Visa, internationalt betalingskort, der har sin oprindelse i det californiske BankAmericard (introduceret i slutningen af 1950'erne); navnet Visa blev indført i 1976.

Kortet og de tilhørende elektroniske pengeoverførsler administreres af selskabet Visa International, som ejes af over 14.700 finansinstitutioner verden over.

Visa er det mest udbredte betalingskort på verdensplan; der er udstedt over 2,1 mia. kort, som kan anvendes verden over. I Danmark er der 3,7 mio. Visa/Dankort (2012).

Se også Dankort. Website for NETS, der bl.a. har ansvaret for Visa-kortet i Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig