Diskussion:Theodor W. Adorno
afleverede sit Habilitationsschrift om Søren Aabye Kierkegaard i 1924
Jeg vil gerne se kilden til, at det skulle handle om Kierkegaard og ikke Husserl, som der før stod. Både den engelske og den tyske artikel skriver, at det handler om Husserl og det samme gør Politikens filosofi leksikon.--Heelgrasper 24. jun 2005 kl. 18:10 (CEST)
- I flere uafhængige, tyske biografier kan man finde oplysning om, at A. lavede hovedopgave om Kierkegaard i 1931, og at han bearbejdede denne opgave og udgav den i Tübingen 1933 under titlen Kierkegaard. Konstruktion des Ästhetischen. Den store danske encyklopædi har samme opslysning.--Sten Porse 16. dec 2005 kl. 22:11 (CET)
- Forvirringen skyldes at Adorno lavede to akademiske afhandlinger - først en "dissertation" om Husserl, dernæst et "habilitationsskrift" om Kierkegaard. (Det fremgår faktisk også af den tyske Wiki). Så det er sådan set rigtigt nok som der førhen stod. Jeg vil snart undersøge sagen og den nærmere betydning af de to typer afhandling så vi kan få den sag på plads. Men egentlig kan det vel ikke være så svært at formulere i selve leksikonartiklen at han skrev en afhandling om Husserl og en om Kierkegaard.--Sangild 17. dec 2005 kl. 10:15 (CET)
Kunsten ligger vist i, hvad vi skal kalde de to afhandlinger (det udsagn, jeg oprindelig oponerede imod placerede skriftet om Kierkegaard på et forkert tidspunkt, hvilket fik mig til at protestere). Politikens filosofi leksikon kalder en dissertation en "mindre tysk doktordisputats" og habilitation (som man åbenbart kan habilitere med) for en "større tysk doktorafhandling, svarende til dansk doktordisputats" (her er man vist kommet til at ignorere, at selve afhandlingen på tysk hedder Habilitationsschrift). Den tyske artikel de:Dissertation har en interwiki til vores Tese og omvendt, men det virker umiddelbart ikke korrekt og er ihvertfald ikke brugbart her. Tilsvarende har de:Habilitation ikke nogen interwiki til en dansk artikel.
Jeg kender ikke tilstrækkeligt til de tyske forhold til at kunne sige noget om præcist, hvordan det skal omtales i artiklen, men der bør nok enten bringes en lille forklaring (dissertation svarer vist nogenlunde til en ph.d.-afhandling, mens Habilitationsschrift omtrent er det samme som en dansk disputats) eller der bør skrives nogle forklarende artikler om de tyske begreber.--Heelgrasper 17. dec 2005 kl. 10:48 (CET)
- Mit forslag er at kalde begge for "afhandlinger" - det er ikke så vigtigt i en leksikonartikel at fedte rundt i det tyske disputatssystem.--Sangild 17. dec 2005 kl. 13:26 (CET)
- Jeg har nu lavet lidt research, og det viser sig at det er endnu mere kompliceret, idet den hyperaktive Adorno skrev en tredje afhandling imellem de to (nemlig i 1927), et habilitationsskrift som forsøgte at formidle mellem nykantianismen/fænomenologien og psykoanalysen. Det hedder Der Begriff des Unbewußten in der transzendentalen Seelenlehre, og er medtaget i GS bind 1. Grunden til at skriftet sjældent nævnes er at det blev afvist, idet Adornos inddragelse af Freud åbenbart var for kontroversiel. Jeg vil mene at denne tredje, afviste afhandling kun bør nævnes hvis Adorno-artiklen bliver meget grundig, lige så grundig som den tyske. Og det vil kræve en indsats som jeg ikke tør love at stå for. Men jeg skal nok snart give den en skalle i flere omgange med den ambition at det danske opslag skal være grundigt og lødigt, så man faktisk kan henvise til det uden at krumme tæer eller undskylde. --Sangild 19. dec 2005 kl. 10:57 (CET)
Den engelske artikel skriver: "After returning from Vienna, Adorno experienced another setback: after his dissertation supervisor Hans Cornelius and Cornelius' assistant Max Horkheimer voiced their concerns about Adorno's professorial thesis, a comprehensive philosophical-psychological treatise, he withdrew it in early 1928." Der er vel en nuanceforskel på at trække en afhandling og få den afvist. Grunden til det i det hele taget var vigtigt for Adorno at få godkendt et habitalitionsskrift var forøvrig jo nok, at det ville kvalificere ham til at blive professor (og formodentlig privatdocent indtil der blev mulighed for en professorstilling).--Heelgrasper 19. dec 2005 kl. 16:15 (CET)
Okay, det svarer jo lidt til forskellen på at blive fyret eller blive gået...--Sangild 19. dec 2005 kl. 20:45 (CET)
Fra Wiesengrund til Adorno
[rediger kildetekst]Adorno brugte oprindeligt navnet Wiesengrund-Adorno, men ændrede det til W. Adorno som følge af nazismens indtog i Tyskland fra 1933.
Jeg har aldrig set dette dokumenteret, og meget tyder på at det er et rygte som Hannah Arendt har sat i omløb for at beskylde Adorno for ikke at stå ved sin jødedom. Alle troværdige kilder (og også den tyske Wiki) understreger at Adorno lavede sit navneskift længe før 1933 af andre grunde. Selv hvis nogen fortsat skulle mistænke Adorno for at forsøge at skule sin jødedom i 1933, så er det så løsagtig en påstand at den ikke hører hjemme i en leksikonartikel. Jeg har derfor slettet dette. --Sangild 17. dec 2005 kl. 10:15 (CET)
Da det er mig der oprindeligt skrev ovenstående sætning er det på sin plads lige at komme med en kommentar: Jeg kan godt se, at det kommer til at lyde som om Adorno - lige umiddelbart efter nazisternes indtog ændrede navn for at skjule sin jødiske oprindelse - det var bare ikke hensigten med sætningen. Ifølge Susan Buck-Morss udgav Adorno under navnet Theodor Wiesengrund fra 1920-1924, under navnet Theodor Wiesengrund-Adorno fra 1925-1938 dog også med pseudonymet Hektor Rottweiler i 1935-1936 og fra 1939 og fremefter under navnet Theodor W. Adorno eller T.W. Adorno. Det interessante er her hvorfor han skifter navn - og så vidt jeg har læst mig til så skyldes det første skifte primært at han begynder at skrive om musik i tidsskriftet Anbruch og at han bruger hans moders navn aktivt i forbindelse med hans intention om at være komponist. Så skifter han igen i 1938/1939 - jeg mener at kunne se det sker i starten af 1938 da de breve han skriver til Benjamin i perioden går fra at være adresseret til Wiesengrund-Adorno til blot W.Adorno eller Adorno. Jeg mener at have læst (måske i Wiggershaus biografi) at Horkheimer på et tidspunkt beder ham om at 'droppe' Wiesengrund og bruge Adorno istedet fordi der var for mange jødiske efternavne ved instituttet. Jeg kan desværre ikke finde referencen lige nu men hvis der er nogen der ved hvad jeg snakker om eller har en anden reference der kan dokumentere det eller skyde den forklaring til jorden ja så vil det være interessant - om ikke andre så i hvert fald for mig. I Wiggershaus' biografi står der at Adorno i 1943 endeligt mister sit navn Wiesengrund i de officielle papirer i USA, men han fortsætter dog med at bruge det.