Kardinaler er højtstående katolske gejstlige, der typisk enten bistår paven ved kurien i Rom eller står i spidsen for et betydningsfuldt bispedømme. Desuden fungerer de som valgmænd, når der skal vælges en ny pave. Kardinaler har ikke stemmeret eller adgang til pavevalg fra og med de fylder 80 år.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kardinal kommer af middelalderlatin cardinalis 'det, det drejer sig om, vigtigst, fornemst', af cardo 'dørhængsel, vendepunkt, hovedsag'.
Der kendes eksempler på, at paver har udnævnt kardinaler, som allerede var fyldt 80 år ved udnævnelsen. Udnævnelsen kan da betragtes som en udmærkelse, som paven tildeler en gejstlig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.