Spring til indhold

Abdul Aziz af Saudi-Arabien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Abdul Aziz af Saudi-Arabien
عبد العزيز بن عبد الرحمن آل سعود
Konge af Saudi-Arabien
Embedsperiode
23. september 1932 – 9. november 1953
ForegåendeIngen
Efterfulgt afSaud
Personlige detaljer
Født15. januar 1877, 3. januar 1877
Riyadh, Saudi-Arabien
Død9. november 1953
Ta'if, Saudi-Arabien
DødsårsagHjerteanfald
GravstedAl Oud gravsted
Fulde navnAbdulaziz bin Abdul Rahman Al Saud
ÆgtefællerFahda bint Asi Al Shuraim
Baraka Al Asiri
Hassa bint Ahmed Al Sudairi
Haya bint Sa'ad Al Sudairi
Sharifa bint Saqr Al Fajri (1894)
Wadhah Bint Muhammad
Sarah bint Abdullah bin Faisal
Tarfah bint Abdullah Al Sheikh
Lulua bint Salih Al Dakhil
Al Jawhara bint Musaed Al Jiluwi
Munaiyir Umm Talal
BørnNouf bint Abdulaziz Al Saud,
Thamir bin Abdulaziz Al Saud,
Hamoud bin Abdulaziz Al Saud,
Abdul Muhsin bin Abdulaziz Al Saud,
Majid bin Abdulaziz Al Saud,
Musa'id bin Abdulaziz Al Saud,
Mishari bin Abdulaziz Al Saud,
Mutaib bin Abdulaziz Al Saud,
Fahd af Saudi-Arabien,
Muhammad bin Abdulaziz Al Saud,
Turki bin Abdul-Aziz Al Saud,
Khalid af Saudi-Arabien,
Faisal af Saudi-Arabien,
Saud af Saudi-Arabien,
Turki bin Abdulaziz Al Saud,
Nura bint Abdulaziz Al Saud,
Munira bint Abdulaziz Al Saud,
Anud bint Abdulaziz Al Saud,
Mishaal bin Abdulaziz Al Saud,
Abdul-Rahman bin Abdul-Aziz Al Saud,
Sattam bin Abdul-Aziz Al Saud,
Sultan bin Abdul Aziz Al Saud,
Nayef bin Abdul-Aziz Al Saud,
Salman af Saudi-Arabien,
Ahmed bin Abdulaziz Al Saud,
Abdul Majeed bin Abdulaziz Al Saud,
Hazloul bin Abdulaziz Al Saud,
Badr bin Abdulaziz Al Saud,
Fawwaz bin Abdulaziz Al Saud,
Mashhur bin Abdulaziz Al Saud,
Abdul Ilah bin Abdulaziz Al Saud,
Al-Bandari bint Abdul-Aziz Al Saud,
Al Jawhara bint Abdulaziz Al Saud,
Bandar bin Abdulaziz Al Saud,
Haya bint Abdulaziz Al Saud,
Abdullah af Saudi-Arabien,
Luluwah bint Abdul-Aziz Al Saud,
Latifa bint Abdulaziz Al Saud,
Mamdouh bin Abdulaziz Al Saud,
Mansour bin Abdulaziz Al Saud,
Nasser bin Abdulaziz Al Saud,
Nawwaf bin Abdulaziz Al Saud,
Talal bin Abdulaziz Al Saud,
Saad bin Abdulaziz Al Saud,
Seeta bint Abdulaziz Al Saud,
Sultana bint Abdul-Aziz Al Saud,
Muqrin bin Abdul-Aziz Al Saud Rediger på Wikidata
MorSarah Al Sudairi
FarAbdul Rahman bin Faisal
Søskendeخالد بن عبد الرحمن بن فيصل بن تركي آل سعود,
سعود بن عبد الرحمن بن فيصل آل سعود,
فهد بن عبد الرحمن بن فيصل آل سعود,
Faisal bin Abdul Rahman bin Faisal bin Turki Al Saud,
سعد الثاني بن عبد الرحمن بن فيصل آل سعود,
Abdullah bin Abdul-Rahman,
Sa'ad bin Abdul-Rahman,
Muhammad bin Abdul Rahman Al Saud,
Noura bint Abdul Rahman Al Saud,
Musaid bin Abdul Rahman Rediger på Wikidata
SlægtningeAhmed bin Mohammed Al-Sudairi (bedstefar) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMonark, statsmand, militærperson, politiker Rediger på Wikidata
Medlem afliste over regenter af Saudi Arabien (1902) Rediger på Wikidata
ReligionIslam
UdmærkelserKnight Commander of the Order of the Bath
*Militærfortjenstordenen
*Storkors af Den Nederlandske Løves Orden (1936)
*Legion of Merit Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Ibn Saud.

Abdul Aziz bin Abdul Rahman Al Saud (arabisk: عبد العزيز بن عبد الرحمن آل سعود; tr. ʿAbd al ʿAzīz bin ʿAbd ar Raḥman Āl Suʿūd), i Vesten ofte kaldt Ibn Saud (arabisk: ابن سعود; tr. Ibn Suʿūd), (født 15. januar 1876, død 9. november 1953) var Saudi-Arabiens grundlægger og første konge fra 1932 til 1953.

I 1926 blev Abdulaziz proklameret konge af Hijaz og i 1928 konge af Najd. Han forenede begge stater og blev udnævnt til monark af den forenede stat, Saudi Arabien, den 22. september 1932.

Han havde 45 sønner, deriblandt de senere konger af Saudi-Arabien Saud, Faisal, Khalid, Fahd, Abdullah og Salman.

Liv og gerning

[redigér | rediger kildetekst]

Ibn Saud tilhørte huset Saud, som havde været en af de ledende klaner i det indre af den Arabiske halvø siden midten af 1700-talet. Hans forfader Muhammed ibn Saud (død 1765) regnes som klanens første overhoved.

Ibn Sauds slægt var i 1891 blevet fordrevet fra sit tidligere område i Riyadh af dynastiet Raschid, som styrede emiratet Jabal Shammar i bjerglandet nordvest for Riyadh, og levede i eksil i Kuwait. Byen Riyadh generobredes i 1902 af Ibn Saud, og 1908 havde han stort set generobret sine forfædres områder. Han forsøgte at stimulere udviklingen i sit område og begyndte i 1912 at anlægge landbrugskolonier for beduinerne. Samtidigt udvidede han sit centralarabiske magtområde østover til at også omfatte en stor del af kysten ved Den Persiske Bugt.

Han valgte under 1. verdenskrig at stille sig på englændernes side, men besejredes i 1915 af emiren af Jabal Shammar som fik støtte fra osmannerne, og efter dette deltog han ikke yderligere i kamphandlingerne. Efter verdenskrigen udvidede Ibn Saud sit magtområde betydeligt. Han indtog den raschidiske emirs hovedstad Ha'il i 1921 og indlemmede emiratet Jabal Shammar i sit eget rige samt antog titlen sultan af Najd.

Allerede tidligere havde han befundet sig i krig med kong Husayn bin Ali af Hijaz. I 1924 udbrød en ny krig mellem dem, hvilken endte med Husseins fald. Efter den endelige erobring af Hiaz i 1925 blev han udset til konge af Hijaz det følgende år, og i 1927 antog han tillige titlen konge af Najd. Ibn Saud herskede nu over det meste af Den Arabiske Halvø, og i 1932 lod han sig udnævne til konge af den nydannede stat Saudi-Arabien, som var en sammenlægning af hans to indtil da særskilte kongeriger Hijaz og Najd (som begge dermed ophørte med at eksistere som kongeriger). Ibn Sauds militære kernetropper ved erobringen af Den Arabiske Halvø udgjordes af det religiøse wahhabitiske broderskab (ikhwan).

Under 2. verdenskrig nægtede han i 1941 at støtte den tyskinspirerede folkerejsning i Irak. Han afbrød de diplomatiske forbindelser med Italien i februar 1942 og erklærede i foråret 1945 Tyskland og Japan krig.[1]

Ibn Saud tog aktiv del i den panarabiske folkebevægelse og virkede for den arabiske verdens frigørelse og for dens politiske samordning. Han protesterede i november 1943 mod den franske aktion i Irak og anerkendte i november 1944 Syriens selvstændighed. Sammen med Egypten, Irak, Syrien og Libanon oprettedes i marts 1945 et "arabisk forbund".[1]

Sønner af Ibn Saud, som har regeret Saudi-Arabien:

  1. ^ a b Gunnar Carlquist (red.) (1947). Svensk uppslagsbok. Malmö: Förlagshuset Norden AB, band 1 s. 38-39.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]