Edi Rama, albansk kunstner og politiker.
Som skarp kritiker af såvel det tidligere Hoxha-styre som Sali Berishas styre i 1990'erne opholdt Rama sig i lange perioder i Paris, inden han vendte tilbage til Albanien og var kultur- og sportsminister 1998-2000. Efter at Rama i 2000 blev valgt som borgmester i Tirana, igangsatte han sat en omfattende forskønnelse af den albanske hovedstad, bl.a. gennem facademaling og omfattende nedrivning af illegalt opførte bygninger. Efter genvalg som borgmester i 2003 meldte han sig ind i Socialistpartiet og blev oktober 2005 valgt som partiets formand efter Fatos Nano.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.