gøgler

En gøgler er en omrejsende underholder og artist. Betegnelsen dækker en række indbyrdes meget forskellige fænomener over et stort tidsrum. Traditionen omfatter bl.a. mimeskuespillerne i antikkens Grækenland og Rom samt minnesangerne i Tyskland og trubadurerne i Frankrig og Norditalien i 1100-taller og 1200-tallet. På fransk er jongleur fra middelalderen betegnelse for en person, der optræder med komedier, sang, musik og artisteri; det tilsvarende nordiske begreb er leger. Jonglør er senere kommet til at betegne en særlig form for behændighedskunstner. Ordet gøgler dukker op på dansk fra 1500-tallet og bruges især om omrejsende underholdere, der optræder på gader og markedspladser.

Underholdningen på de europæiske markedspladser omfattede komedie, pantomime, dukketeater, historiefortælling, musik, akrobatik, linedans, tryllekunst, ildslugeri etc. Hertil kom de mekaniske forlystelser som karruseller, gynger mv. Fælles for de forskellige grupper af underholdere var, at de tilhørte gruppen af ikke-fastboende. Begrebet gøgler var derfor mere en betegnelse for en livsform end for en bestemt profession.

Med cirkus i 1700-tallet og varietéen i 1800-tallet skilte artisterne sig i nogen grad ud fra gøglerne, selvom grænsen i praksis kunne være vanskelig at trække. Cirkus og varieté henvendte sig til et socialt højerestående publikum, og der blev stillet strenge krav til artistens professionelle dygtighed. Gøgl blev en betegnelse for markedspladsens særlige folkelige showform. Foran markedsteltet blev der opbygget en forhøjning af brædder, paraden. Herfra søgte rekommandøren at lokke publikum indenfor i teltet med taler, musik og smagsprøver fra forestillingen. Den navnkundigste gøgler på de danske markedspladser, tryllekunstneren Professor Labri, skabte med sine finurlige rekommandørtaler en egen markedspoesi. Traditionen blev bl.a. videreført af Professor Tribini, der hovedsagelig virkede på Dyrehavsbakken.

Teltholdere og tivolifolk betragter fortsat sig selv som gøglere, der viderefører den gamle livsform som omrejsende underholdere. Betegnelsen anvendes også af gadeartister, ligesom enkelte skuespillere som fx Dario Fo forsøger at videreføre gøglertraditioner.