2023 — Mads Agesen (Sportschef) 1. august 2020 — Kresten Vedstesen (Målmænd) 29. juni 2023 — Mathias Marker (Fysisk træner) |
Transfers
[redigér | rediger kildetekst]Tidligere spillere
[redigér | rediger kildetekst]Målmænd | Forsvarsspillere | Midtbanespillere | Angribere |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Oversigt sidst opdateret: 25. juli 2016.
Trænere 1964 – 2022
[redigér | rediger kildetekst]Periode | Cheftræner | Forhold | Antal kampe | Liga | |
---|---|---|---|---|---|
3. februar 2022 → 8. november 2023 | Jacob Friis | Transfer | SL | ||
16. januar 2021 → 24. januar 2022 | Lars Friis | Selv sagt op | 1. div / SL | ||
20. juni 2019 → 22. december 2020 | Jacob Neestrup | Transfer | 1. div | ||
27. august 2017 → 3. juni 2019 | Steffen Højer | Fyret | 1. div | ||
9. juni 2015 → 2. august 2017 | Johnny Mølby | Fyret[22] | SL / 1. div | ||
10. februar 2014 → 6. juni 2015 | Auri Skarbalius | Kontraktudløb | I alt: 48, Vun-19, Uaf-18, Tab-11, Mål= 60-46 | SL / 1. div | |
1. juli 2011 → 31. januar 2014 | Ove Christensen | Sygdom[23] | I alt: | SL / 1. div | |
25. november 2010 → 30. juni 2011 | Steffen Højer | Midlertidig | I alt: | 1. div | |
3. juli 2009 → 24. november 2010 | Lars Søndergaard | Fyret | I alt: | 1. div | |
8. april 2009 → 30. juni 2009 | Søren Frederiksen | Midlertidig[24] | I alt: 4, Vun-3, Uaf-0, Tab-1, Mål= 9-4 | 1. div | |
1. januar 2008 → 8. april 2009 | Hans Eklund | Fyret[24] | SL / 1. div | ||
9. november 2007 → 31. december 2007 | Stephen Lowe Jan Østergaard |
Midlertidig[25] | I alt: 3, Vun-1, Uaf-1, Tab-1, Mål= 3-3 | Superligaen | |
22. november 2006 → 8. november 2007 | Anders Linderoth | Fyret[25] | I alt: 30, Vun-6, Uaf-3, Tab-21, Mål= 25-50 | Superligaen | |
26. juli 2006 → 21. november 2006 | Tommy Møller Nielsen | Midlertidig[26] | I alt: 16, Vun-5, Uaf-3, Tab-8, Mål= 17-31 | Superligaen | |
1. juli 2003 → 26. juli 2006 | Ove Christensen | Fyret[26] | Superligaen | ||
17. april 2003 → 31. juni 2003 | Benny Lennartsson | Midlertidig[27] | I alt: 10, Vun-6, Uaf-2, Tab-2, Mål= 25-13 | Superligaen | |
24. oktober 2001 → 17. april 2003 | Søren Kusk | Fyret[28][29] | I alt: 44, Vun-12, Uaf-14, Tab-18, Mål= 64-71 | Superligaen | |
1. juli 1999 → 23. oktober 2001 | Kim Poulsen | Fyret[30] | I alt: 78, Vun-31, Uaf-19, Tab-28, Mål= 123-108 | Superligaen | |
1. juli 1995 → 30. juni 1999 | Ove Christensen | Selv sagt op | SL / 1. div | ||
1. januar 1995 → 30 juni 1995 | Viggo Jensen | Midlertidig | 1. div | ||
1. juni 1993 → 31. december 1994 | Roald Poulsen | Selv sagt op | I alt: 18, Vun-3, Uaf-4, Tab-11, Mål= 25-11 | SL / 1. div | |
1. januar 1990 → 1993 | Peter Rudbæk | 1. div / SL | |||
1988 → 31. december 1989 | Hans Ove Andersen | Selv sagt op | 1. div | ||
1984 → 1987 | Jens Tang Olesen | 1. div | |||
1984 → 1984 | E. Bundgaard | 1. div | |||
1982 → 1983 | E. Bründl | ||||
1980 → 1981 | S. Hugger | ||||
1964 | Rudi Strittich |
Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Viborg F.F. fodbold-transfers.dk, besøgt 4. maj 2023.
- ^ Historien - Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S
- ^ Assistent bliver sportschef i Viborg bold.dk, 6. januar 2006
- ^ Utilfreds Ove Christensen vil væk fra Viborg (Webside ikke længere tilgængelig) bold.dk, 24. juli 2006
- ^ Viborg fyrer Ove C og Flemming Nielsen (Webside ikke længere tilgængelig) bold.dk, 26. juli 2006
- ^ Linderoth ny Viborg-træner bold.dk, 9. november 2006
- ^ Linderoth og Møller Nielsen færdige i VFF bold.dk, 9. november 2007
- ^ Eklund ny Viborg-træner (Webside ikke længere tilgængelig) bold.dk, 26. november 2007
- ^ Søren Frederiksen skifter til Viborg Avisen.dk
- ^ Skuffede Skive: Viborg er uprofessionel bold.dk, 7. december 2007
- ^ Hans Eklund fyret (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg Stifts Folkeblad, 8. april 2009
- ^ Søndergaard skal føre Viborg i SAS Ligaen bold.dk, 3. juli 2009
- ^ Da Silva færdig i Viborg bold.dk, 22. januar 2010
- ^ Lørdagens træning bød på nye øvelser Viborg F.F., 11. januar 2010
- ^ Redegørelse for forløbet med Bernio Verhagen - Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S
- ^ Bernio Verhagen er tiltalt for bedrageri mod Viborg FF | TV MIDTVEST
- ^ https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/officielt-jesper-fredberg-forlader-viborg-ff
- ^ Gaaei om Ajax-skifte: Har været flere måneder undervejs | Bold
- ^ Om Viborg FF Talent Viborg FF
- ^ De 10 største VFF-profiler (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg FF – officiel site, 8. november 2007
- ^ "Truppen". Viborg FF. Hentet 28. juli 2024.
- ^ Viborg fyrer Johnny Mølby bold.dk, 2. august 2017
- ^ Viborg-bombe: Ove Christensen stopper bold.dk, 31. januar 2014
- ^ a b Træner fyret i Viborg DR Midt-Vest, 8. april 2009
- ^ a b Anders Linderoth stopper i Viborg BT, 9. november 2007
- ^ a b Cheftræner og sportschef fyret DR Sporten, 26. juli 2006
- ^ 7 point i tre kampe under træner Benny Lennartsson BT, 5. maj 2003
- ^ Søren Kusk forlænger kontrakt Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Fyens Stiftstidende, 5. december 2001
- ^ Kusk fyret efter fredags-træningen BT, 18. april 2003
- ^ Fyret Poulsen: Viborg forvænt BT, 25. oktober 2001
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Viborg FFs officielle hjemmeside
- Nyheder om Viborg F.F. (Webside ikke længere tilgængelig)
- Kilder brugt til sektionen Tidligere spillere: