Correggio

Correggio var en italiensk maler. Correggio indtager en særstilling i italiensk malerkunst. Han tilhørte ingen af de ledende skoler i højrenæssancen, men forstod at assimilere indtryk af bl.a. Leonardo da Vinci, romersk og venetiansk maleri i en original udtryksform.

Correggio viste særlige evner for at male illusionistisk, for at skabe usædvanlige lysvirkninger og for at blande sfumato med en atmosfærebetonende farveholdning, der gav figurskildringen sanselighed. Ved disse kvaliteter foregreb hans maleri tendenser, der blev fremtrædende i barokmaleriet.

Maleren, der antog sin fødebys navn, Correggio, kom i 1506 efter sin uddannelse i Modena til Mantova, hvor han lærte Andrea Mantegnas kunst at kende og deltog i udsmykningen af Mantegnas gravkapel i kirken Sant' Andrea.

1516-30 opholdt Correggio sig i Parma, hvor han malede mange altertavler, fx Hyrdernes Tilbedelse, kaldet Natten (ca. 1530, Gemäldegalerie, Dresden). Men først og fremmest udførte han en række monumentale illusionistiske udsmykninger. I 1519 dekorerede han for abbedissen et rum i benediktinernonneklostret San Paolo med en cyklus af allegoriske motiver baseret på et antikt formsprog og klassisk mytologi.

Rummets hvælv er udformet som et grønt espalier med frugter og blomster og med åbne kik til himlen, hvor putti ser ned på beskueren. Af en helt anden karakter er hans store fresko i kuplen til kirken San Giovanni Evangelista, malet 1520-23. Apostle svæver omkring en kraftfuld Kristus, der indrammes af et stærkt gyldent lys. Den afsluttende opgave i Parma blev kuppelfreskoen Marias himmelfart, udført 1526-30 i byens domkirke.

Her gøres perspektivet endnu mere dramatisk, svævende engle spredes omkring den centrale Maria, og lysvirkningen er blevet endnu kraftigere. På hver sin måde afspejler disse arbejder de indtryk, Correggio fik på en rejse til Rom 1518 af bl.a. Michelangelos og Rafaels værker i Vatikanet og af Rafaels freskoer i Villa Farnesina.

Correggios sidste markante opgave blev fire malerier med Jupiters kærlighedseventyr med Io, Ganymedes, Danae og Leda, bestilt af Federico 2. Gonzaga i Mantova og malet 1531-34. I billedet Jupiter og Io (1531, Kunsthistorisches Museum, Wien) bruges sfumato i samklang med intense farver på en måde, der giver motivet en subtil dybdevirkning og stærk sanselighed.