Edward Lear, 1812-1888, britisk maler og forfatter. Lears tidligste arbejder er illustrationer til zoologiske bøger. På sine mange rejser i Sydeuropa og Nærorienten udførte han tegninger og akvareller af byer og landskaber, og hans tekniske mesterskab førte til en ansættelse som tegnelærer for dronning Victoria i 1845. Han har udgivet en række rejsebøger foruden mange samlinger af nonsensdigte, indledt med A Book of Nonsense i 1846.
Edward Lear
Faktaboks
Edward Lear
- Født
- 1812
- Død
- 1888
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.