Wapiti (Cervus canadensis).

.

Wapitien er en nær slægtning til kronhjorten, der lever i Nordamerika samt det østlige og centrale Asien. Med en vægt på op til 530 kg er wapitien den næststørste nulevende hjort.

Faktaboks

Etymologi
Ordet wapiti kommer fra det nordamerikanske indianersprog shawnee waapiti 'hvid rumpe'.
Også kendt som

Cervus canadensis

Slægtskab

Wapitien (Cervus canadensis) blev tidligere betragtet som en underart af kronhjorten (Cervus elaphus), men der er nu bred enighed om at anerkende den som en selvstændig art. Det lader til, at wapitiens nærmeste slægtning er sikaen (Cervus nippon).

Slægten Cervus hører til de egentlige hjorte (familien Cervidae) og placeres i stammen Cervini, hvori man også bl.a. finder dådyrene, axishjortene og sambarhjortene (se artiklen hjorte for nærmere information om hjortenes systematik).

Beskrivelse

Vægten af wapitier er 220-530 kg for hanner og 130-345 kg for hunner. Skulderhøjden er 145-165 cm for hanner og 130-150 cm for hunner. Hannerne vejer 30-60% mere end hunnerne. De største wapitier findes i Canada og det nordlige USA syd for den canadiske grænse. Blandt nulevende hjorte overgås wapitien kun af elgen, hvad angår kropsstørrelse såvel som gevirlængde.

Hannerne opnår deres fulde gevir omkring tiårsalderen. De fuldt udvoksne hanner er 12-ender, dvs. har seks sprosser på hver gevirstang. Længden af geviret hos modne hanner er typisk 85-130 cm, men rekorden er 164 cm.

Wapitien ligner meget kronhjorten. Begge køn kan have manke på undersiden af halsen.

Udbredelse og habitater

Wapitien er vidt omend pletvist udbredt i Nordamerika fra Canada til Texas. Desuden findes den i det østlige og centrale Asien så langt vestpå som til Kasakhstan, inklusive Sibirien, Mongoliet, Kina og Bhutan. Den forekommer i en lang række bjergkæder, bl.a. Altaibjergene og Rocky Mountains. I Kina lever den i op til 5.000 meters højde.

Wapitien udnytter en lang række habitater fra diverse skovtyper til prærier i Nordamerika og sletter i Sibirien samt højlandsheder og bjergenge over trægrænsen.

I bjergområder søger wapitierne typisk op i højderne om sommeren og ned i dale om vinteren (for at undgå for dyb sne). Bjergbestande foretager ofte årlige vandringer på 100-180 km mellem sommer- og vintergange.

Føde

Wapitier, der lever i åbne områder såsom prærier, sletter og enge, ernærer sig mestendels af græsser, halvgræsser og urter. Wapitier i skovområder er i højere grad browsere, dvs. æder planter andre end græs som fx blade, skud og knopper fra træer og buske.

Typisk for hjorte er wapitien drøvtygger med fire mavekamre og en uhyre effektiv fordøjelse af fiberrig planteføde.

Adfærd og forplantning

Grundenheden i wapitiernes samfund er familiegrupper med en voksen hun (hind) og hendes kalv fra indeværende år plus eventuelt en ældre hunkalv. Uden for brunstperioden lever hanner i mindre ungkarlegrupper. I åbne områder kan store forsamlinger af wapitier ses. Disse kan være på op til 400-500 individer om sommeren og 800-1500 om vinteren.

I brunstperioden forsøger hannerne af samle et harem. Drægtigheden er omkring otte måneder. Hunnen får én kalv ad gangen, der vejer 11-17 kg ved fødslen.

Wapitiens levetid i naturen er op til 18 år.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig