Detalje fra Store Trianon

Grand Trianon, som betyder 'store Trianon', er beklædt med rosa marmor. Det blev opført i 1687 af Jules Hardouin Mansart for Ludvig 14.

Vestfacaden af lille Trianon
Petit Trianon er mindre end Grande Trianon. Det er nyklassicistisk og blev opført for Ludvig 15. i 1762-1768 af Ange-Jacques Gabriel.

Trianon er to tidligere lystslotte i Versailles' slotspark. Det rosa, marmorklædte Grand Trianon opførtes 1687 i barok af Jules Hardouin Mansart for Ludvig 14. som bolig for Marquise de Maintenon. Det mindre, nyklassicistiske Petit Trianon opførtes 1762-1768 af Ange-Jacques Gabriel for Ludvig 15., opr. til Madame de Pompadour.

Det blev et yndet opholdssted for Marie-Antoinette, som fra 1774 etablerede en engelsk-inspireret landskabshave med tilhørende malerisk miniatureby, Le Hameau.

I Grand Trianon blev Trianontraktaten, fredsaftalen med Ungarn efter 1. Verdenskrig, underskrevet i 1920.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig