Margaret Thatcher var en britisk konservativ politiker, der var premierminister i Storbritannien fra 1979 til 1990.
Margaret Thatcher
Faktaboks
Margaret Thatcher
Margaret Hilda Thatcher;
født Margaret Hilda Roberts
- Født
- 13. oktober 1925
- Død
- 8. april 2013
Margaret Thatcher viser i 1976 sine tilhørere, hvordan Labourregeringen kommer til at skylde et pund væk til udlandet for hver fem pund, befolkningen forbruger. Thatcher henviste ofte til almindelig husholdningsøkonomi, når hun forklarede, hvorledes statens finanser burde styres.
Uddannelse og tidlig politisk karriere
Margaret Roberts voksede op i Grantham, Lincolnshire. Hun blev i 1950 uddannet som kemiker ved Oxford University, hvor hun også var engageret i konservativ studenterpolitik. I 1951 giftede hun sig med Denis Thatcher (1915-2003) og læste derefter til barrister på aftenskole. Hun blev valgt til Underhuset for Finchley-kredsen i London i 1959.
Som undervisningsminister i Edward Heaths regering fra 1970 til 1974 afskaffede hun den gratis skolemælk og fik øgenavnet "Thatcher the Milk-Snatcher". I 1975 stillede hun op til valget til konservativ leder mod Heath, som havde tabt to valg til Labour. Hun vandt og anlagde en kurs i overensstemmelse med tidens nyliberalistiske strømninger i den vestlige verden og lovede at sætte individet og markedskræfterne i centrum for at få bugt med Storbritanniens økonomiske problemer. Efter den konservative valgsejr i 1979 blev hun, som den første kvinde i britisk historie, premierminister.
Margaret Thatcher som premierminister
Som regeringsleder viste hun stor målbevidsthed. Hun imødegik den argentinske invasion af Falklandsøerne i 1982 med våbenmagt, og hendes satsning førte til en forudsigelig britisk militær sejr. På hjemmefronten var minearbejderstrejkens sammenbrud i 1985 et afgørende gennembrud i kampen mod fagbevægelsen. Hendes politik gav konservative valgsejre i 1983 og 1987. I årene 1989-1990 mistede hun imidlertid taget i parti og befolkning. Ledende ministerkolleger anså hendes anti-EU-holdning og manglende vilje til at lytte til andre for en belastning. I november 1990 følte hun sig tvunget til at træde tilbage og overlod lederskabet til John Major.
Privatiseringer, reformer og en beskåret fagbevægelse
Margaret Thatcher var en kontroversiel regeringsleder, som stod i spidsen for store samfundsændringer i Storbritannien. Fagbevægelsen fik beskåret sin magt, privatiseringer flyttede opgaver fra det offentlige til det private, og reformer af skatte-, erhvervs-, social- og uddannelseslovgivningen sigtede mod at hjælpe iværksættere og øge individuel ansvarlighed. Hendes kritikere hævdede, at hun havde skabt et mere ulige og splittet samfund; hendes tilhængere mente, at reformerne havde genskabt britisk konkurrenceevne i den internationale økonomi.
Udenrigspolitik
Margaret Thatcher. "Jernladyen" og Præsident Reagan til NATO-møde i 1988.
Udadtil vedligeholdt hun de atlantiske bånd i tæt samarbejde med USA's præsident, Ronald Reagan, mens hun var åbenlyst skeptisk over for yderligere politisk integration i EU. Selvom hun aldrig anbefalede britisk udmeldelse af EU, er hun i eftertiden, ikke mindst i valgkampen frem mod folkeafstemninger om fortsat britisk EU-medlemskab i 2016, blevet skamløst udnyttet af fremtrædende leave-fortalere. Hun nåede at spille en aktiv rolle i den proces, der førte til afblæsningen af den kolde krig i 1990, men var i begyndelsen skeptisk over for den tyske genforening.
Margaret Thatchers betydning
Margaret Thatcher forfulgte sine idealer med så stor konsekvens, at hun gav navn til en britisk udgave af nyliberalismen, thatcherismen. Med Margaret Thatcher ved roret lagde Storbritannien sig politisk og økonomisk på en atlantisk snarere end en kontinentaleuropæisk kurs. Skiftet til fordel for det private erhvervsliv, især servicesektoren, blev fastholdt i 1990'erne, ligesom hendes personlige lederstil aflivede forestillingen om, at britisk politik nødvendigvis må være mandsdomineret. Hun blev adlet i 1992 som baronesse Thatcher af Kesteven og sad i Overhuset til sin død. Hun udgav selvbiografierne The Downing Street Years (1993) og The Path to Power (1995).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.