Den antikke by, som ligger under det moderne Athen, skabtes ved en sammenslutning af flere landsbyer i 700-tallet f.v.t.
Stedet har dog været beboet fra stenalderen (3000-tallet f.v.t.) og har siden bronzealderen været den mest betydningsfulde lokalitet i Attika. På Akropolis lå en mykensk borg, der i slutningen af 1200-tallet f.v.t. blev udstyret med et vandforsyningsanlæg og befæstet med ca. 5 m tykke mure. Denne borg blev ikke ødelagt, således som det skete for de øvrige mykenske paladser. Fra de følgende århundreder stammer fund fortrinsvis fra grave især fra det senere Agoraområde og fra gravpladsen ved Kerameikos (pottemagerkvarteret). De udgør en vigtig kilde til forståelsen af de sociale strukturer i samfundet; øvrige fund stammer hovedsagelig fra brønde.
En monumentalisering af byen begyndte under den aristokratiske slægt peisistratiderne (560-509 f.v.t.). På Akropolis opførtes et tempel for Athena Poliás samt andre mindre bygninger. På Agora, der ophørte som gravplads ca. 600 f.v.t., opførtes bl.a. et brøndhus og en dræningskanal, og forskellige institutionsbygninger samt helligdomme rejstes rundt om denne nye bymidte. Øst for Akropolis påbegyndtes kæmpetemplet Olympieion, som i størrelse kun kan sammenlignes med de store østgræske templer på Samos, i Efesos og Didyma ved Milet.
Byens udstrækning afspejles i befæstningsmurene. Anlæggelsestidspunktet for den tidligste bymur er omdiskuteret (600- eller 500-tallet f.v.t.), men efter 479 f.v.t. var byen med sikkerhed befæstet med den såkaldte Themistoklesmur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.