Spelt er en underart af brødhvede (Triticum aestivum).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet spelt kommer af middelnedertysk spelte, af germansk *spel- 'spalte'.
- Også kendt som
-
Triticum aestivum ssp. spelta
Spelt er en urhvede opstået som en hybrid mellem emmer og græsarten Aegilops tauschii i Mellemøsten for ca. 6.000 år siden. Spelt spredte sig i Europa under den yngre stenalder 4000-1700 f.v.t. og dyrkes stadigt i mindre omfang i Sydtyskland, Schweiz og Norditalien.
Den giver et mindre udbytte end de moderne hvedesorter men trives på dårlig jord og kan tåle tørke og kulde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.