blokbog

En blokbog er en bog trykt som bloktryk, dvs. med træstokke (blokke), hvori hele bogsiden er udskåret, tekst såvel som billeder.

Blokbøger kendes i Orienten fra 800-tallet, hvor de brugtes til op i 1800-tallet. De fleste europæiske blokbøger er udført i Nederlandene og Tyskland i 1400-tallet, de tidligste i årene 1440-1450 og kun ganske få efter 1500, men blokbøger er vanskelige at datere og stedfæste pga. deres forankring i en fælleseuropæisk tradition. De er oftest belærende, religiøse eller verdslige bøger med en overvægt af billeder, beregnet for et ulærd publikum. De bedst kendte eksempler er Biblia pauperum, Apokalypsen og Ars moriendi, alle fra ca. 1450.

Blokbøgernes billedsprog udsprang af middelalderens illuminerede håndskrifter (se bogmaleri), og de kan i højere grad ses som en udløber af træsnittet end som en forløber for bogtrykket. Med opfindelsen af løse typer blev bloktryk udkonkurreret til bogfremstilling og anvendtes efter ca. 1500 fortrinsvis til tryk af fx spillekort.