Administrer notifikationer fra Beskeder på Mac
Du kan vælge at få notifikationer for hver ny besked, hver gang dit navn nævnes, eller når du modtager en besked fra en ukendt person. Du kan også slå notifikationer helt fra.
Administrer notifikationer for en samtale
Gå til appen Beskeder på Mac.
Vælg en samtale.
Klik på i øverste højre hjørne, og foretag en af følgende handlinger:
Skjul advarsler: Vælg for at stoppe notifikationer; fravælg Skjul advarsler, hvis du vil have beskednotifikationer igen.
Hvis du har et pegefelt eller en Magic Mouse, kan du også skubbe til venstre med to fingre på samtalen i indholdsoversigten og derefter klikke på .
Tip: Du kan også skjule advarsler for flere samtaler på én gang. Vælg samtalerne i indholdsoversigten, ctrl-klik, og vælg derefter Skjul advarsler.
Del status for fokusfunktion: Vælg denne indstilling, når du er med i en samtale med en enkelt person, så vedkommende er klar over, at du har gjort notifikationer lydløse, fordi du har slået en fokusfunktion til. Den pågældende person kan om nødvendigt stadig vælge at give dig besked.
Administrer andre notifikationer i Beskeder
Gå til appen Beskeder på Mac.
Vælg Beskeder > Indstillinger, og klik på Generelt.
Gør et af følgende:
Underret mig om beskeder fra ukendte kontakter: Vælg, hvis du vil have besked, når du modtager en besked fra en person, som ikke har et kontaktkort i appen Kontakter (selvom Skjul advarsler er slået til for samtalen).
Giv mig besked, når mit navn nævnes: Vælg, hvis du vil have besked, når dit navn nævnes (selvom Skjul advarsler er slået til for samtalen).
Afspil lydeffekter: Vælg, om du vil høre standardlydeffekten, når en af ovenstående begivenheder finder sted, eller du modtager en ny besked.
Vælg standardlyden på lokalmenuen “Lyd ved besked modtaget”.
Rediger eller slå alle notifikationer fra Beskeder fra
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Notifikationer i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Gå til Appnotifikationer, klik på Beskeder, og gør et af følgende:
Rediger notifikationer: Indstil muligheder såsom typen af notifikationer, eller hvor de skal vises. Du kan læse om mulighederne ved at klikke på nederst i vinduet.
Slå alle notifikationer fra Beskeder fra: Slå “Tillad notifikationer” fra.