Ed er en svensk by, der er beliggende ved sydenden af søen Stora Le og med station på jernbanen Göteborg-Oslo. Den har 3000 indbyggere (2020).
Faktaboks
- Etymologi
-
Stednavnet kendes fra 1305 som første del af Eðzsokn, dvs. 'Eds sogn'. Der er tale om ordet ed, hvis grundbetydning er 'gang', og som har været brugt om passager mellem vanddrag. Navnet sigter sandsynligvis til landtungen mellem Stora Le og Lilla Le, hvor byens centrum ligger.
- Også kendt som
-
Dals-Ed
Området har flere naturreservater, bl.a. Skansen midt i byen og et 11.000 år gammelt israndsdelta. Byen har endvidere bondemuseum og mindelser om Karl 12.s felttog mod Fredriksten fæstning ved Halden i Norge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.