Spring over hovedmenu

Opslag

Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder ansøgninger til 2. ansøgningsrunde 2024

Fonden indkalder ansøgninger til en ny ansøgningsrunde. Fonden ønsker at støtte forsknings- og udviklingsprojekter, som kan give ny viden om ét eller flere af disse temaer:

  • Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred
  • Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats
  • Implementering og udbredelse af interventioner og indsatser

Der kan søges om midler til forskning og udvikling inden for:

  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Ergonomisk arbejdsmiljø
  • Kemisk arbejdsmiljø

Læs opslaget her:

Opslag 2. runde 2024

Desuden indkalder fonden ansøgninger vedr. to arbejdsmedicinske udredninger.

Den ene om "sammenhængen mellem psykiske belastninger/stresspåvirkninger i arbejdsmiljøet og udvikling af hjerte-kar-sygdom"

Læs opslaget her: Udredning

In English: Call for a "Review of the correlation between exposure to mental stress/stress impacts in the working environment and the development of cardiovascular diseases"

Link: Review

Den anden udredning omhandler "sammenhængen mellem udsættelse for røg eller partikler i arbejdsmiljøet, herunder passiv rygning på arbejdet og udsættelse for ultrafine partikler, og udvikling af hjerte-kar-sygdom"

Læs opslaget her: Udredning

In English: Call for a "Review of the correlation between exposure to smoke or particles in the working environment, including passive smoking at work, and exposure to ultrafine particles, and the development of cardiovascular diseases"

Link: Review

Der er afsat i alt ca. 20 mio. kr. i forbindelse med opslagene.

Ansøgningsfristen er mandag den 2. september 2024 kl. 12:00

 

Ansøgningsvejledning til forskningsprojekterAnsøgningsvejledning til udviklingsprojekter

Mulighed for feedback på projektidéer til udviklingsprojekter

Ansøgere til udviklingsprojekter kan få en beskrevet projektidé vurderet og kommenteret forud for den endelige ansøgning. På baggrund af en kort beskrivelse kan man således i denne runde få feedback på sin projektidé, så man kan nå at søge til den næste ansøgningsrunde.

Læs mere her

Projektideer der fremsendes til fonden senest 1.april, kan forvente at modtage feedback senest 1. juni. Projektidéer der fremsendes til fonden senest 1. oktober, kan forvente at modtage feedback senest 1. december. Det betyder, at projektidéerne vil kunne indsendes som egentlige ansøgninger med henblik på næste ansøgningsrunde.

Fondens sekretariat forbeholder sig ret til at afvise projektideer, der ligger uden for fondens formål eller prioriterede temaer, samt projektidéer, der ikke er beskrevet tilstrækkeligt til at kunne vurderes eller som overskrider formaliakravene. De projektideer, som behandles af udvalget, vil modtage en skriftlig feedback, der har til formål at hjælpe ansøger på vej i retning af en bedre ansøgning. Feedbacken udformes om muligt som anbefalinger til hvilke opgaver, der bør udføres for at nå fra idé til ansøgning. Det bemærkes, at selv om man indarbejder feedbackens anbefalinger i den endelige ansøgning, er der ikke sikkerhed for en godkendt ansøgning.