C21
C21 | |
---|---|
Oprindelse | Rungsted Kyst, Nordsjælland i 1998 |
Genre | Pop, R&B, Soul |
Aktive år | 1998–2006 • 2022–nu |
Pladeselskab | Medley/EMI (2000–06) • STAY POP Music (2022–) |
Medlemmer | Søren Bregendal David Pepke |
Tidligere medlemmer | Esben Duus |
Eksterne henvisninger | |
[https://www.wearec21.dk/ |
C21 er en dansk musik duo fra Nordsjælland, dannet i 1998 af musikproducer Lars Quang og sanger Søren Bregendal. Gruppen består af forsanger/pianist Bregendal og guitarist/støttevokalist David Pepke. I 2002, udgav de deres debut single "Stuck In My Heart", som gav gruppen dens internationale succes. Den originale line-up af gruppen bestod også af Esben Duus som forlod gruppen i 2005.
De udgav i 2003 deres selvbetitlede debutalbum C21 som blev en stor succes i både Danmark og i Asien. Gruppen gik på pause i 2006 efter at have udgivet to albums og blev gendannet i 2022, hvor de året efter udgav deres comeback single "Tricks". I 2024 gav C21 STAY POP pt. 1, der var duoens første album i mere end 20 år.
Over deres 15 år lange pause har begge medlemmer udgivet ét solo album hver, først Bregendal med albummet Life Is Simple Not Easy (2007) og senere Pepke med Tuesday Sessions (2010). C21 blev i 2014 gendannet til en one/off performance, i forbindelse med et bryllup. Uden for gruppen har Pepke siden 2012 ejet møbelsnedkerfirmaet Pepke Furniture i Helsingør, mens Bregendal bl.a. har haft en karriere som skuespiller i både film og tv.
Historie
1998–2006: Begyndelse og Internationalt gennembrud
Bandet blev dannet i 1998, da den kendte danske musikproducer Lars Quang hørte Søren Bregendal synge i omklædningsrummet efter at have været med til sin søns fodboldkamp. Quang var imponeret over Bregendals stemme og inviterede ham efterfølgende ind i sit studie for at teste hans sangevne. Bregendal tog sin skolekammerat Esben Duus med til studiet og C21 var hermed dannet.
I 2000 spillede duoen som opvarmningsband til en fødselsdagsfest på et gymnasie, her mødte de to unge drenge David Pepke, som efterfølgende blev en del af gruppen. C21 gik herefter fra at være en duo til nu at være en trio.
I 2002 udgav gruppen deres debutsingle "Stuck In My Heart", som gav gruppen sit gennembrud i Sydøstasien, (og specielt i Thailand).
I 2003 udkom C21 med deres selvbetitlede debutalbum. Albummet blev det bedst sælgende debutalbum fra et dansk boyband nogensinde i Danmark. De blev også Danmarks mest succesrige boyband nogensinde. Herefter fulgte singlerne "You Are The One" og "She Cries", hvor førstnævnte toppede hitlisten i Sydkorea.[1] Albummets fjerde single, "One Night In Bangkok", solgte specielt godt. Den blev udgivet 29. september 2003. Sangen var oprindeligt et nummer af Murray Head fra 1984. Ironisk nok blev versionen fra 1984 ulovlig i netop Bangkok.
I 2004 udgav C21 deres andet album, Listen. Albummet peakede som #22 på hitlisten og affødte to singler. Første single var "All That I Want", der nåede #6[2], singlen blev den mest spillede sang på dansk radio det år. Anden og sidste single "Tell Me Why It Ain't Easy" der nåede #18. Albummet modtog fire ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA.[3]
I marts måned 2005 valgte Duus at forlade gruppen,[4] ifølge Pepke skete det fordi Duus ikke harmonerede socialt med de to øvrige medlemmer og ikke fandt sig til rette i rampelyset.[5] Bregendal og Pepke fortsatte herefter som en duo[6]
I december 2005 udgav de julesangen "The Spirit Of Christmas", som kom med på cd'en Verdens Største Børnekor til fordel for Børns Vilkår. Dette blev også gruppens sidste single inden "Tricks" fra 2023.
Da duoen i 2006 var under optagelserne til deres tredje album besluttede de at gå på pause i ubestemt tid, for at afprøve nye veje. Bregendal ønskede at prøve lykken som solokunstner og Pepke ville rejste tværs over USA med sin guitar for at finde sig selv.
2007–2021: Pause, soloprojekter og one/off performance
I tiden efter C21 gik på pause valgte Pepke at aftjene sin værnepligt med hærens basisuddannelse, herefter arbejdede han som tjener på en restaurant i en årrække.[7]
I 2007 annoncerede Bregendal sin solo karriere, Hans første solo udgivelse var med sangen Take The Fall der var den første ud af to singler til at promovere hans debut soloalbum Life Is Simple Not Easy. Sangen Take The Fall formåede ikke at indtage en placeringen på hitlisten, men fandt derimod succes på den Danske Base Chart Liste som nr. 18, herefter udgav Bregendal anden og sidste single Every Breath I Take, som ligeledes også chartede på Base Chart Listen her som nr. 31. Debutalbummet Life Is Simple Not Easy (2007) opnåede hverken en plads på Hitlisten eller nogen andre steder og albummet modtog 2 ud af 6 stjerner af GAFFA [2]. Derudover er det Bregendals eneste udgivet soloalbum til dato.
I 2010 forsøgte Pepke sig ligesom Bregendal også med en solokarriere, med debutalbummet Tuesday Session,[8] det lykkedes ikke albummet at indtage en plads på hitlisten.
Pepke udgav i 2011 singlen "Yellow Sign".[9]
I 2012 dannede Bregendal bandet Lighthouse X sammen med Johannes Nymark og Martin Skriver. bandet gik i opløsning i 2016.
I 2013 var planen at Bregendal skulle udgive albummet Sorensen, der eftersigende skulle have været dansksproget og indeholde samarbejdsprojekter med en række DJ’s. Det er uklart hvorfor dette album aldrig blev udgivet.
I 2014 blev Søren Bregendal og David Pepke genforenet som C21 for første gang siden 2006. De spillede en one/off koncert hvor de optrådte med sangene "Stuck In My Heart", "All that I want" og "You Just Wait And See" på Bastionen & Løven i København anledning af en af Bregendals private venners bryllup på samme dag.[10]
I 2019 udgav B.T. en artikel om C21 og om hvor de hver var i dag, her afslørede Bregendal og Pepke at de to talte om en genforening sidste gang de to mødes[7]
2022–nu: Reunion
Efter en pause knap 16 år, blev C21 i 2022 genforenet i al hemmelighed, genforeningen blev første gang annonceret til befolkningen i efteråret 2023 i Aftenshowet på DR1. Her annoncerede duoen at arbejdede på deres første album i mere end 20 år. STAY POP pt. 1, blev udgivet 19. April 2024. Albummet peakede som #17 på hitlisten.
Til at promovere STAY POP pt. 1, blev de fem singler "Tricks", "Here's To Life", "One of Us Is Lonely", "Family" og "Quit The Show" udgivet. Her lykkedes det den anden single "Here's To Life" at indtage en placering på den danske iTunes Top 100 liste som nr. 63.
C21 forventes at tage på en solo C21 tourné i 2024. Enkelte collab-turnéer er blevet offentliggjort i selskab af de to andre boybands Blue og BoysLife, hvor sidstnævnte er en blanding af medlemmer fra Backstreet Boys og WestLife. Turnéen hedder Boyband Tour.
I 2024 spiller C21 en koncert i Forum i København med Backstreet Boys medlemmet Nick Carter.
I 2025, udkommer efterfølgeren STAY POP pt. 2.
Inspirator
I anledning af en Instagram Live session, på Søren Bregendals private profil i 2023. Blev Bregendal spurgt af en seer, om hvem C21 var inspireret af i deres unge dage. Hertil kunne Bregendal nævne den britiske sanger Gary Barlow, samt Barlows pop gruppe Take That.
Medlemmer
Nuværende medlemmer
- Søren Bregendal: 1st vocal, sangskrivning og piano (1998–2006; 2014 (one/off); 2022–)
- David Pepke: backing vokal og guitar (2000–2006; 2014 (one/off); 2022–)
Tidligere medlemmer
- Esben Duus: 2nd vocal, sangskrivning og guitar (1998–2005)
Diskografi
- C21 (2003)
- Listen (2004)
- STAY POP pt. 1 (2024)
Turnéer
Main line-up
- C21 Tour (2003–2004)
- 2005' Tour (2005)
- Boy Band Tour med Blue og Boyslife (2024)
Co-line-up
- Summer Tour hos Snurre Snup (2003)
- C21 Forum koncert med Nick Carter (2024)
Referencer
- ^ C21: Vi har skam røget hash. BT. Hentet 6/6-2019
- ^ danishcharts.com
- ^ C21 Listen Arkiveret 6. juni 2019 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 1/9-2014
- ^ Frodi Holm Knudsen (1. juni 2005). "C21 ved en skillevej". BT.
- ^ C21: KOLD LUFT. Se og Hør. Hentet 6/6-2019
- ^ Esben forlader C21 Arkiveret 3. september 2014 hos Wayback Machine. Musikhuzet. Hentet 1/9-2014
- ^ a b Husker du det danske boyband C21? - Her er de i dag. BT. Hentet 28/9-2023
- ^ David Pepke: Tuesday Session (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig) Arkiveret 6. juni 2019 hos Wayback Machine. diskant.dk. Hentet 6/6-2019
- ^ Dansk boyband-medlem løsriver sig Arkiveret 6. juni 2019 hos Wayback Machine. zoommagazine.dk. Hentet 6/6-2019
- ^ Søren Bregendal lytter stadig til C21 Arkiveret 1. december 2017 hos Wayback Machine. Metroxpress.