Det Videnskabelige Råd i Foreningen lex.dk bistår foreningen med at finde fagansvarlige til de mange emner i Lex. Rådet mødes mindst én gang om året, og består af 8 til 12 medlemmer. Medlemmerne udpeges af Foreningen lex.dks bestyrelse efter indstilling fra Danske Universiteter og Sektorforskningens Direktørkollegium SEDIRK.

Medlemmer

Anja C. Andersen

Anja Cetti Andersen
Anja Cetti Andersen
Foreningen lex.dk.

Anja C. Andersen (formand) er professor i forskningsformidling samt astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Hun forsker primært i, hvordan stjernestøv dannes i universet, og hvilken indflydelse det har for planetdannelse, stjerneudvikling samt for observationer af det tidlige univers.

Ebba Nexø

Ebba Nexø
Ebba Nexø
Foreningen lex.dk.

Ebba Nexø (næstformand) er professor emerita i klinisk biokemi ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. sundhed og sygdom, forsknings- og undersøgelsesmetoder samt biokemi, især vitamin B12.

Adam Lindgreen

Adam Lindgreen
Adam Lindgreen
Foreningen lex.dk.

Adam Lindgreen er professor i afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS) og leder af Institut for Afsætningsøkonomi samme sted. Han forsker primært i markedsføring og virksomhedernes sociale ansvar.

Bent Greve

Bent Greve
Bent Greve
Foreningen lex.dk.

Bent Greve er professor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Et af hans centrale forskningsområder er den danske velfærdsstat i komparativ belysning.

Julie Sommerlund

Julie Sommerlund
Julie Sommerlund
Foreningen lex.dk.

Julie Sommerlund er rektor og forskningsansvarlig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – DMJX. Hun har forskningsfaglig baggrund indenfor kommunikation og design.

Keld Thorgård

Keld Thorgård
Keld Thorgård
Foreningen lex.dk.

Keld Thorgård er Institutleder ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Han arbejder bl.a. med filosofiske problemstillinger på sundhedsområdet.

Kristian Mølhave

Kristian Mølhave
Kristian Mølhave
Foreningen lex.dk.

Kristian Mølhave er lektor ved Nanolab – Nationalt Center for Nanofabrikation og -karakterisering på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han forsker bl.a. i nanoteknologi.

Flemming Larsen

Flemming Larsen
Flemming Larsen
Foreningen lex.dk.

Flemming Larsen er administrerende direktør for GEUS. Han er uddannet cand.scient. i geologi. Fra 2012 til 2016 har Flemming Larsen været statsgeolog på GEUS.

Michael Andersen

Michael Andersen
Michael Andersen
Foreningen lex.dk.

Michael Andersen er chef for Nationalmuseets forskningsenhed Middelalder, Renæssance og Numismatik, som rummer de to samlinger Danmarks Middelalder og Renæssance samt Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Til enheden hører også Nationalmuseets kirkekonsulenter og det store bogværk Danmarks Kirker, som bliver formidlet på platformen.

Thore Husfeldt

Thore Husfeldt
Thore Husfeldt
Foreningen lex.dk.

Thore Husfeldt er professor i datalogi ved IT-Universitetet i København og ved Lunds Universitet. Han leder bedømmelsesudvalget for datalogi for det svenske Vetenskapsrådet og er medlem af rådet for den europæiske forening for teoretisk datalogi (EATCS). Hans forskningsområde er algoritmer.

Tove Faber Frandsen

Tove Faber Frandsen
Tove Faber Frandsen
Foreningen lex.dk.

Tove Faber Frandsen er professor i biblioteks- og informationsvidenskab ved Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet (Kolding). Hun forsker især i bibliometri, dvs. anvendelse af statistiske metoder til at undersøge forfatterskabsmønstre, publikationsmønstre og litteraturens brug.

Ulrik Smith Korsholm

Ulrik Smith Korsholm
Ulrik Smith Korsholm
Foreningen lex.dk.

Ulrik Smith Korsholm er vicedirektør ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og ph.d. i geofysik med fokus på meteorologi.