Rodgers & Hammerstein

Rodgers & Hammerstein, var det amerikanske musikalske makkerpar bestående af komponisten Richard Rodgers, 1902-79, og librettisten Oscar Hammerstein, 1895-1960. De var med forestillinger som Oklahoma! 1943, South Pacific 1949 og The Sound of Music 1959 ophavsmænd til en række forestillinger, der satte standarden for musicalgenren i perioden 1943-59. Oscar Hammerstein II var barnebarn af grundlæggeren af The Manhattan Opera, og efter en uddannelse som jurist begyndte H sin karriere med at skrive til Broadways shows; i 1927 skrev han Show Boat med Jerome Kern, hvorefter han især arbejdede i Hollywood. Richard Rodgers kom fra Long Island nord for New York og begyndte allerede som 14-årig at skrive teatermusik. I sine første professionelle år samarbejdede han med tekstforfatteren Lorenz Hart på en række populære sange som ‘My Funny Valentine’ og ‘The Lady is a Tramp’ (fra Babes in Arms 1937), men efterhånden som Harts alkoholmisbrug tog overhånd, ophørte samarbejdet, og med Oklahoma! fra 1943 var R&H en realitet. Her blev dans introduceret som et medfortællende element i forestillingen, og dermed var alle klassiske Broadwaymusicals-karakteristika til stede, som R&Hs forestillinger siden blev skabt over, og hvor sange og optrin introduceres smidigt og med så slørede overgange som muligt i den talte tekst. Herefter skrev R&H seks teaterforestillinger, en musicalfilm og en tv-musical sammen indtil Hammersteins død i 1960.

Med Carousel 1945, baseret på den ungarske dramatiker Ferenc Molnárs stykke Lilliom 1909 om skyld og synd, flyttedes grænserne for, hvor alvorlige fortællinger, der kunne blive til musicals. Ligeledes raffineret og anderledes var Allegro 1947, der handlede om en korrupt læge i Chicago. Med South Pacific 1949 blev atter et ganske seriøst emne, racisme i Stillehavsområdet, taget op, dog omkranset af en dominerende kærlighedshistorie fortalt med let hånd og effektive musikalske virkemidler. The King and I 1951 var sat i et eksotisk miljø hos kongen af Siam med kultursammenstødet og tradition over for modernitet som det centrale omdrejningspunkt. Her som i de fleste af R&Hs forestillinger er det kontrasten mellem de jordnære værdier og højtflyvende idealer, der er bærende.

I deres sidste forestilling, The Sound of Music 1959, vendte R&H delvis tilbage til den romantiske operettestil: på trods af historiens dystre undertoner er det livsglæden, ungdommeligheden og naiviteten hos den unge pige Maria, der er forestillingens drivkraft. Med 1960'erne tabte den klassiske musical terræn og blev overhalet af den nye rockmusical, men ikke desto mindre er R&Hs forestillinger med deres uomtvistelige sproglige og musikalske kvaliteter stadig at finde på teatrenes repertoire over hele jorden.

Bibliografi: Mordden, E Rodgers & Hammerstein 1992.