Kyros den Store: Forskelle mellem versioner

Kyros den Store
Kyros den Store
Konge af Persien, Konge af Āryāvarta, Konge af Anshan, Konge af Media, Konge af Babylon, Konge af Sumer og Akkad, Kongen af de fire hjørner af verden af Persien
Regerede	559 f.Kr. - 530 f.kr. (30 år)
Forgænger	Kambyses 1.
Efterfølger	Kambyses 2.
Ægtefælle	Kassandane
Børn	Kambyses 2.
Hus	Achaemenid
Far	Kambyses 1.
Mor	Mandane af Medien
Født	600 f.Kr.; Anshan, Persis, Iran
Død	December 530 f.Kr.;
Hvilested	Persepolis;
Beskæftigelse	Konge
Religion	Zoroastrianisme
	v; d; r;

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 19. jun. 2024, 18:17

"Kyros" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Kyros, se Kyros (flertydig).

Kyros 2. (ca. 576 f.Kr. – juli 529 f.Kr.) kaldes også Kyros den Store. Kyros 2. var grundlægger af Persien og det akamenidiske dynasti i 557 f.Kr.

Navnet "Kyros" (en bogstavelig oversættelse til det latinske alfabet fra græsk Κύρος er en græsk version af det persiske Koroush eller Khorvash, som betyder "Prestige"). På persisk betyder khour "sol", mens vash er et tillæg, som betyder lighed. Kyros bliver i Det gamle testamente omtalt som en messias. Ingen ved, om han og Zarathustra var samtidige, men han regnes som den første zoroastriske hersker.

Kyros regerede først som medisk lydkonge i "Parsua", men underlagde sig Medien i 557 f.Kr. og kaldte sit nye rige "Persien".

Erobringer

Kyros 2. formåede at ekspandere riget i et utroligt omfang. Han gjorde først oprør mod mederne, overtog deres rige i Persien og Assyrien og besejrede dernæst kong Krøsus af Lydien, der slog de første mønter af sølv og guld. Til sidst fik Kyros kontrol over det babylonske rige og Middelhavets østkyst. Hans efterfølgere, akameniderne, sad med magten fra Libyen til Indien mod syd og mod nord fra Bulgarien til Aralsøen.

Den samtidige græker Platon, der ellers var perserfjendsk, mente, at Kyros' samfund var et "mønster på et monarki". Ved indtoget i Babylon søgte Kyros at fremstille sig som en befrier, hverken en erobrer eller undertrykker. På en lercylinder fik han skrevet: "Da jeg rykkede ind i Babylon som en ven, etablerede jeg regeringssæder i herskerens palads under sejrsjubel og fryd. Den store herre Marduk bevægede Babylons ædelmodige indbyggere til at holde af mig...Jeg tillod ingen at terrorisere folket... Jeg frigjorde alle slaver. Jeg udbedrede deres forfaldne boliger og satte dermed en stopper for deres elendighed og trældom." Kyros gav ikke folket frihed i vor betydning af ordet; han herskede enevældigt. Men han respekterede sine babylonske undersåtters skikke og religion.^[4]

I Bibelen

Jøderne, som Kyros satte fri fra deres babylonske fangenskab og lod vende tilbage til Jerusalem for at genrejse templet dér, påstod, at Gud kaldte Kyros "messias" (mashyach – på græsk christos, Kristus). I Esajas' Bog omtales Kyros: "Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket: Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; bronzedøre knuser jeg, jernslåer hugger jeg over." (Es 45,1-2)

Henvisninger

^ for Āryāvarta: Vesta Sarkhosh Curtis, Sarah Stewart (2005). Birth of the Persian Empire. I.B.Tauris. ISBN 978-1-84511-062-8.
^ Thomas J. Hopkins (1971). The Hindu religious tradition. Dickenson Pub. Co. s. 52. ISBN 978-0-8221-0022-5.
^ Ghasemi, Shapour. "The Cyrus the Great Cylinder". Iran Chamber Society. Hentet 2009-02-22.
^ Terry Jones: Barbarene (s. 183-4), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, ISBN 978-82-92605-35-6

Eksterne henvisninger

Kyros den store Arkiveret 11. marts 2016 hos Wayback Machine Artikel af Ashk Dahlén, Medusa, Stockholm, nr. 1, 2011

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kyros den Store

Spire

Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] r Āryāvarta: Vesta Sarkhosh Curtis, Sarah Stewart (2005). Birth of the Persian Empire. I.B.Tauris. ISBN 978-1-84511-062-8.

[2] Thomas J. Hopkins (1971). The Hindu religious tradition. Dickenson Pub. Co. s. 52. ISBN 978-0-8221-0022-5.

[tctgc-3] Ghasemi, Shapour. "The Cyrus the Great Cylinder". Iran Chamber Society. Hentet 2009-02-22.

[4] Terry Jones: Barbarene (s. 183-4), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, ISBN 978-82-92605-35-6

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Infoboks monark2
 |navn = Kyros den Store
+|billede =Illustrerad Verldshistoria band I Ill 058.jpg
-|valgsprog =
-|billede =SculptureofCyrusTheGreat.jpg
 |billedtekst =
 |titel = Konge af [[Achaemenidiske dynasti|Persien]], Konge af Āryāvarta,<ref>for Āryāvarta: {{cite book|title=Birth of the Persian Empire|author=Vesta Sarkhosh Curtis, Sarah Stewart|publisher=I.B.Tauris|year=2005|url=http://books.google.com/?id=a0IF9IdkdYEC&dq=Persian+Achaemenid+empire|isbn=978-1-84511-062-8}}</ref><ref>{{cite book|title=The Hindu religious tradition|author=Thomas J. Hopkins|publisher=Dickenson Pub. Co|year=1971|page=52|url=http://books.google.com/?id=am3XAAAAMAAJ&q=Aryavarta+Cyrus+the+Great&dq=Aryavarta+Cyrus+the+Great|isbn=978-0-8221-0022-5}}</ref> Konge af Anshan, Konge af [[Mederne|Media]], Konge af Babylon, Konge af [[Sumer]] og Akkad, Kongen af de fire hjørner af verden<ref name="tctgc">{{cite web|url=http://www.iranchamber.com/history/cyrus/cyrus_charter.php|title=The Cyrus the Great Cylinder|last=Ghasemi|first=Shapour |publisher=Iran Chamber Society|accessdate=2009-02-22}}</ref>
@@ Linje 15: / Linje 14: @@
 |fulde navn =
 |hus = [[Achaemenidiske dynasti|Achaemenid]]
-|født =
-|fødested =
-|død =
-|gravsted =
 |valgsprog =
 |far = Kambyses 1.
@@ Linje 31: / Linje 26: @@
 |religion = [[Zarathustrianisme|Zoroastrianisme]]
 }}
+{{redirect|Kyros}}
-{{harflertydig4|'''Kyros''' henviser hertil. For alternative betydninger, se '''[[Kyros (flertydig)]]'''}}
 '''Kyros 2.''' (ca. 576 f.Kr. – juli 529 f.Kr.) kaldes også '''Kyros den Store'''. Kyros 2. var grundlægger af [[Persien]] og [[Akamenide dynastiet|det akamenidiske dynasti]] i 557 f.Kr.
-Navnet "Kyros" (en bogstavelig [[oversættelse]] til det latinske [[alfabet]] fra [[græsk]] ''Κύρος'') er en græsk [[version]] af det [[persisk]]e ''Koroush'' eller ''Khorvash'', som betyder "Prestige". På persisk betyder ''khour'' "sol", mens ''vash'' er et tillæg, som betyder lighed. Kyros bliver i [[Det gamle testamente]] omtalt som en [[messias]]. Ingen ved, om han og [[Zarathustra]] var samtidige, men han regnes som den første [[Zoroastrianisme|zoroastriske]] hersker.
+Navnet "Kyros" (en bogstavelig [[oversættelse]] til det latinske [[alfabet]] fra [[græsk]] ''Κύρος'' er en græsk [[version]] af det [[persisk]]e ''Koroush'' eller ''Khorvash'', som betyder "Prestige"). På persisk betyder ''khour'' "sol", mens ''vash'' er et tillæg, som betyder lighed. Kyros bliver i [[Det gamle testamente]] omtalt som en [[messias]]. Ingen ved, om han og [[Zarathustra]] var samtidige, men han regnes som den første [[Zoroastrianisme|zoroastriske]] hersker.
 Kyros regerede først som [[Mederne|medisk]] [[vasal|lydkonge]] i "Parsua", men underlagde sig [[Medien]] i 557 f.Kr. og kaldte sit nye rige "[[Persien]]".
 == Erobringer ==
-Kyros 2. formåede at ekspandere riget i et utroligt stort omfang. Han gjorde først oprør mod mederne, overtog deres rige i Persien og [[Assyrien]], og besejrede dernæst kong [[Krøsus]] af [[Lydien]], der slog de første [[mønt]]er af [[sølv]] og [[guld]]. Til sidst fik Kyros kontrol over det babylonske rige og [[Middelhavet]]s østkyst. Hans efterfølgere, akameniderne, sad med magten fra [[Libyen]] til [[Indien]] sydpå, og nordpå fra [[Bulgarien]] til [[Aralsøen]].
+Kyros 2. formåede at ekspandere riget i et utroligt omfang. Han gjorde først oprør mod mederne, overtog deres rige i Persien og [[Assyrien]] og besejrede dernæst kong [[Krøsus]] af [[Lydien]], der slog de første [[mønt]]er af [[sølv]] og [[guld]]. Til sidst fik Kyros kontrol over det babylonske rige og [[Middelhavet]]s østkyst. Hans efterfølgere, akameniderne, sad med magten fra [[Libyen]] til [[Indien]] mod syd og mod nord fra [[Bulgarien]] til [[Aralsøen]].
 [[Fil:Cyrus Cylinder front.jpg|thumb|right|[[Kyros-cylinderen]].]]
-Den datidige græker [[Platon]], der ellers var perserfjendsk, mente, at Kyros' samfund var et "mønster på et [[monarki]]". Ved indtoget i [[Babylon]] forsøgte Kyros da også at fremstille sig selv som en befrier, ikke en erobrer eller undertrykker. På en lercylinder fik han indridset: "''Da jeg rykkede ind i Babylon som en ven, etablerede jeg regeringssæder i herskerens palads under sejrsjubel og fryd. Den store herre [[Marduk]] bevægede Babylons ædelmodige indbyggere til at holde af mig...Jeg tillod ingen at terrorisere folket...Jeg frigjorde alle [[slaveri|slaver]]. Jeg udbedrede deres forfaldne boliger, og satte dermed en stopper for deres elendighed og trældom.''" Kyros gav ikke folket nogen frihed i vor betydning af ordet; han herskede enevældigt. Men han respekterede sine babylonske undersåtters skikke og [[religion]]. [[Jøder]]ne, som Kyros satte fri fra deres [[babylonske fangenskab]] og lod vende tilbage til [[Jerusalem]] for at genrejse [[Jerusalems tempel|tempelet]] dér, påstod, at Gud kaldte Kyros "messias" (''mashyach'' – på græsk ''christos'', vort [[Kristus]]). <ref>Terry Jones: Barbarene (s. 183-4), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, ISBN 978-82-92605-35-6</ref>
+Den samtidige græker [[Platon]], der ellers var perserfjendsk, mente, at Kyros' samfund var et "''mønster på et [[monarki]]''". Ved indtoget i [[Babylon]] søgte Kyros at fremstille sig som en befrier, hverken en erobrer eller undertrykker. På en lercylinder fik han skrevet: "''Da jeg rykkede ind i Babylon som en ven, etablerede jeg regeringssæder i herskerens palads under sejrsjubel og fryd. Den store herre [[Marduk]] bevægede Babylons ædelmodige indbyggere til at holde af mig...Jeg tillod ingen at [[Terrorisme|terrorisere]] folket... Jeg frigjorde alle [[slaveri|slaver]]. Jeg udbedrede deres forfaldne boliger og satte dermed en stopper for deres elendighed og [[Slaveri|trældom]].''" Kyros gav ikke folket frihed i vor betydning af ordet; han herskede enevældigt. Men han respekterede sine babylonske undersåtters skikke og [[religion]].<ref>Terry Jones: Barbarene (s. 183-4), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, {{ISBN|978-82-92605-35-6}}</ref>
+[[Fil:Tomb of Cyrus the Great.jpg|thumb|left|Kyros' gravmæle, som [[Alexander den Store]] besøgte, da han ødelagde [[Persepolis]].]]
+== I [[Bibelen]] ==
-I [[Esajas' Bog]], kapitel 45:1-2, omtales Kyros sådan: "''Dette er Herrens budskab til sin udvalgte tjener, kong Kyros, som han har udpeget til at erobre mange nationer. Gud vil give ham magt til at knuse selv de mægtigste konger – og Babylons porte skal ikke længere være lukket for ham, de skal åbnes på vid gab. Jeg vil selv gå foran dig, Kyros, jeg vil jævne bjerge med jorden, jeg vil smadre byportenes bronze- og jernstænger.''" <ref>[http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=23&nr=45 Esajas´ bog – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
+[[Jøder]]ne, som Kyros satte fri fra deres [[babylonske fangenskab]] og lod vende tilbage til [[Jerusalem]] for at genrejse [[Jerusalems tempel|templet]] dér, påstod, at Gud kaldte Kyros "[[messias]]" (''mashyach'' – på græsk ''christos'', [[Kristus]]). I [[Esajas' Bog]] omtales Kyros: "''Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket: Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; [[bronze]]døre knuser jeg, [[jern]]slåer hugger jeg over.''" (Es 45,1-2)
 == Henvisninger ==
@@ Linje 50: / Linje 47: @@
 == Eksterne henvisninger ==
-* [http://www.ashkdahlen.com/index.php?id=157 Kyros den store] Artikel af Ashk Dahlén, ''Medusa'', Stockholm, nr. 1, 2011
+* [http://www.ashkdahlen.com/index.php?id=157 Kyros den store] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160311132223/http://ashkdahlen.com/index.php?id=157 |date=11. marts 2016 }} Artikel af Ashk Dahlén, ''Medusa'', Stockholm, nr. 1, 2011
 {{Commonscat|Cyrus the Great}}
 {{-}}
@@ Linje 57: / Linje 53: @@
 {{FD|Ukendt|Ukendt}}
+{{Achæmenidiske konger}}
+{{autoritetsdata}}
 [[Kategori:Regenter]]
@@ Linje 62: / Linje 61: @@
 [[Kategori:Tjek fødsels- og dødsår]]
 [[Kategori:Persere]]
+[[Kategori:Irans Regenter]]
-{{Link FA|de}}
-{{Link FA|hr}}
-{{Link GA|fa}}
-{{Link FA|fa}}
-{{Achæmenidiske konger}}