Død er fravær af liv. Død bestemmes således ved sit komplementære begreb, liv. Død anvendes om det, der ikke længere er levende (en død organisme), og om det, der aldrig har været levende (en død ting).
I almindelighed er der ikke tvivl om, hvornår der er liv, og hvornår der er død, men biologisk set er der ikke en skarp grænse mellem død og liv; overgangen fra dødt til levende er et kontinuum. Det er heller ikke muligt at skelne mellem grundlæggende kemiske processer i levende organismer og i den døde verden. Man ved ikke, hvad liv er, men man kan pege på, at en levende organisme består af et ikke-levende materiale organiseret på en sådan måde, at den kan optage energi fra omgivelserne til at opretholde sit eget system. Virus danner en mellemting mellem levende og livløst materiale, idet virus er cellesnyltere, der ikke har noget stofskifte eller nogen formering uden for værtscellen. Mens liv er kendetegnet ved en eller flere funktioner såsom bevægelse, formering, vækst og stofskifte, er død kendetegnet ved fravær af disse livsfunktioner eller livsytringer, enten fordi de aldrig har været, eller fordi de er permanent ophørt.
Defineres døden som en irreversibel standsning af livsfunktionerne eller som en ligevægtstilstand, som livsprocesserne bevæger sig henimod, kan nogle organismer i en vis forstand betragtes som udødelige. Det gælder bakterier og amøber, men også nogle flercellede organismer som planter og søanemoner, der formerer sig ved ukønnet formering. Når de har taget næring til sig og har nået en vis størrelse, deler de sig eller knopskyder. Arvematerialet i hver af fx to amøber dannet ved deling er præcis det samme. Disse organismer gennemgår ikke en aldring hen imod et ophør af livsfunktioner, for når en vis tid er gået, og de rette betingelser er til stede, sker der en nydannelse ved deling — der efterlades ikke noget "lig". Selvom bakterier o.l. kan gå til grunde, er døden, hvor et enkeltindivid med sit særlige arvemateriale pga. aldring ophører med at leve, knyttet til den kønnede formering. Et individ har et afrundet livsløb; det dannes fra forældreindivider og kan vokse, modnes, forplante sig, ældes og dø. Med døden mister det unikke individ sin eksistens.
Livet er en forudsætning for døden, alene fordi der ikke var mening i at tale om død, hvis der ikke var liv. Men biologisk set bærer livet også døden i sig. Menneskeceller bliver ikke ved med at dele sig. Nogle specialiserede celler, fx nerve- og muskelceller, dannes i et vist antal i fosterlivet og kan ikke dele sig hos det udvoksede individ, og andre celler mister efterhånden evnen. Normale celler fra dyr eller mennesker kan dyrkes i laboratoriet, men kan kun dele sig et vist antal gange, og celler fra en ældre organisme deler sig langsommere end celler fra en ung. Kræftceller ser ud til at have mistet denne indbyggede begrænsning og kan på samme måde som bakterier dele sig ubegrænset under de rette næringsbetingelser. Selv uden cellernes indbyggede livsbegrænsning ville organismen formentlig gradvis nedbrydes pga. fysiske påvirkninger fra omgivelserne, bl.a. den radioaktive baggrundsstråling (se aldring).
Omvendt er døden også en forudsætning for livet. Liv opretholdes, fordi andet liv ophører. Levende organismer indgår i et biologisk kredsløb og tager næring og energi fra andet liv. Kun grønne planter danner liv fra jorden, vandet og solenergi, men de næringsstoffer, de optager, stammer også fra andre organismer. Inden for den enkelte organisme kan nogle celler kun udvikles og bevare deres funktioner, fordi andre celler dør. De hvide blodceller går fx til grunde under bekæmpelse af betændelsesprocesser. Fandtes døden ikke, ville de hurtigst avlende organismer overtage Jorden. Hvis fx bakterier ikke gik til grunde, ville jordkloden i løbet af få dage være dækket af et metertykt bakterielag pga. bakteriers hurtige vækst og deling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.