Spring til indhold

Emil Jørgensen (arkitekt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Emil Jørgensen
Født3. september 1858 Rediger på Wikidata
Rendsborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død27. maj 1942 (83 år) Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Tekniske Skole,
Det Kongelige Danske Kunstakademi (1876-1883) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Emil Jørgensen til højre bag Martin Nyrop

Emil Gustav Vilhelm Jørgensen (3. september 1858 i Rendsborg27. maj 1942 i Gentofte) var en dansk arkitekt, der arbejdede i nationalromantikkens formsprog. Han har bl.a. tegnet en del katolske kirker og offentlige bygninger.

Emil Jørgensen blev født 1858 i Rendsborg som søn af fourer, senere oversergent Andreas Carl Gustav Jørgensen og Wilhelmine Wille. Han blev murersvend 1876, dimitterede fra Teknologisk Institut og blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole januar 1876. Han tog afgang juni 1883 og vandt den lille guldmedalje 1891 (for En Centralbygning i et Landarsenal). 1892 var han på rejse i Tyskland og Norditalien.

Emil Jørgensen var elev af Hans J. Holm og Martin Nyrop. Sin største betydning havde han muligvis ved sin store tekniske indsigt bl.a. som konduktør for Nyrop på Københavns Rådhus 1893-1904 og på Bispebjerg Hospital 1909-14. Dog er også bygninger som Helgolandsgade 8, Klædedepotet, Håndværkerstiftelsen og klosteret på Jagtvej (kirken inspireret af Sankt Bendts Kirke i Ringsted) om end noget skolemæssige, så alligevel tiltalende eksempler på den Herholdt­ske, dansk-italienske nationalromantiske retning og denne retnings opdyrkning af det håndværks­mæssige. Ligeledes viser frisen i Rådhushallen Jørgensens evne til at tegne og hans humoristisk åre. Med det sene Gentofte Hospital var Jørgensen gået over til nyklassicismen.

Han var medlem af Akademisk Arkitektforenings bestyrelse 1900-04, 1907-09 og 1910-18 og modtog Akademisk Arkitektforenings æresmedalje 1933. Han var opmand i Bygningssnedkernes faglige Voldgiftsret 1901-24, i bestyrelserne for Arbejdernes Byggeforening, Lægeforeningens Boliger (fra 1914) og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse (fra 1925). Han var medlem af Industriforeningens repræsentantskab (fra 1905), af Kommissionen til bedømmelse af svendeprøver i København, opmand i Bygningssnedkernes faglige voldgiftsret 1901-24, næstformand for Rejsestipendieforeningen samt kirkeværge for Sankt Johannes Kirke. Jørgensen var tillige Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Jørgensen udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1886, 1888, 1891, 1899, 1900 og 1903-04.

Emil Jørgensen blev gift 24. november 1888 i Aalborg med Anna Margrethe Christine Knudsen, (12. december 1863 i Sønderborg – 25. september 1923 i København), datter af bøssemager Christian Frederik Knudsen og Anna Petrine Falck. Han er urnebegravet på Vestre Kirkegård.

Emil Jørgensen er portrætteret af P.S. Krøyer sammen med Nyrop stående på Københavns Rådhus' tag (1900). Maleriet findes i Rådhusbibliotekets læseværelse på Rådhuset.

De Døves Kirke
Sankt Augustins Kirke

København og omegn:

Andet:

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]