Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 3, 2019
Conwy Castle er en middelalderfæstning i Wales. Den blev bygget af Edvard 1. under hans erobring af Wales 1283–89. Over de næste århundreder spillede slottet en vigtig rolle i flere krige.
Conwy Castle blev et yndet motiv for malere i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Besøgstallet voksede og begyndende restaurering blev udført i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1900-tallet blev ruinen en turistattraktion.
UNESCO har optaget Conwy Castle på Verdensarvslisten. Den rektangulære borg er bygget af lokale og importerede sten og fylder højderyggen ud til kysten. Den er opdelt i en indre og en ydre borggård, der bliver forsvaret af otte store tårne og to forborge med en lønport, der fører ned til floden, så slottet kan få nye forsyninger fra søsiden. Læs mere