Rajiv Gandhi var en indisk politiker, premierminister 1984-1989. Rajiv Gandhi blev leder af Kongrespartiet og premierminister efter mordet på hans mor, Indira Gandhi.
Rajiv Gandhi var oprindelig pilot i Air India og blev kun modstræbende aktiv i politik. Han blev i 1968 gift med Sonia Gandhi. Kort efter hans mors død i 1984 vandt Rajiv Gandhi en massiv valgsejr, men efter en lovende begyndelse løb han ind i indenrigspolitiske problemer samt anklager for korruption og tabte valget i 1989.
Efter en kortere periode i opposition blev Rajiv Gandhi myrdet i 1991 under en valgturné af tamilske terrorister fra Sri Lanka. Han er far til Priyanka Gandhi Vedra, født 1972, og Rahul Gandhi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.