Čakovec
| Čakovec Csáktornya (ungarsk) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Kroatien | ||||
| Distrikt | Međimurje | ||||
| Postnr. | 40000  | ||||
| Telefonkode | 040 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | ČK | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 27.122 (2021) | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | Centraleuropæisk tid | ||||
| Højde m.o.h. | 164 m | ||||
| Hjemmeside | www.cakovec.hr | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Čakovec Čakovecs beliggenhed i Kroatien 46°23′00″N 16°26′00″Ø / 46.3833°N 16.4333°Ø | |||||
Čakovec (kroatisk udtale: [tʃâkoʋets]; ungarsk: Csáktornya; latin: Aquama; tysk: Tschakathurn) er en by i det nordlige Kroatien med 27.122 (2021) indbyggere.
Čakovec er beliggende ca. 90 kilometer nord for Kroatiens hovedstad Zagreb. Den er både hovedby og den største by i Međimurje distrikt, det nordligste, mindste og tættest befolkede distrikt i Kroatien.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Ifølge geografen Strabos rapporter i det 1. århundrede var byen Čakovec stedet for Aquama (våd by) i romertiden og på det tidspunkt et marskland, en militærpost og en legionærlejr.
Navnet Čakovec (ungarsk: Csáktornya, tysk: Csakathurn eller Tschakathurn) kommer fra fornavnet på ispánen Csák Hahót. I begyndelsen af det 13. århundrede opførte han den træbefæstning, som senere fik navnet Csáks tårn (kroatisk: Čakov toranj). Det blev nævnt for første gang i 1328, og stedet dukkede op i de officielle bøger i 1333. Fra 1350 til 1397 var den i Huset Laczkfys besiddelse, fra 1405 til 1461 i Greverne af Celjes og fra 1473 til 1540 i Huset Ernušts besiddelse. Byen såvel som Međimurje distrikt var en del af det tidligere Varaždin distrikt[1] indtil 1720.[2][3] Da grev Johann Michael von Althan blev ejer af Međimurje i 1719, blev Čakovec og hele regionen allerede året efter løsrevet fra Kroatien og inkluderet i det tidligere Zala distrikt,[4] dvs. ind i hovedparten af Habsburg Kongeriget Ungarn. Byen var en del af Ungarn indtil 1918, hvor den blev føjet til Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere.
Befolkning
[redigér | rediger kildetekst]Čakovecs administrative område omfatter følgende bosættelser:
- Čakovec, befolkning 15.147
- Ivanovec, befolkning 2.093
- Krištanovec, befolkning 626
- Kuršanec, befolkning 1.584
- Mačkovec, befolkning 1.326
- Mihovljan, befolkning 1.380
- Novo Selo na Dravi, befolkning 634
- Novo Selo Rok, befolkning 1.441
- Savska Ves, befolkning 1.217
- Slemenice, befolkning 244
- Šandorovec, befolkning 335
- Totovec, befolkning 534
- Žiškovec, befolkning 543
De tilstødende landsbyer Belica, Nedelišće, Pribislavec, Strahoninec og Šenkovec er sæder for separate kommuner, selvom de alle ligger inden for 5 km af byens centrum.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Čakovec". Croatian Encyclopedia of the Miroslav Krleža Lexicographical Institute, Zagreb. Hentet 10. juni 2023.
- ^ "Međimurje". Croatian Encyclopedia of the Miroslav Krleža Lexicographical Institute, Zagreb. Hentet 10. juni 2023.
- ^ "Kronologi over Međimurje fra det 13. til slutningen af det 19. århundrede". Kroatisk historisk portal - Elektronisk tidsskrift for historie og beslægtede videnskaber, Zagreb. Arkiveret fra originalen 17. juli 2020. Hentet 10. juni 2023.
- ^ "Međimurje - historie, identitet og migration". HRČAK - Portal of Croatian scientific and professional journals, Zagreb. Hentet 10. juni 2023.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |