Faktaboks

William McKinley

William McKinley Jr.

Født
29. januar 1843, Niles, Ohio, USA
Død
14. september 1901, Buffalo, New York, USA
William McKinley
Af /LIFE Photo Collection.
Licens: CC BY 2.0

William McKinley var en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti. Han sad som USA's 25. præsident i årene 1897-1901. Hans embedsperiode blev domineret af Den Spansk-amerikanske Krig i 1898.

McKinley blev valgt til præsident to gange, men i begyndelsen af hans anden præsidentperiode blev han skudt, og vicepræsident Theodore Roosevelt overtog embedet.

William McKinleys politiske karriere

I årene 1877-1891 var William McKinley medlem af Repræsentanternes Hus. Han var stærk fortaler for en protektionistisk politik; de rekordhøje toldsatser, som USA indførte i 1890, er kendt som McKinley Tariff.

Med støtte fra industrifyrsten Marcus Alonzo Hanna var han i 1892-1896 guvernør i hjemstaten Ohio. I 1896 blev han nomineret som Republikanernes præsidentkandidat, og samme år vandt han valget stort.

Drabet på præsident McKinley

William McKinley genvalgtes i 1900, men blev d. 6. september året efter ramt af to revolverskud under et besøg på en udstilling i Buffalo. Skuddene blev affyret af anarkisten Leon F. Czolgosz, d McKinley, inden han blev valgt som præsident. Mount McKinley ligger ca. 200 km nord for Anchorage i Alaska.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig