det britiske kongehus

Det britiske monarki betegnes i dag som konstitutionelt (eller begrænset) monarki, og det indebærer, at monarken ikke har noget reel politisk magt eller indflydelse. Monarkens politiske indflydelse er blevet udhulet gennem århundreders udvikling frem mod vore dages demokrati, og monarkiet er derfor i dag primært en symbolsk institution.

Formelt er det monarken, der modtager en premierministers afskedsbegæring og beder en anden politiker (den, der har vundet et valg) om at danne en regering. Monarken skal også underskrive de love, som Det britiske parlament vedtager, før de kan træde i kraft. Kort sagt er monarken formelt og symbolsk statsoverhoved, men regerer ikke.

Forud for det nuværende Huset Windsor har det engelske/britiske kongehus været repræsenteret af en række dynastier, som ned gennem historien har afløst hinanden efter ofte blodige opgør mellem forskellige adelige fraktioner og interesser.

• Huset Normandiet (1066-1154)
• Huset Angevin (1154-1216)
• Huset Plantagenet (1216-1399)
• Huset Lancaster (1399-1461)
• Huset York (1461-1470)
• Huset Lancaster (1470-1471)
• Huset York (1471-1485)
• Huset Tudor (1485-1603) – med bl.a. kong Henrik 8. og dronning Elizabeth 1.
• Huset Stuart (1603-1649
• Interregnum – et militærdiktatur under ledelse af Oliver Cromwell
• Huset Stuart (1660-1714)
• Huset Hannover (1714-1901) – med bl.a. dronning Victoria 1837-1901
• Huset Saxe-Coburg og Gotha (1901-1917)
• Huset Windsor (1917- ) – med bl.a. dronning Elizabeth 2.

Huset Windsor har siden 1917 været navnet på det britiske kongehus, opkaldt efter det største og mest betydningsfulde af de kongelige slotte, Windsor Castle. Efter at dronning Victoria, som var den sidste monark af Huset Hannover, døde i 1901, har der været seks monarker på tronen tilhørende Huset Windsor.

Huset Windsor hed oprindeligt Huset Sachsen-Coburg-Gotha (lettere angliseret som Saxe-Coburg-Gotha). Det havde sin oprindelse som kongehus i Storbritannien med den tyske prins Alberts ægteskab med den senere dronning Victoria. Deres børn blev tronarvinger til den britiske trone under faderens navn; deraf Saxe-Coburg-Gotha.

Under 1. Verdenskrig blev det ikke anset for patriotisk at have en kongefamilie med et tyskklingende navn og derfor ændrede kong George V navnet til Huset of Windsor. Dennes søn, Edward 8. besteg tronen i 1936, men abdicerede samme år, idet han ønskede at indgå ægteskab med en borgerlig, og flere gange fraskilt, amerikansk kvinde, Wallis Simpson, hvorefter hans bror, George 6, blev konge.

Fra 1952 til 2022 var George 6.s datter Elizabeth 2. dronning, ledsaget af gemalen, Philip, hertug af Edinburgh. Ved hendes død den 8. september 2022 blev deres ældste søn, Charles, konge og tog navnet Charles 3. Den næste i arvefølgen er Charles' ældste søn, prins William, fra ægteskabet med Diana, prinsesse af Wales.

Med Elizabeth 2.'s ægteskab med Prins Phillip ville deres senere børn komme til at tilhøre Huset Glücksborg (faderens slægt), som også den danske kongefamilie tilhører. Men med en royal proklamation fra Elizabeth, da hun var blevet dronning i 1952, ændredes dette, så deres børn viderefører Huset Windsor og samtidig er en del af Huset Glücksborg.

Arvefølgen i det britiske kongehus bygger på linealpricippet, dvs. arvefølge i lige nedstigende linje samt førstefødselsretten. Tronfølgen efter kong Charles 3. er som følger:

1. William, prins af Wales
2. Prins George
3. Prinsesse Charlotte
4. Prins Louis
5. Prins Harry, hertug af Sussex
6. Prins Archie

Nummer to, tre og fire i arvefølgen er prins Williams og prinsesse Catherines børn efter alder. Nummer seks er ældste søn af prins Harry og Meghan Markle.

• Storbritanniens forfatning
• Storbritanniens regenter
• Elizabeth 2.
• Charles 3.