Herbert Louis Samuel, 6.11.1870-5.2.1963, britisk politiker. Samuel var liberalt medlem af Underhuset 1902-16 og 1929-35 og havde forskellige ministerposter 1905-16; han trådte tilbage som indenrigsminister, da Lloyd George overtog regeringsledelsen efter Herbert H. Asquith. 1920-25 var han højkommissær i Palæstina. Pga. Lloyd Georges sygdom fungerede Samuel som partileder under regeringskrisen i 1931, og han var 1931-32 indenrigsminister i Ramsay MacDonalds samlingsregering. Han blev adlet i 1937 og var leder af Liberal Party i Overhuset 1944-55.
Herbert Louis Samuel
Faktaboks
Herbert Louis Samuel
- Født
- 6. november 1870
- Død
- 5. februar 1963
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.