Palæosibiriske sprog er en geografisk og historisk betinget samlebetegnelse for en række oprindelige sprog i Sibirien. De palæosibiriske sprog tilhører fire separate sprogætter, luoravetlisk med bl.a. de nærtbeslægtede sprog tjuktjisk og korjakisk, jenisejisk og jukagirisk med hhv. ket og odul samt isolatet nivkhisk. De palæosibiriske sprog, der i nutiden tales i ret isolerede områder, skønnes tidligere at have haft en væsentlig større geografisk udbredelse.
Alle palæosibiriske sprogætter er mht. både grammatik og ordforråd præget af langvarig kontakt med omgivende, ubeslægtede sprog; nivkhisk har således låneord fra ainu. Lydligt udviser de en række fællestræk, fx uvulære klusiler og vokalharmoni, mens de grammatisk er meget forskellige: Nivkhisk viser ligheder med japansk, mens jukagirisk ligesom de uralske sprog udtrykker negation ved anvendelse af et særligt verbum. Ket er et tonesprog og har som dansk undertiden vokalskifte ved bøjning. De luoravetliske sprog er karakteriseret ved polysyntetiske og ergative træk.
I nyere tid har russisk haft betydelig indflydelse på ordforrådet, og til alle palæosibiriske sprog blev der i Sovjetperioden udviklet skriftsprog baseret på det kyrilliske alfabet.
Oversigt over de fire palæosibiriske sprogætter i geografisk rækkefølge fra vest mod øst. Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sprogene, skønsmæssigt angivet. |
Jenisejiske sprog
Jukagiriske sprog
Nivkhisk
Luoravetliske sprog
|
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.