Spurveuglen er en meget lille ugle, der optræder som en sjælden trækgæst i Danmark. Den er udbredt i især nåleskov i et bælte fra Skandinavien til Sibirien og enkelte steder i Europa.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Glaucidium passerinum
Som navnet antyder, bliver spurveuglen kun 15-19 cm lang; ikke meget større end en spurv. Den er kompakt bygget med en relativt lang hale; fjerdragten er på ryggen gråbrun med hvide prikker, bugen hvid med brune striber. Øjnene er gule.
Den lille ugle lever af bl.a. mus og småfugle og er normalt ikke aktiv om natten. Reden placeres i huller i træstammer. Spurveuglen ynglede for første gang i Danmark i 2023, hvor et par fik seks unger på vingerne i Gludsted Plantage i Midtjylland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.