Matematisk problemløsning kan betegne et område i skolefaget matematik, hvor eleverne arbejder med en type opgaver, som ikke er ren rutine for dem. Problemløsningsopgaver vil ofte have mere tekst end rutineopgaverne har. Der kan være tale om åbne opgaver, det vil sige opgaver, som ikke har et bestemt facit, men hvor løsningen indebærer, at eleverne selv afgrænser emnet for opgaven eller foretager andre valg. For eksempel valg af de tal og estimater, som de benytter undervejs i arbejdet med opgaven. Der kan også ligefrem være tale om opgaver, som involverer matematisk modellering.

Matematisk problemløsning bruges også, mere generelt indenfor matematikdidaktikken, som betegnelse for to typer aktivitet:

1) Løsning af rent matematiske problemer, altså en intern matematikfaglig aktivitet.

2) Løsning af problemer, som findes uafhængigt af det matematikfaglige område, men med brug af matematik. Denne form for matematisk problemløsning er nært beslægtet med matematisk modellering og indebærer ligesom modelleringen en matematisering af det oprindelige problem.

I læringssammenhæng vil type 1-aktiviteter ofte være knyttet til et mere snævert matematikfagligt læringsmål, mens type 2-aktiviteter ofte vil være knyttet til bredere læringsmål, for eksempel viden om matematikkens anvendelser, almen dannelse og modelleringskompetencer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig