hushold

Som det ligger i betegnelsen, er gøremål i forbindelse med huset (fælles bolig), husholdsarbejde (fælles måltider) og at holde hus med resurser (fælles økonomi) definerende for husholdet. Husholdets medlemmer kan være familie og slægtninge i flere generationer, men kan også inkludere fx tjenestefolk, logerende og plejebørn. Husholdenes størrelse og sammensætning ændres over tid, beroende på forholdet mellem resurser, intern arbejdsdeling efter alder og køn samt familiecyklus.

Hushold er ikke en universel kategori, men varierer fra samfund til samfund. De kan udgøre en central økonomisk og politisk enhed i nogle samfund og have mere begrænsede opgaver i andre. Forskere inden for kultur- og samfundsvidenskaberne har klassificeret, rekonstrueret og sammenlignet husholdsstrukturer, fx i tid (historikere) og rum (antropologer). Der er ikke påvist nogen entydig sammenhæng mellem husholdenes størrelse/sammensætning og deres funktion eller mellem husholdstype og samfundsmæssig arbejdsdeling.

Antagelsen af husholdenes vigende betydning i vestlige, industrialiserede samfund har således vist sig ikke at være holdbar. Tværtimod har anvendelsen af husholdsbegrebet været med til at analysere og genopdage husholdenes mangesidige, ulønnede funktioner af stor betydning for den samfundsmæssige produktion. Fordelingen af resurser som tid, arbejdskraft, penge og kundskaber er forskelligartet afhængigt af den sociale struktur og kulturelle mønstre; fx kan børn opfattes både som en uproduktiv belastning og som en væsentlig resurse for husholdets fremtid.

Et husholds indkomst består af indtægter fra erhvervsvirksomhed, lønindkomster eller andre ydelser og skal bl.a. dække udgifter til mad, tøj, bolig, lys og varme samt udgifter som fx vask, rengøring, skat og transport. Husholdningsarbejdet omfatter madlavning, rengøring, børnepasning, beklædning, økonomistyring og tilfredstillelse af familiens sociale og kulturelle behov.