Spring til indhold

Jacques Ibert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. nov. 2022, 18:39 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Jacques Ibert
Personlig information
FødtJacques François Antoine Marie Ibert Rediger på Wikidata
15. august 1890 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død5. februar 1962 (71 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedCimetière de Passy Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedConservatoire de Paris Rediger på Wikidata
Elev afNadia Boulanger, Paul Vidal, Émile Pessard, André Gedalge Rediger på Wikidata
Medlem afAcadémie des beaux-arts (1956-1962) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmmusikkomponist, musikolog, dirigent, komponist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRéunion des théâtres lyriques nationaux (1955-1956) Rediger på Wikidata
Kendte værkerAngélique, Havnestæder Rediger på Wikidata
GenreOpera Rediger på Wikidata
BevægelseKlassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Æreslegionen,
Prix de Rome (1919) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Jacques Iberts hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Jacques Ibert

Jacques François Antoine Ibert (født 15. august 1890, død 5. februar 1962 i Paris) var en fransk komponist.

Fem stykker for trio, 2. sats (andantino)

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Ibert var elev af Paul Vidal på konservatoriet i Paris. Han vandt en Prix de Rome i 1919 for sin kantate, Le poète et la fée. Fra 1937 var han direktør for det franske akademi i Rom og fra 1955 til 1957 var han chef for Opéra-Comique i Paris.

Iberts musik er ret "let", ofte vittigt og fantasifuldt orkestreret med gode melodier. Selvom han ikke tilhørte gruppen, Les Six, er hans musik i nogen grad i samme stil som dennes. Hans bedst kendte værk er nok orkesterværket Divertissement (1930), som er baseret på den musik, han skrev til Eugène Labiches skuespil, Un chapeau de paille d'Italie (En italiensk ståhat). I løbet af værket er der komiske citater fra mange værker, herunder Mendelssohns Bryllupsmarch. Blandt Iberts andre værker kan Havnestæder (Escales) (1924) for orkester, 2 symfonier, et symfonisk digt, La Ballade de la geôle de Reading efter Oscar Wildes digt (omarbejdet og opført som ballet i 1947), hans koncert for fløjte og en Concertino da Camera for saxofon og Le petit âne blanc for klaver nævnes. Han skrev en række operaer og en operette, Les Petites Cardinaux, nogle sammen med Arthur Honegger. Han skabte også filmmusik, blandt andet til Orson Welles' version af Macbeth (1948).

Orkesterværker

[redigér | rediger kildetekst]
  • "Marine Symfoni" (nr. 1) (1931) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 "Bostoniana" (en sats -ufuldendt) (1955-1961) - for orkester
  • "Symfonisk suite" (1930) - for orkester
  • "Escales" (Havnestæder) (1924) - for orkester
  • Divertissement (Underholdning) (1930) - for orkester
  • "Bacchanal" (1956) - for orkester
  • Persée et Andromède (1929)
  • Angélique (1927)
  • Le Roi d'Yvetot (1930)
  • Gonzague (1931)
  • L'Aiglon (1. og 5. akt, resten af Arthur Honegger, 1937)
  • Les Petites Cardinal (operette med Arthur Honegger, 1938)
  • Barbe-bleue, (1943)
  • Invitation to the Dance (1956)
  • Macbeth (1948)
  • Panique (1946)
  • Feu Mathias Pascal (1937)
  • Golgotha (1935)
  • Maternite (1934)
  • Les Cinq Gentlemen Maudits (1933)
  • Don Quixote (1933)
  • Un Chapeau de Paille d'Italie (1927)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]