Rubén Darío var en nicaraguansk forfatter, hvis navn er uløseligt forbundet med modernismen i spansksproget litteratur. Digtsamlingen Azul (1888, Blå) placerede ham som indvarsler af en ny epoke, der brød med trivialiteten i samtidens digtning.
Han var kosmopolitisk orienteret, og bl.a. på sine rejser i Europa stiftede han bekendtskab med den franske symbolisme, der blev en væsentlig inspiration. Daríos poesi er karakteriseret ved den sensualistiske dyrkelse af eksotiske og aparte temaer, billedsprogets overdådighed og det klanglige raffinement. Dermed distancerede han sig radikalt fra idéen om litteratur som realistisk registrering og hævdede poesien som selvgyldigt æstetisk projekt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.