Erik den Rødes Saga er en islandsk saga skrevet i 1200-tallet. Den handler om de delvist historiske begivenheder omkring Erik og hans søn Leif den Lykkelige, der når helt til Vinland (Amerika) på sin opdagelsesrejse.
Sagaen rummer en udførlig skildring af vølven Thorbjørgs shamanistiske pragtudstyr under en sejd i nybyggermiljøet i Grønland. Formålet med den religiøse handling er at vende en truende mangel på fisk i havet til en overflod. Nybyggerkolonien er ganske vist kristen, men i nødens stund genoptager man hedensk skik. Skildringen er led i en romankonstruktion, og der er meget delte meninger om kildeværdien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.