Find og del din Wi-Fi-adgangskode på Mac
Du kan finde adgangskoden til Wi-Fi-netævrket, som du bruger i øjeblikket, og se alle Wi-Fi-netværk og -adgangskoder, som du tidligere har gemt. Du kan dele adgangskoden til Wi-Fi-netværket, som du bruger i øjeblikket, med en ven eller et familiemedlem i nærheden.
Find en Wi-Fi-adgangskode
Gå til appen Adgangskoder på din Mac.
Klik på Wi-Fi i indholdsoversigten.
Hvis du har oprettet forbindelse til et Wi-Fi-netværk, vises dets navn øverst på skærmen. Du kan også se alle Wi-Fi-netværk, du tidligere har gemt.
Hvis du ikke kan se Wi-Fi, skal du klikke på .
Vælg et Wi-Fi-netværk.
Anbring markøren over prikkerne ud for Adgangskode.
Du kopierer adgangskoden, så du kan bruge den et andet sted, ved at klikke på prikkerne.
Del din adgangskode til Wi-Fi-netværket med en ven eller et familiemedlem i nærheden
Sørg for, at din Mac (den, som deler adgangskoden) er låst op og forbundet til Wi-Fi-netværket.
Bed din ven eller dit familiemedlem om at gå til Wi-Fi-indstillinger på iPhone, iPad eller Mac og vælge netværket.
Når der i en besked bliver spurgt, om du vil dele adgangskoden til Wi-Fi, skal du klikke på Del adgangskode.
Bemærk: Hvis din adgangskode til Wi-Fi-netværket skal deles, skal enhederne være inden for rækkevidden af Bluetooth og Wi-Fi uden brug af Internetdeling og være føjet til hinandens kontakter.
Du kan også gå til Wi-Fi-netværk i Adgangskoder og klikke på Vis QR-kode til netværk, som venner og familie kan scanne for at oprette forbindelse til netværket.